Hvad sker der, hvis der kun bliver afgivet 1 stemme på torsdag?
Der er lavet en fin kravspecifikation til folketingsvalg, men ser man nærmere på mulighederne for at opnå besynderlige input, så er jeg ikke sikker på, at implementeringen tager højde for alt. Jeg kan se flere problematiske scenarier, som enhver seriøs tester ville undersøge:
N < 175? Denne gang ser det ikke ud til at blive aktuelt, men jeg umiddelbart ikke finde nogen beskrivelse af, hvad der skal ske, hvis der er opstillet færre end 175 kandidater til et folketingsvalg (de fire oversøiske mandater er ikke talt med her).
x < 175? Hvad sker der, hvis antallet af afgivne stemmer er mindre end antallet af mandater i folketinget? Hvad sker der eksempelvis, hvis der kun møder én op og sætter kryds på torsdag? Eller to, der stemmer på hver sit parti?
Ud fra §§ 76 og 77 ser det ud til, at den enlige stemme vil udløse ét kredsmandat, og så trækkes der lod om resten. Men det er et regnestykke skrevet på juristsprog, så det er ikke helt ligetil at afkode (havde en formel skadet i en lovtekst?).
K < M? Hvad sker der, hvis et parti får stemmer nok til flere mandater, end partiet har opstillet?
s < 2%? Hvad sker der, hvis ét af de 10 opstillede partier får 83 procent af stemmerne, og de resterende gyldige stemmer er ligeligt fordelt mellem de øvrige 9 partier, som derved alle har fået mindre end to procent af stemmerne?
Hvis man mener, at det er alt for specifikt at skulle tage højde for den slags i en lovtekst, så vil jeg bringe nedenstående citat, som er beskrivelsen af, hvor Randers Sydkredsen ligger:
Den del af Randers Kommune, der omfatter Asferg, Fårup, Nørbæk, Sønderbæk, Læsten, Øster Bjerregrav, Ålum, Kousted, Værum, Ørum, Øster Velling, Helstrup, Grensten, Langå, Torup, Hørning, Årslev, Virring og Essenbæk Sogne. Den del af Randers Kommune, der ligger syd for Gudenåen og Randers Fjord, er ligeledes i øvrigt omfattet. Omfattet er endvidere den del af Randers Kommune, der er beliggende nord for Gudenåen og Randers Fjord, og som begrænses af en linje, der fra Gudenåen går i nordlig retning langs vestsiden af Gudenåvej indtil Jernbanegade, som linjen krydser ved Banegårdspladsen. Derfra fortsætter linjen langs østsiden af Sjællandsgade og derefter videre mod nord til Vestre bakkevej, der følges på begge sider til og med nr. 26 og 17, hvorfra linjen fortsætter mod nord langs østsiden af Tranekærsvej indtil Nordvangsvej, hvis nordside derefter følges i østlig retning til Hobrovej, som linjen krydser for derefter at følge nordsiden af Langgade i østlig retning indtil Mariagervej, hvorfra linjen går mod syd følgende østsiden af Mariagervej indtil Nørre Boulevard, hvor linjen drejer mod øst og følger nordsiden af Nørre Boulevard indtil dennes udmunding i Østervangsvej, dog således, at Ny Vinkelvej, Nattergalvej og Spurvevej beliggende nord for Nørre Boulevard tillige er omfattet. Ved Østervangsvej drejer linjen mod syd og derefter vest følgende Østervangsvejs vestside indtil Udbyhøjvej. Nordsiden af Udbyhøjvej følges derefter mod øst til og med nr. 66 og 51, hvorfra der følges en linje mod sydøst sønden om Benzonvej til Toldbodgade, der i sin helhed er omfattet. Hvor Toldbodgade krydser Rismøllebækken, går linjen mod syd langs Rismøllebækken til Randers Fjord.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.