Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hvordan giver enterprise arkitektur værdi i 2015?

27. oktober 2015 kl. 07:002
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

SÅ er der kun lidt over en uge til Dansk ITs konference om enterprise arkitektur, EA 2015 på onsdag d. 4. november.

Selv glæder jeg mig til at komme og netværke med venner og bekendte, det er jo altid hyggeligt. Jo flere desto bedre, så derfor ville jeg lige lokke-blogge om det. Der ud over glæder jeg mig også til at lære mere om hvordan meget forskellige virksomheder bruger EA her i 2015 til at bringe it tættere på forretningen og til at styre og prioritere it-projekterne mellem hinanden også internt i it-afdelingen.

TRYGs CIO Espen Opedal opdaterer os på hvilken model for EA som virker for dem og hvad de anbefaler at gøre - og passe på med.

Arla har sendt Søren Bækgaard Hansen, Director, Enterprise Architecture & Strategy som fortæller hvordan de bruger EA til at justere deres investeringer i it i en situation hvor de går efter digital konvergens, Han kommer også ind på tip til hvordan man kan styrer risici.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra EDC fortæller Jan Amtoft (tidligere CIO fra FL. Smidth og LEGO) om virksomhedens digitale transformation. Her forventer jeg at høre noget om hvordan EDC tager udfordringen op omkring når boligkøberne (og derfor egentligt også boligsælgerne) i stigende grad er ligeglade med hvilken mægler, som har boligen til salg, og om at de internetbaserede leverandører som Boliga napper dem i haserne på indtjeningen. Og ikke mindst hvad it-afdelingen gør!

Andre talere er Lead Enterprise Architect Jan Staack fra Dong Energy, som viser hvordan de har grebet udfordringen at skulle være til stede i en verden hvor både kunder og medarbejdere stærkt er på vej til at blive mobile. Og så har vi Lead Enterprise Architect Hans Nygaard fra den 18.000 mand store GEA Group som er i gang med en større transformation til en ny måde global virkelighed. Han giver indsigt i hvordan it hjælpes til det.

Sidst men ikke mindst ser jeg frem til John Gøtzes spark i traditionerne. Hvor jeg måske tror at vi skal bringe it og forretning mere sammen har John for lang tid siden fortalt, at det handler om noget helt andet, fx Coherency Management i en organisation (hvilket er meget mere end it), eller at tænke EA ind i de økosystemer en virksomhed deltager i og helst fra kundens vinkel. Gad vide hvad han har fundet ud af i år.

Full disclosure: Jeg er med i Dansk IT fagråd for Business & IT Alignment som har lagt programmet, men det gør ikke forventningen mindre for mit vedkommende.Og jeg har heller ingen økonomisk interesse i arrangementet.

PS: Dansk IT uddeler EA-prisen 2015 på konferencen. Jeg ved godt hvem der får den, men kom med på konferencen for at høre det selv d. 4. november i København.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
27. oktober 2015 kl. 09:52

Helt, helt almindelig arkitektur er jo det der med bygninger. It-arkitektur bruges på samme måde om noget med applikationer/løsninger (her kan man være for eksempel applikations-, informations-, integrations- og / eller infrastrukturarkitekt).

Jeg oplever at enterprise arkitektur typisk forstås på to måder: Enten som en byplanlægger som organiserer ansvarsområder ud over applikationerne i landskabet - hvilket jeg kalder "enterprise-wide it-arkitekt" på danglish. Ellers er det betegnelsen for en rolle som sikrer at strategi, forretning og it hænger sammen, fx ved at fokusere på værdistrømme, processer, organisering - og it.

Konferencen har input til begge typer, nok mest den første og i øvrigt til folk som er interesseret i at få gjort det luftige begreb digitale transformationer noget mere operationelt.

en mere formel definition er for eksempel:

a well-defined practice for conducting enterprise analysis, design, planning, and implementation, using a holistic approach at all times, for the successful development and execution of strategy. Enterprise architecture applies architecture principles and practices to guide organizations through the business, information, process, and technology changes necessary to execute their strategies. These practices utilize the various aspects of an enterprise to identify, motivate, and achieve these changes

1
27. oktober 2015 kl. 07:52

Er der nogen der med få ord, kan fortælle en almindelig teknisk kyndig hvad Enterprise Arkitektur er?

Og hvad det er i forhold til almindelig Arkitektur?