Hvordan får vi Teknologiforståelse ind som fag i folkeskolen?
At få teknologiforståelse ind som faglighed i folkeskolen er ikke noget, man bare gør fra den ene dag fra den anden.
Det kræver ikke bare midler, tid samt et kompetenceløft af både lærere og ledelse, men også en grundlæggende diskussion om, hvordan fagligheden skal indgå i undervisningen.
Forståelsen for teknologi er vigtig for den almene dannelse
Digitale løsninger bruges i alle dele af samfundet. Ikke bare på hjemmefronten men også i folkeskolen, hvor der er investeret massivt i teknologi de seneste år.
Chromebooks, iPads og mobiltelefoner med de flere tusinde medfølgende apps og programmer fylder og bruges hele tiden og overalt. Den digitale hverdag er blevet normalen for os alle på godt og ondt.
Teknologi er desværre også blevet endnu et parameter, som vi kan være ulige på. Er man ikke med på digitaliseringens præmisser, får man det svært i et fremtidigt samfund, hvor teknologien fylder både i samspillet med det offentlige, på uddannelser og på arbejdsmarkedet.
Vi har derfor også fået et større ansvar for at uddanne vores børn til den virkelighed.
Ikke for at gøre dem til superbrugere på en iPad, eksperter i at lægge billeder online eller mestre chatten i virtuelle verdener. Det klarer de nok ganske fint selv.
Men vi har et ansvar for, at de lærer at bruge teknologien rigtigt. At de forstår, hvordan den fungerer bag skærmen, og hvilke problemer en teknologi kan være med til at løse – og skabe, ikke mindst. De skal formå at være både kreative og kritiske. Evner der er afgørende for, at man som menneske kan bidrage i et digitalt samfund.
Med andre ord er teknologiforståelse som en del af fagligheden i skolen en nødvendighed, hvis folkeskolen skal leve op til egen formålsparagraf.
En eller tostrenget strategi?
Diskussionen omkring teknologiforståelse i folkeskolen har stået på i mange år, og vi deler gerne ud af de erfaringer, vi fået over de seneste 5-6, hvor vi har haft 30.000 elever igennem vores Coding Class-initiativ.
Et forløb hvor eleverne gennem leg med kodning, IoT og teknologi, får mulighed for at løse dagligdagsproblemer og udfordringer, så de på egen hånd oplever, at deres kreative ideer kan gøre en forskel. Noget der får nye kompetencer og motivationen til at vokse hos eleverne – uanset om de er drenge eller piger.
Den vigtige diskussion er dog, hvordan fagligheden helt konkret skal indgå i undervisningen. Skal det være som selvstændigt fag eller integreret i andre fag?
Her bakker IT-Branchen op om anbefalingerne fra en række eksperter, der anbefaler en tostrenget strategi, nemlig både som selvstændigt fag og integreret i andre fag.
Men det er vigtigt, at skolens parter inviteres med ind i den diskussion, så det ikke bliver en ren politisk afgørelse.
Forandring kræver investeringer
Uanset hvordan modellen ender, er der ingen tvivl om, at det kræver massive investeringer. Investeringer i kapacitetsopbygning og i opkvalificering af lærerne snarere end i nyt digitalt isenkram.
At løfte en helt ny faglighed er en stor opgave, der kræver kvalificerede og motiverede undervisere, der står på et solidt fagligt fundament. Vi håber derfor, at skolens parter lykkedes med at få politikerne til at afsætte flere midler, så lærerne kan blive klar.
Den digitale hverdag er her allerede, så det haster. Vi skylder at hjælpe børnene med at kunne navigere sikkert og bidrage til fremtidens digitale Danmark.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
