Hvordan undgår vi data-farerne - med afholdenhed eller viden?
At sige til folk de helt skal stoppe med at bruge google og sociale medier for at undgå datamisbrug svarer lidt til at fortælle unge mennesker at afholdenhed er den bedste måde at undgå kønssygdomme og graviditet.
Vi ved jo godt at når vi tager vores skridttæller-armbånd på og bruge google maps - ja så ved Google hvor vi befinder os. Når vi laver en tiktok-video ryger vores data til Kina.
Og skulle vores regering pludselig beslutte sig for en super restriktiv abortlovgivning så skulle myndighederne nok finde ud af om man var blevet gravid (og måske på vej til udlandet for at få foretaget en abort). Enten ved hjælp af ens menstruations-app eller ens adfærdsdata.
Og så er der den bobbel jeg befinder mig i på de sociale medier. Mister jeg perspektivet?
Der er i hvert fald masser af både reelle farer som fx Pernille Trangberg er inde omkring og dommedagsprofetier (“se selv denne video, hvor en tilfældig mand fortæller om hvordan jorden går under med chatGPT”)
Afholdenhed eller viden?
På den anden side har man vænnet sig til at tingene bare kører. Jeg oprettede en profil på Mastodont men har aldrig rigtigt fået det til at virke, for jeg mangler lidt en algoritme der kender mig og ved hvad jeg vil have. Så jeg sniger mig stadig skyldbevidst på Twitter til Elon Musk og co.
Og den offline-bobbel jeg befinder mig i til daglig er væsentlig mindre end den jeg befinder mig i på sociale medier. Og interessant nok er Mastodont vel egentlig mere bobbel-agtigt end Twitter.
Det er også bekvemt at google ved hvad jeg interesserer mig for, og ligesom forstår at sætte det søgningshit øverst som jeg har brug for.
Data og databrug er kommet for at blive og vi må nu finde ud af hvordan vi - og uden for silicon valley og Kina - kan udvikle teknologi der er til gavn for borgerne.
IT-faglig dataetik
Det er derfor jeg er gået med i ATVs nye (it)-faglige dataetiske råd. Ikke fordi alting har et nemt tech-fiks, men fordi problemer og løsninger ofte er både menneskelige og teknologiske.
EU-lovgivning må blive en del af løsningen (for os EU-borgere). Men det kræver også nogle veludviklede tekniske løsninger der kan hjælpe dataindsamlerne og dataejerne med at håndtere hvem der skal kunne se din data. Fx kunne man skele til https://dataforgoodfoundation.com/ Det kunne man måske bruge resourcer på at udvikle det næste halve år fremfor en tænkepause?
For at forstå hvor din data ender og hvad der sker i techgiganternes algoritmer kunne det være en god hjælp hvis du havde haft teknologiforståelse i folkeskolen og på ungdomsuddannelsen - ikke? Man kan jo starte med en uge om året https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/dataetisk-ungeraad-indfoer-en-tech-uge-i-folkeskolen-for-at-styrke-unges-medborgerskab - men it er så meget en teknologi der limer vores hverdag sammen at vi ikke bare kan have det en uge om året for at forstå hvad der foregår i maskineriet.
Så lad os sammen at prøve at forstå hvordan sprogmodellerne virker og hvordan man bygger sin egen model til fremme for formål der gavner menneskeheden frem for (næsten kun) at diskutere de farer der måske kommer. Og overlade udviklingen til land eudenfor EU.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
