Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hvad skaber vækst? IT vs Landbruget

24. august 2015 kl. 10:0411
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I tidligere blog posts om udkantsdanmark, har jeg skrevet om vækst og hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Nogle gange hører jeg som argument, at udkantsdanmark skal støttes, fordi vi lever af landbruget. Det synes jeg er interessant. Lad os derfor prøve at holde IT sektoren op imod landbruget i Danmark.

Hvis vi skal leve af landbruget og finde vores vækst her, skal der ske noget dramatisk. Det danske landbrug er et af de mest effektive og intensive i verden, så potentialet for forbedring er ikke det samme som, f.eks. Ukraine eller Vietnam. Hvis vi kigger på national regnskabet, så var den årlige produktion, som kan henføres til landbruget i 2014 22,8 Mia DKK, hvilket svarer til 1,4% af bruttonational produktet (www.dst.dk tabel NABP10). Det betyder at 1,4% af alt hvad Danmark producerede i 2014 kan henføres til landbruget. IT sektoren bidragede til sammenligning med 70,5 Mia DKK i 2014. Altså cirka tre gange så meget som landbruget eller hvad der svarer til 4,3% af BNP.
Men det kan jo være, at der er kraftig vækst trend i landbrugssektoren, men den er rimelig konstant siden 2010 for, mens IT sektoren går støt tilbage år for år. Hvis vi kigger på eksporten af IT relaterede services, så ligger den på små 14 mia i 2013 (www.dst.dk tabel UHT03). Den har været nogenlunde konstant siden 2010.

Umiddelbart virker det, som en god ide at fokusere på IT, hvis man gerne vil have vækst.

Men hvordan skal denne vækst skabes?

Hvis man skal skabe vækst i IT sektoren kunne det være en god ide at undersøge hvordan fordelingen er her. Hvis vi kigger på hvilke områder af IT sektoren, der har den største omsætning viser der sig et klart mønster. Det er klart områderne “Computer programmering” og “Udvikling af software”, der står for den største del med cirka 60% af den samlede omsætning (www.dst.dk tabel SERV1403). Det vil sige at den største enkeltpost er udvikling af software. Mange af de andre områder relaterer sig til dette, som f.eks. teknisk support, konsulentbistand vedr. computersystemer og software, databehandling, web hosting og relaterede ydelser. Man kan altså sige at software udvikling er motoren i den danske IT sektor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis målet var at styrke den digitale vækst ville det være naturligt at kigge nærmere på, hvad man kan gøre for at støtte udviklingen af software i Danmark.

Hvad gør politikerne

Heldigvis har politikerne fået øjnene op for at det er vigtigt med digital vækst i Danmark. De har begået noget så sjældent som et forlig, der er enighed om på tværs af alle folketingets partier. Når man betænker det embeds apparat de har adgang til skulle man tro at den analyse jeg har lavet ovenfor på en aften med adgang til offentlige data ville være et vigtigt element i den digitale vækst plan, ikke? Hvis vi kigger på den digitale vækstplan, som løber til 2020, og er politikernes bud på hvordan "Danmark skal være blandt de bedste i Europa til at udvikle og udnytte IT og data til at skabe vækst og job”, så er punkterne de er nået frem til følgende:
1) God mobil- og bredbåndsdækning i hele landet
2) Styrket anvendelse af IT og data i dansk erhvervsliv
3) Digital sikkerhed
4) Fremme af digitale kompetencer og læremidler

Ingen af disse punkter eller deres underpunkter relaterer sig direkte til motoren i Dansk IT nemlig software udvikling.

Hvis vi kigger på hvor mange ressourcer der er sat af til denne digitale vækstplan, så er der i 2015 afsat et beløb svarende til den enorme sum af 16,5 millioner til de 17 tiltag, som er besluttet. Det skal siges, at jeg her ikke regner de 40 milliioner, som er allokeret til punkt 4.2 i planen, med, da de allerede er allokeret i en anden pulje (hvad er iøvrigt ideen i at lave en vækst plan, hvor man tildeler midler der allerede er tildelt).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til sammenligning får landbruget mere end 7 milliarder i støtte om året (www.dst.dk tabel LBFI1). Der findes ganske rigtigt også støtte ordninger til IT sektoren, men ikke deciderede subsidier. Det er lånemuligheder og samfinansiering, som f.eks. vækstfonden tilbyder, eller almindelig “risikovillig” finansiering på almindelige vilkår som de forskellige innovationsmiljøer tilbyder.
Man kan håbe at der ligger lidt større investeringer for de følgende år.

Det ser ud som om, politikerne ikke tager det særligt seriøst, når de taler om digital vækst. Punkterne i planen er ud fra min subjektive betragtning skræmmende visionsløse og uden nogen væsentlig effekt, når vi betænker at det er software som driver IT væksten. Det er som end fornuftige ting som står på listen, bevares, men så burde man måske have kaldt den noget andet, så som: "Planen for IT ting vi lige kunne komme i tanke om og, som ingen kunne tillade sig at sige var ufornuftige". Nuvel, ikke særlig mundret, men så igen. Der er også en grund til jeg ikke er i politik

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
25. august 2015 kl. 10:59

Hmm, jeg er egenligt ligeglad med hvor fin et BNP vi har for det fortæller intet om hvordan det går for den almene befolkning.

Det eneste BNP fortæller er hvor meget der i landet er tjent på de produkter som det producere og intet om den almene velstand for befolkningen.

Virksomheder betaler skat, ja, men kun de små virksomheder.

De store og multinationale virksomheder har nærmest altid underskud og betaler stort set ikke skat.

Så det er kun de små som betaler til Danmark, de store og stærke kører friløb.

10
25. august 2015 kl. 09:07

For at gøre det helt klartbare så der ikke er nogen tvivl, så handler det om vækst i brutto nationalproduktet.

Det er jo fint. Men Hans Henriks spørgsmål er godt nok. Listen af eksempler på at skattekroner betaler udflytning af arbejdspladser fra landet er ganske lang. Og i denne branche, er det jo ganske udbredt med udnyttelsen af lavtlønsområder, ligesom en del af success'erne, har skyndt sig at flytte i skattely. Så det er bestemt ingen given ting at IT kan/vil give vækst i Danmark.

9
24. august 2015 kl. 22:51

Også enig i at professionalisering ville være en god retning. Har du nogle ideer til hvordan man kunne gøre det i praksis?

Uh, det er altså meget nemmere at kritisere end at være konstruktiv!

Faktisk prøvede jeg at hinte det, men nok ikke tydeligt nok: jeg tror på effekten af at stille ambitiøse krav og sætte høje målsætninger.

Der er mange eksempler udenfor vores branche, f.eks. har NCAP (og vel specielt den europæiske) haft stor betydning for innovationen indenfor bilers sikkerhed, og emissionsnormerne har i høj grad (under megen piveri, mere og mindre åbenlyse forsøg på lobbyisme og såmænd også gentagen malen-fanden-på-væggen) drevet biler teknologisk frem. Det har helt sikkert gjort ondt at skulle investere, men det har givet et forspring, som er meget værd.

Vi har også set, hvad der skete, da man begyndte at stille krav til belysningens energieffektivitet. Dengang var der vist ingen som troede på, at man kunne erstatte en 60W glødepære med noget, som var lige så godt, og som bruger markant mindre energi (og holder meget længere).

Og det virker også for IT. Hvem husker ikke dengang at browsere kæmpede med at afvikle JavaScript? Hvor forbedringerne var inkrementelle og blev målt i procent. Det virkede som om at grænsen for forbedringer var nået. Men så kom Googles V8 og sætte en helt ny målestok, og sjovt nok, så kunne de andre også godt, da de lige var kommet sig over chokket.

Så vi skal ikke være bange for at stille krav. Også selvom der bliver pevet, og også selvom vi vil få at vide, at det bliver eksorbitant dyrt. Lad bare Datatilsynet, Rigsrevisionen eller for den sags skyld, en IT-havari-kommision vride armen godt om på alle i branchen.

Krav om åbenhed tror jeg også på er gunstigt. Middelmådighed og amatørisme trives kun i skyggen. Så vær ikke bange for at stille krav om at koncepter, centrale dele og tekniske løsninger skal auditeres eller sættes i offentligt review. Jeg har selv set, hvordan projekter først har ømmet sig over "håbløse", "ødelæggende" og "umulige" krav stillet af reviewers, og bagefter set hvordan man alligevel hev sig selv op, og var i stand til at både at overopfylde kravene og efterfølgende tale om det som værende af afgørende betydning for det samlede resultat. Og der er få ting der virker mere motiverede i forhold til at gøre arbejdet ordentlig end viden om, at dit arbejde kan ses af ligesindede.

Der er også andre aspekter. F.eks. størrelse, for hvor store enheder har en tendens til at bureaukratisere og udvikle risikoaversion, så kan det også blive for småt: så tenderer det imod lapperi og kortsigtede løsninger. Der skal være en vis tyngde for at have det nødvendige overskud og rum til professionelle. Ikke giganter, ikke dværge, midt imellem (og det virker på mig som om, at der er et tomrum her: enten er man et lille firma med få ansatte og lever længe i en niche uden rigtigt at udvikle sig, eller også så er man multinational).

8
24. august 2015 kl. 19:57

Beklager at det ikke er klart nok beskrevet. Når jeg skriver national regnskabet er det Danmarks national regnskab som der hentydes til og når jeg skriver "vi" handler det også om Danmark.

Når du spørger hvem jeg ønsker vækst for, så er svaret: Danmark. For at gøre det helt klartbare så der ikke er nogen tvivl, så handler det om vækst i brutto nationalproduktet. Det er derfor jeg refererer til tabeller som beskriver bruttonational produktet.

Når det er på det rene, så skriver du: "Så vidt jeg forstår er væksten i virksomheder ikke kommet nogen til gode andet end de aller rigeste (virksomhedsejere) til gode."

Da Danmark ikke er kommunistisk eller socialistisk og derfor ikke som andre økonomiske fyrtårne, såsom Venezuela, Grækenland og Argentina, har valgt at nationalisere produktionsapparatet, så er det klart at det i overvejende grad er private firmaer, der står for produktionen. De betaler skatter i Danmark og skaber arbejdspladser, så landets indbyggere har arbejde. Mere vækst i virksomheder leder til mere vækst i indtægter til staten og arbejdspladser. Hvis man synes at staten og dens veldfærdsgoder samt arbejde er et onde er jeg helt med på at væksten ikke er kommet nogen til gode. Jeg undrer mig bare over hvordan man skal nyde sin arbejdsløshed uden overførselsindkomster, som kommer fra statens indtægter.

Du skriver også: "Det er jo kendt at de fattige og middelklassen har ikke gavn af væksten i samfundet"

Det er ikke kendt af mig. Har du nogle referencer? Umiddelbart ville jeg mene, at det er de fattige og middelklassen som bliver ramt hårdest, hvis der ikke er vækst i et samfund (de rige skal nok klare sig). Men hvis du har nogle studier, som viser det modsatte, vil jeg rigtigt gerne høre om dem.

7
24. august 2015 kl. 19:31

helt enig. Det var ikke mig der bragte landbruget ind i debatten. Jeg syntes bare det var interessant at prøve at kigge på nogle tal som lå bag de løse påstande om at Danmark levede af landbrug. Men jeg ville da blive glad hvis ingen nogensinde igen nævnte noget om landbruget.

Det er nogle spændende og perspektivrige ideer du har. Jeg synes dog der er rigeligt strukturelle forhindringer uanset om man er placeret øst eller vest for Valby bakke. Jeg tror man kunne vinde meget ved at skabe nogle bedre incitamentstrukturer omkring det at starte og at have en virksomhed.

Også enig i at professionalisering ville være en god retning. Har du nogle ideer til hvordan man kunne gøre det i praksis? Det ville jeg gerne høre.

6
24. august 2015 kl. 18:10

At bringe landbruget ind i en diskussion, er altså at bede om, at den bliver afsporet (og lad mig i den forbindelse undskylde, at jeg faldt for fristelsen, og var en troll overfor).

Jeg kan kun være enig at forsøget på at støtte IT forekommer noget kikset, og jeg kan kun være enig i, at udvikling er det felt, som har størst potentiale, men jeg er i tvivl om, hvorvidt det i det hele taget er en god ide med støtte?

Jeg så egentlig hellere en diskussion om, hvad det er for strukturelle forhindringer vi har fået sat op for mindre firmaer og firmaer vest for Valby bakke (og om det nu er en god ide). Og jeg så gerne at vi fik sat lys på i højere grad at få professionaliseret vores IT udvikling og anvendelse. Måske ved i højere grad at stille reelle og fornuftige krav, f.eks. til åbenhed eller sikkerhed? Det har virket at sigte højt i andre sammenhænge, og skabt forspring der.

5
24. august 2015 kl. 16:43

Hvis vi kigger på eksporten af IT relaterede services, så ligger den på små 14 mia i 2013 (<a href="http://www.dst.dk">www.dst.dk</a&gt; tabel UHT03). Den har været nogenlunde konstant siden 2010.

Hvad er eksporten af Landbrugs- og fødevarerprodukter?

Jeg kan se, danske svinebønder har mistet op mod 4 mia. i tabt eksport til Rusland det seneste år. http://www.dr.dk/nyheder/penge/russiske-sanktioner-danske-svineboender-har-tabt-op-mod-fire-mia-kr-paa-et-aar

4
24. august 2015 kl. 15:54

er egentligt ikke at skabe vækst, men at forsøge at modgå det, strategisk meget kedelige, problem man opdagede efter 2. verdenskrig - nemlig at vesteuropa/EF/EU ikke er i stand til at brødføde sig selv.

2
24. august 2015 kl. 12:35

.. af at spise et par kartofler, end at prøve at indtage et par KB data!

Så hvem skal have glæde af denne vækst, som HHJ er inde på, og skal denne vækst så betyde at man belaster miljøet endnu mere, fordi fødevarer skal transportere længere?

Det lader til det virkelig kniber for nogle at forstå hvad landbrugets funktion er.

1
24. august 2015 kl. 12:19

Vækst for hvem?

De sidste mange år har man talt om vækst, men der beskrives aldrig for hvem der skal have gavn af væksten.

Så vidt jeg forstår er væksten i virksomheder ikke kommet nogen til gode andet end de aller rigeste (virksomhedsejere) til gode.

Det er jo kendt at de fattige og middelklassen har ikke gavn af væksten i samfundet.

Så hvem ønsker du vækst for???