Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hvad skal vi med DIKU ?

49 kommentarer.  Hop til debatten
Blogindlæg14. januar 2009 kl. 23:59
errorÆldre end 30 dage

Artiklen om Bruce Eckel der siger at fysikere er bedre til at programmere end dataloger har ført til en interessant debat.

Ansporet af Ken Ibsen der skriver:

Citat:

*Jeg vil personligt vurdere det som sandsynligt, at Bruce i første omgang har lavet generaliseringen fordi han derved igennem et ramaskrig kunne skabe opmærksomhed...*

...får I lige en længere epistel:

Har han ret, ham Bruce ?

Jeg noterede i mit debatindlæg, at Bruce' opfattelse svarede meget godt til min: Et eksamensbevis i Datalogi er ikke noget bevis for at man kan programmere ordentligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette bekræftes af flere af de følgende debatindlæg, f.eks Jens der skriver:

Citat:

*En datalogs opgave [...] er ikke at "spilde" deres tid, på den trivielle kodning.*

(Jeg fornemmer her grunden til den "hovski-snovski" holdning som DIKU dataloger ofte beskyldes for i industrien)

Torben, der underviser på DIKU, mener dog at de skal kunne programmere:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Citat:

*Og en god datalog er også en habil programmør (omend ikke nødvendigvis en superprogrammør).*

Nu har jeg undervejs arbejdet sammen med folk med "Computer Science degrees" fra andre lande, seneste en fra Mongoliet og her må jeg notere mig at standarden tilsyneladende er højere.

Flere af dem har, direkte adspurgt, fortalt at deres professorer holdt dem til standarder som "You have to code better than the programmers, how else do you expect to get a better paying job ?" og "algorithms only on paper will not pay your salary".

Hvilket i mine ører er god det strammere end Torbens forventning til DIKUs studerende om at være "habile".

Om DIKU har en egentlig formuleret politik på dette punkt der afviger fra Peter Naurs:
Citat:

*Dataloger skriver ikke i noget der er mindre portabelt end blyant nummer 2*

skal jeg ikke kunne sige.

I givet fald har hverken jeg og de mange DIKU studerende jeg kender hørt om den.

Med andre ord: hvis du skal have en god programmør, så er det sandsynligvis en bedre ide at kigge efter en fysiker end en datalog, præcise som postuleret i artiklen.

Handler det blot om opmærksomhed ?

At Bruce med sin påstand skaber opmærksomhed kan jeg bestemt heller ikke se noget negativt ved. Jeg tror i aller højeste grad DIKUs raison d'etre og uddannelsesplaner har brug for opmærksomhed.

Ikke mindst i lyset af de seneste økonomiske nyheder fra fakultet: Hvis ikke DIKU formår at gøre sig og sin uddannelse relevant, ender de som den fortabte søn ude hos ITU på Amager i løbet af max tre år.

Hvad skal vi med DIKU ?

Jeg er helt enig med forskellige i, at forskellen på en programmør og en datalog bør være den teoretiske ballast datalogen har med.

Men hvis jeg skulle skrive en uddannelsesplan for dataloger ville jeg starte med at se på hvor de kunne bruges bagefter og ville nå frem til en beskrivelse i stil med:

Du skal bruge en datalog, fordi han/hun kan holde din programmeringsopgave og dine programmører på sporet. Datalogen finde den rigtige måde at skære opgaven på, løser de svære problemer med de bedste algoritmer og højner kvaliteten af det samlede produkt på alle niveauer, med sin faglige viden og kunnen.

Med andre ord: Dit dreamteam skal bestå af en projektleder, en datalog og en flok programmører.

Den beskrivelse er helt klart ikke kompatibel med ideen om en datalog i hjørnekontoret der på sirliget udskrevne bulletiner forklarer de laverestående programmører hvor skabet skal stå, som f.eks Jens gav udtryk for.

Dagens brugbare datalog er ikke bange for at hive fat i hverken koden eller koderen og sige "se lige her, hvis du istedet ..." for en del af deres uddannelse er naturligvis fag som "kodekvalitet teori og praksis", "sikker programmering" og tilsvarende relevante fag.

Hvis I nu fortæller mig, at det uddanner DIKU allerede folk til, vil jeg gerne vide hvorfor Google ikke kan finde ordene "kodekvalitet" og "diku" i andre sammenhænge, end hvor jeg selv har nævnt dem i samme åndedrag '

Eller, alternativt, hvorfor kodekvalitet ikke er en relevant datalogisk disciplin.

Hvis I istedet siger, at det ikke er hvad dataloger skal bruges til, så skylder I mig og industrien at fortælle hvad vi så kan bruge dem til ?

Ja, jeg er en hård kritiker af DIKU og jeg har været det i mange år, men det er, trods de hårde ord, konstruktivt ment:

Jeg ville elske at kunne pege lovende unge mennesker i retning af en inspirerende uddannelse i et fuldstændigt vildt hjernevridende fag.

Idag må jeg foreslå at de studerer fysik eller tager til Ålborg...

phk

49 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
15. januar 2009 kl. 00:30

Hej Poul-Henning.

Jeg synes stadig ikke at du har sagt hvorfor fysikere, eller selvlærte for den sags skyld, skulle være bedre programmører. Ved at bruge din, endnu engang fantastisk videnskabelige fremgangsmåde, med at google fysiker+kodekvalitet eller selvlært+kodekvalitet, fås heller ikke særligt mange resultater vel? Desuden giver selvlært+klovn en hel del flere resultater.

2
15. januar 2009 kl. 00:39

Kan vi ikke holde det slagsmål ovre i den anden artikel og koncentrere debatten her om hvorvidt DIKU uddanner folk rigtigt ?

Tak.

Poul-Henning

39
17. januar 2009 kl. 03:14

@PHK

Det er ganske sandsynligt at en datalog ikke er dygtig nok til de job du udfører, men hvis datalogen kan få et job under ønskede forhold[1]. Så er den sidste, der har et problem DIKU og Datalogen.

[1] Umiddelbart er arbejdsløsheden for dataloger rimelig lav så det burde være sandsynligt.

40
17. januar 2009 kl. 10:01

Umiddelbart er arbejdsløsheden for dataloger rimelig lav så det burde være sandsynligt.

Kunne det være fordi der stort set ikke uddannes nogen ?

Poul-Henning

42
17. januar 2009 kl. 16:10

Kunne det være fordi der stort set ikke uddannes nogen ?

Dem der uddannes(ca. 50 om året på diku?) kan åbenbart bruges - og umiddelbart bliver der ikke udbetalt mindsteløn for at holde arbejdsløsheden nede. Derudover ligger DIKU absolut ikke i bunden af hvad der produceres i forhold til udgifter/antal vidensmedarbejdere på naturvidenskabeligt fakultet. Dataloger er altså et relativt billigt produkt - Mon ikke et livslangt forløb for en datalog ender som et netto plus for staten?

Plat økonomisk argumentation... ;) - Men det er nu rart at en udannelse fra diku giver gode jobmuliehder. Så reelt har jeg ingen interesse i, at der bliver uddannet flere end nu.

Og til dem der piver over studiet. Så svært er det altså ikke at gennemføre på DIKU. At den skrøne er opstået er der mange grunde(mest selvbedrag) til.

  • Dem der er droppet ud, skal jo give skylden til nogen andre end sig selv. "LORTE! diku havde ikke gratis caffe latte"
  • Nuværende studerende vil gerne klappe sig selv på ryggen "At blive datalog er bare så svært! Men jeg er så vild! at jeg stadig er her!".

PS: Jeg læser på DIKU og er absolut ikke nogen mønsterstuderende - bare træt at dårlige undskyldninger. Også fra mig selv ;).

14
15. januar 2009 kl. 10:49

Kan vi ikke holde det slagsmål ovre i den anden artikel og koncentrere debatten her om hvorvidt DIKU uddanner folk rigtigt ?

Som man råber i skoven får man svar...

Indtil videre har argumenterne for, at dataloger fra DIKU ikke kan programmere, indskrænket sig til anekdoter, som ofte er helt tilbage fra 1980'erne. Det kan man ikke bruge til at konkludere noget generelt om den nuværende situation ud fra.

17
Indsendt af Anonym (ikke efterprøvet) den tor, 01/15/2009 - 12:37

@Torben

Hvorfor drager du fysikeres evne til at programmere ind i den her debat?

Til din orientering fik jeg selv 13 i mundtlig fysik '75.

Men hvad har det med programmering at gøre ?

18
15. januar 2009 kl. 12:55

@Stig

Er det mig du mener? Jeg synes ikke Torben har nævnt noget med fysikere overhovedet.

Tillykke med dit 13-tal i gymnasiet. For det første så er dine gymnasielle karakterer fuldstændigt ligegyldige i en diskussion vedr universitetsuddannelser. For det andet så synes jeg du burde læse bloggen igen, eller hvis det er for meget så bare læs kommentar nummer 3 hvor der er 2 citater fra bloggen. De burde fortælle dig præcis hvorfor fysikeres evne til at programmere bliver blandet ind i det her.

19
15. januar 2009 kl. 13:33

Jeg tror at problemet er mere generelt. Du kan ikke forvente at folk kan finde ud af at skrive kvalitetskode efter et kandidatur fra en datalogiuddannelse. Ej heller fra ITU, DTU, Fysik eller Nordisk Filologi. Det at skrive kvalitetskode er til dels et talent og til dels erfaring.

Det er ikke mit indtryk at noget studie overhovedet gaar op i kvaliteten af koden. Du honoreres for en prototype, ikke for om programmet virker i et specialtilfaelde (som passende kunne resultere i et sikkerhedshul).

Naar det saa er sagt, saa findes der masser af dataloger som er ekstremt kompetente til at skrive kode. Der findes faktisk dataloger som synes at plan9 er smukt og Rob Pike er en gud. De har ogsaa laest hans et.al bog om god C-kodestil :)

Jeg ved ikke hvem der har trukket det ind til debat at er man uddannet fra et studie i datalogi, saa kan man ogsaa skrive kode. Det tager mere end 5 aar hvor man kun koder at blive god til det. Og datalogi handler nu engang om andre ting end det at kunne skrive stabile programmer i C.

3
15. januar 2009 kl. 00:47

Med andre ord: hvis du skal have en god programmør, så er det sandsynligvis en bedre ide at kigge efter en fysiker end en datalog, præcise som postuleret i artiklen.

Idag må jeg foreslå at de studerer fysik eller tager til Ålborg...

Lige over. Tak.

Hvorvidt DIKU uddanner folk rigtigt, så er jeg enig med dig langt hen af vejen. Jeg føler personligt jeg får langt mere ud af mit studiejob end jeg gør på DIKU.

5
15. januar 2009 kl. 01:21

Det er ikke et fænomen der er specielt for dette felt. Enhver murerarbejdsmand med respekt for sig selv (!) vil hævde han har mere forstand på byggeri end ingeniør og arkitekt tilsammen.

Håndværkerne er bestemt bedre til at lægge mursten eller save bjælker til, men det overblik som 5-6 års uddannelse på universitetsniveau giver har de ikke.

11
15. januar 2009 kl. 10:21

@niels: i din sammenligning må jeg formode at mureren = programmøren uden datalogisk baggrund og arkitekten/ingeniøren = datalogen.

I så tilfælde, vil jeg lige bemærke at ingeniører og arkitekter sjældent har lært det mureren kan, nemlig det gode murerhåndværk og de bør altså ikke anvendes som en murer.

Som jeg ser det med dataloger er problemet jo lidt, at de anses som værende de bedste valg til programmør stillingen, eller til at vejlede lavere-uddannede programmører - men jeg har svært ved at se hvordan man som chef, egentlig kan regne med at en datalog kan udfylde den stilling, når de ikke lærer det nødvendige for at være en god programmør, medmindre de selv har drivkraften til et side/selv-studie?

21
15. januar 2009 kl. 16:21

Klavs Klavsen skriver bl.a.: "Som jeg ser det med dataloger er problemet jo lidt, at de anses som værende de bedste valg til programmør stillingen "

Det er så en anden almindelig fejltagelse. Her blandt arbejdsgiverne, der ikke forstår hvad uddannelserne går ud på.

20
15. januar 2009 kl. 16:20

I så tilfælde, vil jeg lige bemærke at ingeniører og arkitekter sjældent har lært det mureren kan, nemlig det gode murerhåndværk og de bør altså ikke anvendes som en murer.

Den analogi har jeg lidt ventet på at nogen ville rejse, for den rammer utroligt præcist hvad jeg ikke ser dataloger kunne.

Nej, Ingeniører og arkitekter er sjældent særlig hurtige til at lægge mursten op, men de fleste af dem kan faktisk, check bare deres egne huse.

Men de kan kvalitetsvurdere byggehåndværk, det har de lært.

De ved hvorfor muren er bygget med den teknik og de materialer der er valgt og de kan afgøre om det er gjort håndværksmæssigt forsvarligt så resultatet kan anvendes uden at falde sammen om ørene på sagesløse.

(Og når ting ikke virker undersøger man hvorfor så man kan blive klogere, man kører ikke bare brokkerne i et bekvemt nærliggende hul og prøver igen!)

DIKU dataloger har ikke lært noget tilsvarende i forhold til kode og de er derfor tæt på fuldstændig ubrugelige i en QA funktion.

Er det sådan det skal være ?

Poul-Henning

27
15. januar 2009 kl. 20:31

Kan dataloger, som udgangspunkt, lave QA for et udviklingsprojekt. Et umiddelbart gaet er nej. Jeg har ingen kurser som giver mig den kompetence og jeg tvivler paa at der er mange som har.

Skal dataloger kunne lave QA for et udviklingsprojekt, i stil med at en bygningsingenioer kan lave det for et stykke bygningsarbejde? Nej, det skal de ikke. Det er ikke opgaven for en datalog at lave QA for et udviklingsprojekt. Hvis du vil have den rolle er du formentlig bedre kvalificeret med en passende uddannelse fra ITU eller DTU.

Det er mit indtryk at der er en fejlopfattelse af hvad en datalog egentlig kan i den danske IT-branche. Min griner stille naar man ser opslag hvor der soeges en datalog, men arbejdsopgaverne naermere ligger til en interesseret koder. En del indlaeg i diverse debatter baerer praeg af det samme. Man kan kun sige at formidlingen har spillet fallit. Og det er synd, for det danske samfund har en stor gruppe ganske godt uddannede dataloger. De kunne udnyttes mere effektivt hvis man begyndte at interessere sig for hvad de kunne.

Peter Naurs "Blyant Nr 2" er en af hans typiske udmeldinger. Men der er sandhed at finde. Det handler om at loese svaere problemer paa graensen af hvad man egentlig kan tillade sig at kaste efter en computer. Det handler om at praesentere data rigtigt for en bruger saa virksomheden tjener flere penge. Det handler om at skrige nej naar folk laver ting der er umulige at saette en computer til. Og dertil er blyant og papir ganske glimrende redskaber. Og de fleste ideer og loesninger er portable uanset operativsystem, dokumentformat, programmeringssprog, ideologi og saa meget andet.

22
15. januar 2009 kl. 16:32

@ Poul-Henning

Netop den diskussion er jo også klassisk i forhold til både arkitekter og ingeniører, hvor man har haft uddannelser der byggede ovenpå de håndværksmæssige. I erhvervslivet er det mit klare indtryk at der har været størst tilfredshed med de videreuddannede.

Og som jeg siger ovenfor er det arbejdsgiverens ansvar at ansætte den rette. Synd du så har haft dårlige erfaringer med fejlansatte kolleger.

23
15. januar 2009 kl. 16:41

Jeg kan forestille mig følgende situation:

En direktør vil ansætte en person til at lave elektroniske dimser, og tænker at en ingeniør må være sagen. Han ansætter så ingeniøren og finder ud af, at denne ikke kender forskel på enderne af en loddekolbe. Direktøren konkluderer så, at det var en dårlig ide at ansætte en ingeniør til at lave elektronik, for det kan de jo åbenbart ikke.

Problemet er, at direktøren glemte at spørge, hvad slags ingeniør manden var, og han var rent faktisk kemiingeniør, der dog havde taget et enkelt kursus om digitalelektronik, så han lød nogenlunde overbevisende ved jobsamtalen.

På samme måde er der flere forskellige slags dataloger. Nogle er eminente til at programmere, men kan ikke lede et projekt. Andre er gode til at lede projekter, men kan ikke kode bedre end en datamatiker. Osv. Problemet er bare, at der ikke står andet end "datalog" på diplomet. Det er vi så ved at lave om på, så man i fremtiden kan få en specialisering angivet på sit diplom, og hvor dette kræver deltagelse i særlige kursus- og projektforløb.

12
15. januar 2009 kl. 10:25

...at en datalog kan udfylde den stilling, når de ikke lærer det nødvendige for at være en god programmør, medmindre de selv har drivkraften til et side/selv-studie?

Det er der til gengæld også mange datalogistuderende, der har.

13
Indsendt af Anonym (ikke efterprøvet) den tor, 01/15/2009 - 10:40

'Once upon a time' - som de siger på film, blev jeg bedt om at lave en konceptuel løsning til Meadox Surgimed, da de havde et 2-dimensionelt lot-tracing problem.

Her nyttede det ikke ret meget at optimere 'sorteringsalgoritmer'.

6
Indsendt af Anonym (ikke efterprøvet) den tor, 01/15/2009 - 06:49

Jeg kan ikke udtale mig om uddannelser af i dag, men du kan få en ´´historie fra det virkelge liv.

Vi skal tilbage i midt 80'erne, hvor vi kørte en slags softwarehus/servicebureau for forskellige finansielle virkesomheder. Dengang bestod en daglig backup af adskillige båndruller, der skulle skiftes manuelt.

Til at varetage disse opgaver (om aftenen) havde jeg 2 datalogistuderende ansat.

I virkeligheden var det mest idletime mens den ene rulle efter den anden blev færdig.

Denne idletime benyttede jeg til at give dem nogle forh´´oldsvis simple og afgrænsede programmeringsopgaver.

Nå, men til historien: Een af vores kunder, vistnok Horsens Sparekasse, havde brug for en ny forretningsmæssig funktion. Som man gjorde dengang, og burde også gøre i dag, foregik det med en top-down analyse, og en bottom-up development.

Afdækningen af det forretningsmæssige behov foregik hos kunden, i samarbejde med de kommende brugere, og skulle, ikke mindst, conforme med regler fra Banktilsynet, bogføringsloven m.v.

Jeg lavede et overordnet programmeringsoplæg med lidt håndtegnet skærmbilleder.

Da han (den studerende) så det, udbrød han strak: "Sådan skal det ikke laves, for sådan har vi ikke lært det".´´

"Hallo - siger jeg, det er kundens behov" "sådan vil jeg ikke lave det, siger han"

Vi diskuterede lidt, og han nægtede squ at kode det efter oplægget!!!?

Det betød at jeg bare lavede det selv, samt at han kun fik 'uinteressante' opgaver.

Det medførte også, at da vi senere skulle bruge et par 'tunge drenge' blev nybagte dataloger fravalgt up front.

Dengang havde jeg indtrykket af, at dataloger først skulle aflæres, og derefter oplæres før man kunne bruge dem til noget. Det havde vi ikke tid og penge til.

Når man læser de forskellige ting her på Version2, ser jeg slet ikke nogle spor af fokus på de forretningsmæssige problemstillinger, men kun på 'bitflækker niveauet'.

Hvis jeg skulle komme med et forslag til dirrefentiering af uddannelsen vil jeg nok foreslå 2 overordnede retninger.

  • Bitflækker linien, hvor man går ned i de tekniske detaljer - kune være målrettet folk, der ønsker at arbejde på OS level, eller embeddede systemer.
  • Forretningslinien, hvor hovedfokus er at forstå mennesker, forretningsgange, og derved formår at skabe en effektiv IT undestøttelse af disse.

Blot lidt input 'from the other side'.

7
15. januar 2009 kl. 08:04

Nu ved jeg ikke så meget om hvordan det står til på DIKU, men da jeg blev færdig som datalog ved AAU for godt 1½ år siden så ved jeg lidt om hvad der foregår der. Umiddelbart har vi ikke nogen kode kvalitets kurser, vi har heller ikke synderligt mange deciderede programmeringsfag (vi har dog et par stykker, men ikke super mange) Jeg vil vove den påstand at der også er en del dataloger (dog ikke flertallet) der kommer ud fra AAU uden at være synderligt gode til at kode, eller som Stig Johansen påpeger, ikke kan se nogen forretnings sammenhæng. Det eneste sted vi "lærer" at være opmærksomme på hvad pokker vi koder er gennem projekterne. Muligvis kommer meget af det helt af sig selv når man sidder 6-8 mennesker i 4 måneder og koder på et større stykke software i fælleskab, det skal jeg ikke kunne sige.

Jeg tror der blandt mange undervisere hersker en ide om at dataloger kommer ud og arbejder med rent teoretisk tunge opgaver, og ikke så meget implementering. Muligvis skulle man sørge for at de ændrede holdning en smule?

8
15. januar 2009 kl. 09:30

Jeg kan komme i tanker om adskillige virkelig dygtige kodere, som har en akademisk baggrund. Disse har dog haft flair for programmering endda langt inden de startede på universitetet.

Og jeg kan komme i tanker om adskillige som ikke er tydelige til kodnings-håndværket. Dette er så også OK, da langt fra alle kandidater fra en datalogiuddannelse skal programmere "slut-software". Hvis de til gengæld er overbevisende til forsknings-håndværk, modeller/verifikation, undervisning, ..., er det fint.

(Af og til møder man folk som gaber over det hele.)

Jeg synes med andre ord, at det er fjollet at diskutere, om akademikere er gode eller dårlige kodere. Det er simpelthen en kedelig, generaliserende, verbal tomgang.

Et godt datalogistudium må hvile på et miljø som er stærkt inden for både teoretisk og anvendt forskning. Og det skal have tæt faglig nærhed med matematikere. Og det skal ligge i nærheden af erhvervsliv, som arbejder med IT-anvendelser på højt niveau. Danmark er antagelig for lille til at have så mange datalogistudier, som vi har. Både fordi nævnte kombination er svær at opretholde, og fordi vi nu engang kun er 5 mill folk.

De interessante spørgsmål bliver derfor: Vil Københavns Universitet virkelig være ét af de steder som skal have et datalogistudium? Hvis "ja": Er det korrekt, at DIKU udsultes så meget, som man kan få indtrykket af her på v2?

9
15. januar 2009 kl. 10:05

Jeg må indrømme at jeg kun kender DIKU fra nogle ganske få forelæsninger og ellers fra de kollegaer jeg har haft gennem tiderne, men med min erfaring fra OU/SDU må jeg sige at det lyder ganske grotesk. Den beskrivelse af "hovski-snovski" dataloger, der nægter at beskæftige sig med konkret kode kan jeg slet ikke genkende. Bevarres... man springer tit skridtet over fordi man simpelthen ikke kan nå både pensum og implementation af dette i et kursus, men det forventes at folk kan kode og bekymrer sig om kodekvalitet.

De folk jeg kender fra DIKU har da også taget det meget seriøst.

Uanset hvad, så er datalogi og uddanelse med tungt fokus på datalogi ihvertfald nødvendig for det er tydeligt at man ind imellem møder "kodehajer", som er komplet uden forståelse for designbeslutninger og abstraktioner og det ender som regel i total spaghetti, hvis ingen når at stoppe dem.

... og iøvrigt er det ikke mit indtryk at fysikere på nogen måde generelt kan siges at være bedre til at programmere. Der er fysikere, der gode til det og der er fysikere, hvor man river sig i håret (hvis man havde noget) - ligesom der er med alle andre.

15
15. januar 2009 kl. 11:08

Jeg har selv prøvet et år på DIKU i 2002 før jeg skiftede til en uddannelse hvor jeg ikke skulle spilde 7-10år på at gennemføre og faktisk også kunne få lov til at rode med praktisk problemstillinger.

Min opfattelse af DIKU var helt klart at man ikke havde rykket sig meget siden 70'erne, hvor datalogi var en teoretisk disciplin der forgik på papir og formålet i tilværelsen var at lave forskning der først kunne bruges om 20-30år. Alt andet var mindre "fint" og man kunne næste se det løbe koldt ned af ryggen på ens underviser hvis man glædestrålende fortalte at man faktisk kunne bruge det han sagde til noget fornuftigt.

Det blev bekræftet lektion efter lektion, hvor men fik vist den ene håndskrevne slide efter den anden, og hvis man var rigtig heldig fik man måske et billede af hvordan den håndskrevne kode så ud når den blev afviklet på en "datamat"(Gerne en Apple II). Men det fik vi jo hurtigt fortalt at det næsten var spild af tid, for vi kunne jo bare køre det i hånden, på papiret. Og det der med at bruge moderne engelske termer som "harddisk" og "firewall" var noget pjat når man på godt dansk kunne sige "fastpladelager" og "brandmur". Vi havde sågar næsten en forlæsning i om det var løsen, kodeord, eller adgangskode var den korrekt udgave af "password".

Men DIKU kan have nået at ændre sig meget i de 6-7år der er gået siden jeg startede, men det var det indtryk jeg fik af stede da jeg først startede i sin tid. Og hvad jeg høre fra min med studerende der stadig kæmper med at gennemføre Bachloren så har det ikke ændret sig det store siden da.

Mht. om fysikere er bedre til at programmere end dataloger så tror jeg ikke der er den store forskel, da det ikke er det der gør forskellen. De bedste udviklere jeg har mødt er folk der har kodet siden folkeskolen og har en lang række hobby projekter på samvittigheden. Programmering er håndværkerarbejde om man vil det eller ej og erfaring tæller langt mere end ens videnskabsteoretisk forståelse. Det skader bestemt ikke at man ud over erfaring også har brugt tid på at snuse til andre sprog og kan se tingene i en helhed, og her er en akademikere normalt lidt bedre stillet end en selvlært.

4
15. januar 2009 kl. 01:01

Re Fysik eller ålborg:

Lad mig lige slå fast at når jeg anbefaler at folk studerer fysik er det ikke med reference til Bruce' påstand, men fordi faget, ligesom datalogi, er vildt hjernevridende hvis du vælger den rette bane.

Ålborg er derimod er fordi ser ud tal at uddanne nogle kompetente IT folk der kan bruges til noget.

Poul-Henning