Hvordan imødegår offentlige institutioner bestikkelse?
Efter den seneste sag hvor ansatte i Region Sjælland tilsyneladende fik sig godt betalt af nogle IT-leverandører har fokus, med rette, været mod de involverede IT-leverandører, ATEA og 3AIT. Men det er i min optik også relevant at kigge nærmere på ledelsen og de ansvarlige i Region Sjælland, samt generelt hvad ledelserne i det offentlige gør for at forebygge bestikkelse.
Ledelsen i Region Sjælland har selvfølgelig et medansvar i denne sag, og det interessante er hvad de har gjort for at imødekomme bestikkelse i deres indkøb.
Sagen i Region Sjælland er kun toppen af isbjerget
Én ting er sikkert, sagen i Region Sjælland er ikke en enkeltstående sag om bestikkelse og korruption, det er blot én af de få sager, der ser dagens lys i medierne.
Da jeg selv sad som indkøbschef i DSB, var jeg også vidne til sager, hvor medarbejdere blev ’smurt’ ud over det normale. Jeg var på daværende tidspunkt overrasket over, hvor relativt nemt det var for de medarbejdere at modtage store gaver og kickback, uden at der ringede nogle røde alarmklokker. Der var grundlæggende ikke tilstrækkelige gennemsigtighed, system og kontrol af indkøbene og aftaleindgåelserne, og jeg var mest overrasket over hvor lidt den daværende ledelse havde iværksat for at imødekomme risikoen.
Hvad gør ledelserne i det offentlige for at sikre sig imod bestikkelse og korruption?
Det offentlige køber ind for milliarder af kroner af skatteborgernes penge, men har ledelserne i det offentlige generelt opsat tilstrækkeligt med kontrol og system til at sikre sig mod dette?
Har de tilstrækkeligt fokus på dette område?
Baseret på egen erfaring og de offentlige indkøbsnetværk jeg har siddet i, er jeg bange for at mange offentlige institutioner ikke har tilstrækkelig med gennemsigtighed og dertilhørende kontrolelementer til at kunne gardere sig tilstrækkeligt mod bestikkelse og korruption.
Det er ikke nok at der på et tidspunkt er sendt en indkøbspolitik ud i organisationen – de ligger ofte gemt langt væk i en fjern skrivebordsskuffe.
Der vil selvfølgelig altid være medarbejdere, der bliver fristet af store gaver fra leverandører, men det SKAL være svært og min påstand her er, at det er det ikke alle steder.
Hvad kan man gøre for at imødekomme bestikkelse og korruption?
Lad mig starte med at slå fast at man aldrig 100% kan imødekomme bestikkelse og korruption. Men i min optik er tillid bestemt ikke et enestående middel, når det kommer til forvaltningen af skatteborgernes midler, og derfor skal der iværksættes nogle tiltag.
Min erfaring siger mig at gennem nogle relativ simple og mindre ressourcekrævende tiltag, kan man i høj grad imødekomme risikoen for bestikkelse og korruption indenfor indkøb.
- Konkret indkøbspolitik hvor virksomhedens regler omkring leverandørgoder er tydeliggjort
- Dispositionsbeføjelser som tydeliggør, hvem der må disponere for hvad, herunder sikre ’4-øjne princippet’ ved alle kontraktindgåelser.
- Brug indkøbssystem til alle aftaleindgåelser, som sikrer gennemsigtighed og dokumentation for hele forløbet. De koster ikke det store længere, og kan fås fra omkring 15.000 kr. og opefter.
- Sikre en simpel kontrolproces af ovenstående aftaleindgåelser og indkøb
- Altid sikre god konkurrence, så leverandørens incitament og muligheder for bestikkelse er begrænset eller ikke-eksisterende (pas på med brede rammeaftaler – det er ofte her leverandørerne har stor fortjeneste)
- En effektiv whistle-blower ordning
- Ledelses fokus og opbakning til ovenstående
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
