Hvordan balancerer vi retten til privatliv med samfundets behov?
Persondataretten, bedre kendt som GDPR (General Data Protection Regulation) er et af de emner, der fylder mest i it-debatten. Men hvorfor?
Forklaringen er, at persondataretten regulerer forholdet mellem to vitale hensyn, nemlig 'privatlivets fred' og heroverfor muligheden for en systematisk og automatiseret behandling af personoplysninger.
Mennesket kan ikke eksistere uden et vist mål af 'privatlivets fred'. Vi har brug for at have en privatsfære, og vi skal kunne leve vores liv, uden at vores mest intime oplysninger bliver behandlet af andre efter forgodtbefindende.
Oplysninger om løn, indkøbsvaner, trosliv, ferier, sexliv, sygdomme, alder og de øvrige personfølsomme oplysninger, dem skal vi selv råde over. Som altoverskyggende udgangspunkt.
For vi har som mennesker brug for at have en privatsfære, og intet menneske kan leve meningsfuldt, hvis det konstant skal leve i frygt for at få disse oplysninger ufrivilligt delt med omverdenen.
Men samfundet skal kunne behandle personoplysninger, også via brug af registre og databehandling.
Tænk på, hvor omfattende administrationen af Danmark er. Den indbefatter alt lige fra uddannelse, sundhed og sygehuse til ældrepleje, skat og så alle de andre opgaver, som myndighederne løser.
Forvaltningen af alt det her bliver for dyr, måske slet og ret umulig, hvis ikke myndighederne må behandle personoplysninger i et nødvendigt omfang.
Private aktører
Noget lignende ser man for nogle private aktører: banker, forsikringsselskaber andre private firmaer. Hvis ikke de kan behandle persondata, så kunne vi ende der, hvor for eksempel bank- og forsikringsvirksomhed umuliggøres.
Og man kan være nok så skeptisk over for de private aktørers brug af persondata, men kendsgerningen er, at hvis de fratages den mulighed, så kan vi formodentlig lukke forretningen Danmark. Og hvem vil det? Nej vel?
Så på den ene side handler det om retten til at være menneske og på den anden side muligheden for at kunne fungere som samfund - og det er den interessekonflikt, persondataretten regulerer. Eller sat på spidsen: Interessesammenstødet omhandler hensynet til individet overfor hensynet til kollektivet.
Men det er et omfattende emne. For persondataretten har forgrenet sig hurtigt og regulerer forhold inden for områder af vores hverdag, som man ikke tænker over i det daglige.
Telefonselskaberne ved en del om dig
De fleste kan regne ud, at ens telefonselskab nu nok ved en hel del om ens person, simpelthen ved at analysere ens telefondata. De ved, hvor du er, hvor du har været, hvem du har talt med, hvilke internetsider du har været inde på, hvor du har handlet, især hvis du bruger Mobile Pay.
For alt dette kan de spore via din mobiltelefon.
Hvis de måtte, så kunne telefonselskaber tjene formuer på at videresælge disse oplysninger til for eksempel forretningskæder, forsikringsselskaber (»Har du lige købt et nyt ur? Vi kan sælge dig en forsikring!«) og andre, der kan tjene penge på for eksempel at markedsføre sig i forhold til dine indkøbsvaner.
... og det gør elselskabet også
Men en anden instans, der ligger inde med mange personoplysninger, er forsyningsvirksomheder, altså dit el-selskab, din leverandør af gas og dit vandværk.
Lad os tage dit elselskab: De kan fortælle en masse om, hvem du er, og hvordan du lever, ved at analysere dit elforbrug. Din elmåler er jo digital, så selskabet kan fjernaflæse elforbruget - du behøver ikke at indberette noget selv.
Det stiller vi som forbruger ikke så mange spørgsmål til, for nu skal man ikke aflæse sin måler længere. Men vi burde nok være mindre naive her, for din elmåler er en kilde til indsamling af vigtige data, som man kan analysere til for eksempel at overvåge, om folk er hjemme, hvornår de går i seng og står op, hvor mange der er i husstanden.
Står du tidligt op om morgenen? Så er det nok, fordi du er i arbejde. Snuer du den til klokken 9? Så er det nok, fordi du er arbejdsløs.
Det er spændende oplysninger for eksempelvis kreditbureauer.
Er hele familien ude af fjerene tidligt om morgenen, så har de nok penge. For det er ikke en adfærd, man ser i socialt udsatte familier. Sådan en morgenfrisk familien kunne et rejseselskab fint sælge en pakkeferie til.
Og kunne man samkøre den oplysning med for eksempel oplysninger om ens indkøb, hvoraf det fremgår, at man kan lide oliven, fetaost og retsina-vin - så kunne det jo være, vi skulle tilbyde familien en gruppeferie til Grækenland.
Er dit strømforbrug højt, er det nok, fordi køleskabet er gammelt, og hvad kan en forretning, der sælger hårde hvidevarer, ikke få ud af den oplysning? Du vil se, at du pludselig får mails med tilbud på energivenlige køleskabe, og vi kan også sælge en miljørigtig fryseboks, nu når vi er i gang!
Misbrug og overvågning
Værre bliver det, hvis offentlige myndigheder misbruger dine persondata. Til for eksempel at overvåge dit privatliv.
Et eksempel: Ved at aflæse elforbruget (og med de nye elmålere sker det 24/7/365) kan man skønne antallet af beboere på en bestemt adresse.
Det er oplysninger, de sociale myndigheder før har vist interesse for.
Bistandshjælp forudsætter tit, at man er eneforsørger, og bor der flere i husstanden, så kan man se det ved aflæse energiforbruget.
Og samfundet kan spare mange penge ved at bekæmpe socialt bedrageri.
Eller hvad med 'Gladsaxemodellen', hvor Gladsaxe kommune ville gøre brug af samkørte data, herunder alt fra forbrugsdata til oplysninger fra børnehaven og manglende tandlægebesøg, til at spotte om et barn er socialt udsat eller ej.
Og selvom kommunens børnechef afviser mistanken, så kan det være svært ikke at føle sig hensat til en gang social overvågning a la Kina, blot iklædt danske gevandter.
Jo, din elmåler er nok den største digitale sladderhank næst efter din smartphone og din pc.
Hvor går grænsen?
Risikoen for misbrug er stor
Som borger overlader man sine personlige oplysninger til myndigheder og andre interessenter, herunder private virksomheder såsom telefon og elselskab, for det er er nu engang nødvendigt for at samfundet i et eller andet omfang kan fungere.
Men man kan forlange, at ens data kun benyttes til det formål, som de oprindeligt blev indsamlet for at varetage, og at der ikke indsamles og behandles flere oplysninger end højst nødvendigt.
Men – uanset om vi kan lide det eller ej – jo bedre vi bliver til at behandle persondata, des større er risikoen for, at de kan misbruges.
Den er stor i dag, og den bliver ikke mindre fremover.
Læs mere:
'Dansk persondataret' ved Bent Ole Gram Mortensen (red.).
Du kan finde flere oplysninger her.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
