Hvor er computerne i Star Wars?
Jeg vred min hjerne efter at finde en god it-vinkel som undskyldning for at skrive et blogindlæg om Star Wars i anledning af, at forsalget netop er startet til Episode VII. Og så slog det mig, at netop dét, at det var nærmest umuligt, måske var en vinkel i sig selv.
Hardcore Star Wars-fans kan stoppe her. Jeg er sikker på, at emnet allerede er dokumenteret og belyst af filmnørder, der både kan lave mere overbevisende R2-D2-lyde og nævne flere facts om Dødsstjernen end jeg kan. Men jeg vil alligevel tillade mig at undre mig.
Hvor er computerne i Star Wars?
Det oplagte svar er, at der da er masser af computere. Luke slår jo målsøgningscomputeren fra, da han skyder den første dødsstjerne i stykker, og C3P0 har vi set skilt ad nok gange til at være sikre på, at han består af elektroniske kredsløb.
Jeg ved også godt, at Star Wars ikke er science fiction, men mere en rumopera og som sådan mere kan sammenlignes med Batman end med Star Trek.
Men bortset fra 'droids' som R2-D2 og C3P0 er computerne i Star Wars-universet som regel blot kontrolpaneler eller dimser, der ikke virker og skal fikses med en rørtang.
Det er på sin vis befriende i 2015 at se de første tre film afspejle en galakse, man kan flyve rundt i hurtigere end lyset, men hvor computere er dummere end en kaffeautomat. I vores hverdag er der ikke noget særligt ved at kunne trække en minicomputer op af lommen og tilgå alverdens viden på få sekunder. Der er endda ikke noget særligt ved at kunne tale til den.
Jeg har heller ikke behov for at se en directors cut af Episode I, hvor Anakin debugger C-kode til C3P0 og venter på, at koden compiler.
Det er dog interessant, at de biologiske livsformer sjældent interagerer direkte med computere. Det er eksempelvis R2-D2, der er hackeren, og på fin vis demonstrerer, hvor galt det kan gå, når en hacker har fysisk adgang til netværk eller USB-stik.
Når Luke forklarer R2-D2, at de skal et smut forbi Dagobah-systemet, så er det R2's personlighedssoftware, han interagerer med. Det viser os en verden, hvor Siri, Cortana og Google Nows efterkommere er vores primære grænseflade til computerne.
Og måske er det mere naturligt for os at sludre med R2 end at forsøge at navigere gennem asteroidebæltet af SEO-linkfarme med nøje udvalgte Google-søgninger. Og måske er det mere naturligt for os, at det er en robot, vi taler til, frem for en app inde i en computer.
Man kunne også rejse spørgsmålet, om der kunne være noget, der har fået galaksens civilisationer til at bruge computere mindre direkte. Ja, der var lige noget med nogle droids, der sloges med nogle kloner, men det burde nok mere have skabt mistro til droids og ikke til computerterminaler.
Det kunne være overvågning. Droids er ikke forbundet til noget, der svarer til et internet, men lagrer store mængder information lokalt. Det er måske en god måde at undgå overvågning at have et personligt datalager og lokal regnekraft.
Det kunne være jediriddernes skyld. Al tilstrækkelig avanceret teknologi er umulig at skelne fra magi, som Arthur C. Clarke sagde. Så spørgsmålet er, om jediridderne var bange for, at computerne og Big Data ville gøre deres 'nu føler jeg lissom noget i Kraften'-evner overflødige - eller om jediridderne sad på et teknologisk monopol. Hvis midichlorians er nanorobotter, kunne profetien være, at nanobotterne har spredt sig uden for jediriddernes kontrol.
Det kunne også være, at de i den der fjerne galakse aldrig havde en periode, hvor computeren var noget personligt. Her på planeten har vi haft den personlige computer i en kort periode fra slutningen af 1970'erne til i dag. Men det var mest, fordi nogle nørder den gang syntes, at computere var for fede til bare at stå i virksomhedens eller universitetets datastue.
Havde sammentræffene faldet lidt anderledes, kunne computere være forblevet et industrifænomen længe nok til, at vi sprang pc'en over. I dag lægger vi computerkraften i skyen og tilgår den ved at tale til en droid, som ganske vist ikke kan bevæge sig uden vores hjælp - endnu. Skulle vi i dag skabe internet og adgang til computere i dag, ville vi formentligt ikke give almindelige mennesker og jediriddere adgang til selve computeren.
Så dér, der var altså en it-vinkel på den nye Star Wars-film!
Arh, fordømt! Jeg kunne jo bare have skrevet om, at Episode I var den første film, jeg kan huske, som blev spredt vidt og bredt i en piratkopi, inden den havde fået dansk premiere. Hvordan kunne jeg dog glemme Episode I? ;-)
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
