Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hvad mener I med der er regler der skal overholdes ?!

Af Poul-Henning Kamp19. august kl. 09:4633
Artiklen er ældre end 30 dage

Jeg er lige så overrasket som alle andre, over at Datatilsynet pludselig gør det, vi alle håbede ville være deres job.

Ikke noget at sige til at KL og Helsingørs byrødder er lamslåede: Deres ophævelser kan opsummers helt ned til overskriften på dette blogindlæg.

 Og det er forståeligt, indtil nu har offentlige myndigheder bare kunnet gøre hvad der passede dem indenfor IT området, for det værste der kunne ske var at man fik et brev med nogle hændervridende standardformuleringer i fed skrift.

Men lad der ikke være nogen tvivl om at jeg er 100% enig i Datatilsynets beslutning: Kommunernes behov for at spare penge står ikke over børnenes krav på og behov for privatliv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da Chuck Peddle besluttede at microprocessorer ikke burde koste mere end $20, var det Klondyke om igen og lige siden har den mikroprocessor baserede IT-industri været: Der hvor vi skal hen er der ingen regler eller myndigheder.

Sådan er det gået for alle ny teknologier, Bøger(!), Elektricitet, Telefoner, Biler, Fly osv. men før eller siden bliver samfundet og politikerne nødt til at gribe ind, for "det nye legetøj" er blevet brugt til "bærende mure" alle mulige steder.

Ofte kan man pege på én enkelt begivenhed der satte en bestemt teknologi på den politiske dagsorden og for IT var det Colonial Pipeline.

Ifølge de rygter jeg har kunnet fået fat i, blev der på et møde på meget højt niveau i Det Hvide Hus spurgt "Who writes the report and when can we get a draft ?"  og svaret var at det var der ingen der gjorde, for det var jo ikke et flystyrt.

Den direkte politiske følge af det svar er at USA nu har en IT-Havarikommision og trods IT-branchens hær af lobbyister, der er ingen politikere i USA der har så meget som antydet at de var uenige.

Jeg gentager:  Ikke én eneste politiker i USA var uenig.

(Man skal ikke følge USAnsk politik ret tæt for at vide hvor specielt det er.)

Igår kom det frem at en ny lov i USA forbød salg af IT med kendte CVE'er til USA's forsvar.

På samme vis som KL og Helsingørs byrødder har det fået alle mulige, mere eller mindre kendte, IT folk til at hyle op om det slet ikke kan lade sig gøre.

Jeg skal hilse fra forsvarsindustrien og sige at det kan man godt og at for de seriøse i branchen, dem der laver indlejret software til våben, kommer det ikke til at gøre nogen forskel.

Men det vil stoppe fremtidige, objektivt idiotiske, projekter som "The Windows NT Cruiser", en krydser der gentagne gange måtte bruge timer på at genstarte PC'er for overhovedet at kunne starte motoren.

Velkommen til den ny virkelighed for IT-branchen:  Politikerne er blevet trætte af vores shit og er begyndt at stille krav.

Det bliver en hård omstilling.

IDA og SF udgav f.eks et "udspil til styrket cybersikkerhed" i forgårs og som sædvane er, når det handler om IT, bruger de ikke ord som "ansvar" og "pligt".

"Vi skulle jo nødig sætte den næste Bill Gates stolen for døren" som en dansk minister udtrykte det.

Men de skriver i det mindste at Datatilsynet skal opgraderes til at være et rigtigt tilsyn "på niveau med Arbejdstilsynet", men også det er forkert set.

Arbejdstilsynets fokus er medarbejderne på en arbejdsplads, mens de skader IT forvolder er meget mere difuse og geografisk spredte.

Det havde været rigtigere at sammenlige med Fødevaretilsynet, som arbejder med rullepølse der kan være spredt ud over hele landet.

Men hvis det stod til mig ville de få en kopi af Lov om nukleare anlæg's paragraf 7:

§ 7. Anlægget er såvel under bygningen som under driften undergivet tilsyn af atomenergikommissionen og sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. De nævnte myndigheder har til enhver tid adgang til anlægget og kan fordre sig meddelt enhver oplysning af betydning for udøvelsen af tilsynet. De kan meddele pålæg, som er fornødne for at sikre overholdelse af vilkårene for godkendelsen af anlægget, eller som i øvrigt skønnes nødvendige af sikkerhedsmæssige grunde, ligesom de i påtrængende tilfælde af sikkerhedsmæssige grunde kan forlange brugen af anlægget standset for en vis tid.

Overvej f.eks dengang Rigspolitiets mainframe var vidt åben fra internettet...

De bruger heller ikke ordet "IT-Havarikommission", selvom havarikommissioner bevisligt har forbedret kvaliteten uendeligt i både skibs, jernbane, fly og landtransport, ved, igen og igen, at klarlægge hvad der gik galt, så brancherne ikke kunne tillade sig at blive ved med at lave de samme fejl igen og igen og igen og igen.

Der er Folketingsvalg under opsejling, gør mig den tjeneste at overbevise alle kandidater om at Danmark har brug for en IT-havarikommission, som kan gøre den danske IT-branche dygtigere, og dermed mere konkurrencedygtig i en verden hvor IT skal være pålideligt og virke ordentligt.

Killer-argumentet kan f.eks være at staten brugte over 3.7 mia på "IT-konsulenter" i 2021, mens en uafhængig statslig IT-havarikommission, der kan kigge dem i kortene kun koster ca. 20 mio.

/phk

33 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
32
22. august kl. 22:47

Computeren er vel kun en fordel hvis eleverne samarbejder bedre end når den ikke er der. Jeg har endnu ikke set nogen teknisk løsning der er bedre end den direkte vekselvirkning mellem mennesker, når dette er muligt.

27
22. august kl. 13:45

Der er lavet en del undersøgelser, som ikke blot undersøger det sædvanlige jammer omkring digital læsnings overfladiskhed og associeret "entertainment mindset" versus printede tekster men i stedet kvalitativt tager fat i de bedste digitale læsere.

Hvordan er de blevet det? Fordi de er digitalt indfødte? Nej. Tværtimod har de læst meget print og opbygget og transformeret den tillærte læsestrategi til digitale tekstcorpa.

Så der er altså håb forude med hensyn til digitalisering af fag/læringslitteratur men det kræver, at de gode vaner opbygges via trykt materiale.

I uddannelsesdebatten i Danmark er der ikke mange referencer til Dewey, Piaget, Bruner for slet ikke at tale om kognitionsforskningens indsigter.

Men hvad skulle vi dog også bruge det til, når vi kan nøjes med økonomer til at forestå uddannelsesforskning?

28
22. august kl. 13:55

I uddannelsesdebatten i Danmark er der ikke mange referencer til Dewey, Piaget, Bruner for slet ikke at tale om kognitionsforskningens indsigter.

Og når der er, er det ofte i udvandede og misforståede former.

Fx bliver Dewey's "learning by doing" generelt omsat til, at hvis bare man gør noget (med noget), lærer man af det. Det er selvfølgelig åbenlyst sludder, som alle kan tilbagevise med eksempler fra deres eget liv. Der skal mere til.

33
24. august kl. 10:20

Lidt morsomt med Dewey da han omkring "learning by doing" er 50-70 år efter det blev testet og brugt i storskala ( Boerkrigene) og mindst 20 år efter en af verdens største ungdoms organisationer blev grundlagt netop på princippet learning by doing.. Spejderbevægelsen og da det danske skolevæsen ikke har nogen tradition for at tage ting til sig det ikke selv har opfundet er det ganske logisk at learning by doing aldrig vil komme til at fungere i skole regi.

11
21. august kl. 08:53

Root cause greed

The Windows NT cruiser var baseret på WNT4Server, som kom før Win2000, som kom før ... dette århundrede??? Smart Ship?

Nu har nogen fundet ud af UNIX (BSD) er mindst 10 år ældre.

Så fandt nogen på at "Linux" (af SV) er yngst og gratis??? Så det være godt!

9
20. august kl. 16:02

Jeg er lærer, har en phd-grad i (matematikkens) didaktik, arbejder som faglig konsulent i en kommunes skoleforvaltning og har (for-) fulgt spørgsmålet om IT's betydning for elevers læring i folke-/grundskolen gennem mere end ti år.

Jeg har ALDRIG set noget, der tilnærmelsesvis minder om evidens for, at anvendelsen af IT har haft nogen som helst positiv betydning for elevers læring af noget i noget fag (og i øvrigt heller ikke ift IT!).

Jeg påstår ikke, at IT ikke kan have en positiv betydning, kun at jeg forgæves har ledt med lys og lygte efter evidens for det.

Jeg er således ikke stødt på et empirisk belæg for at antage en sådan (årsags-) sammenhæng.

Jeg har også meget svært ved at se et godt (lærings-) teoretisk argument for, at IT skulle styrke børns læring. I hvert fald i den form, IT bruges i undervisningen i dag.

Inden Helsingør Kommune, Google, IT-Branchen m.fl. (inkl. Undervisningsministeriet) begræder begrænsninger i skolers brug af IT, må de fremlægge enten evidens for, at brugen af IT reelt støtter elevers læring og/eller stærke læringsteoretiske argumenter for mulighederne for det, inkl. en klar beskrivelse af, under hvilke betingelser - fx hvilken specifik praksis - sådanne muligheder kan opnås.

20
22. august kl. 12:07

Jeg har ALDRIG set noget, der tilnærmelsesvis minder om evidens for, at anvendelsen af IT har haft nogen som helst positiv betydning for elevers læring af noget i noget fag

Jeg er med på at der er abstrakte "principper" som i enhver læringssituation er de guldkorn man ønsker en elev eller studerende "kan lære".

Og den slags læring er naturligvis medie-agnostisk.

Men "anvendelsen af IT" er i sig selv et værktøj og en læring. Kendskabet til hvad computere og netværk kan assistere med, er i sig selv bevidshedsudvidende, og digitale færdigheder er en forudsætning for at tænke friere og modigere inden for et utal af både tekniske og kreative discipliner.

Det er selvfølgelig trist og mærkværdigt, at du aldrig har set evidens for at anvendelsen af IT, har haft nogen positiv betydning for læring.

For alle os andre, for hvem anvendelsen af IT har været skelsættende for øget, bedre, hurtigere og dokumenterbar læring, er det betryggende at IT stadig er et vigtigt redskab i værktøjskassen.

Lad mig i flæng nævne at "anvendelsen af IT" helt konkret for mig personligt har inspireret og øget min læring betragteligt af f.eks. trigonometri, differentialregning, sprogforståelse, logik og mekanisering af logisk tænkning, fysiske lovmæssigheder, engelsk tale og skrift, historie, spilteori, statistik, musik og meget meget mere. Og dette både i folkeskolen i 80erne og gymnasiet i 90erne.

Men det er klart, at sådan en kedelig livsforandrende anekdote, som vi i tusindvis kan berette om, ikke er "empirisk belæg" i den form du søger.

Jeg hører, du siger, vi skal etablere en masse forskning og lange rapporter, inden vi vover at se om IT må have en plads i undervisningen.

Vi andre legebørn morer os i mellemtiden på en anden ø.

22
22. august kl. 12:15

Jeg hører, du siger, vi skal etablere en masse forskning og lange rapporter, inden vi vover at se om IT må have en plads i undervisningen.

Så har jeg ikke udtrykt mig tydeligt nok. Jeg taler helt specifikt om, at jeg ikke har set den ønskede evidens ift. "spørgsmålet om IT's betydning for elevers læring i folke-/grundskolen" og tænker her på undervisningens brug af IT, ikke enkelte elevers ditto.

En simpel form for evidens kunne fx. være bedre resultater ved Folkeskolens Prøver efter niende klasse. Det ser vi ikke - heller ikke i opgaver, hvor eleverne må bruge IT.

Der er ingen tvivl om, at man med IT som redskab kan ting, man ikke kan uden, men som i andre brancher løser IT-sovs intet i sig selv. I regi af undervisning i folkeskolen mangler vi stadig solid viden om, hvordan brugen af IT kan støtte elevers læring. Det er helt tydeligt, at den måde vi bruger IT på i dag generelt ikke fremmer elevers læring, heller ikke af IT-relaterede spørgsmål (jf. misforståelsen om de digitale indfødte).

16
22. august kl. 10:00

Jeg har ALDRIG set noget, der tilnærmelsesvis minder om evidens for, at anvendelsen af IT har haft nogen som helst positiv betydning for elevers læring af noget i noget fag (og i øvrigt heller ikke ift IT!).

Jeg er selv relativt kritisk overfor den måde man anvender IT i undervisningen i Folkeskolen. Som forsvar for den massive anvendelse af IT i Folkeskolen kunne man stille modspørgsmålet: Giver det mening at man ikke lærer at bruge IT til at løse (nogle) af sine opgaver? Eller bare at lære at bruge IT generelt? Erstat evt. IT med matematik ;-)

På erhvervskoleniveau har jeg brugt IT til at simulere forskellige situationer: rækkefølge og kadence på konstruktionsaktiviteter, komplicerede konstruktioners opbygning - hvor det var svært/umuligt at gennemføre uden IT pga. begrænset tid og ressourcer.

26
22. august kl. 13:18

Giver det mening at man ikke lærer at bruge IT til at løse (nogle) af sine opgaver?

Hvis brugen af IT til at løse opgaver forhindrer, at du kommer til at forstå, hvorfor den givne løsning er god/plausibel, så ja.

Men pointen her var mere, at den måde vi bruger IT i folkeskolens undervisning i dag ikke støtter elevernes læring, at det, de skal lære (hvis du vil være med til at ændre på, hvad de skal lære, må du engagere dig fagligt eller politisk).

17
22. august kl. 10:56

Jeg fortsætter lige off-topic. Jeg er også på det kritiske hold. -Og mht. netop Google's univers i særdeleshed. Tillad mig en historie fradet virkelige liv: Jeg har to børn, der har gennemført Folkeskolen med Chromebooks og det miljø. Det betyder at i dag, hvor de er videre i gymnasiet og får stillet en Officepakke til rådighed, skal jeg til at undervise dem i hvordan man bruger og gebærder sig i et helt andet miljø, for det er ikke et miljø, de kender særlig godt. I det store og hele kan de glemme al den IT-anvendelse, de har modtaget gennem Folkeskolen. Hvor smart er det så lige? PS. Jeg er med på, at man skal kunne omstille sig, men det er da ærgerligt, at skulle bruge de kræfter nu, hvor man skal koncentrere sig om at lære.

18
22. august kl. 11:37

Hvis vi opstillede mål for, hvad eleverne skulle kunne bruge IT til - for hvert klassetrin.

Mål for hvad IT måtte bruges til fhkt. osv.

Engang var skrivemaskinen det nye "sort". Alle ku' skrive "pænt", men man kunne ikke se hvem der skrev?

Hvornår har man brug fot, at flere samtidig kan redigere et dokument? Nej vel! Alle vil gerne deres navn under der velskrevne og gennemtænkte. Men rette fejlene? Hvem gider det?

Lad os gentænke hvad, hvem og hvorfor og derefter vælge SW.

14
21. august kl. 18:59

Jeg har ALDRIG set noget, der tilnærmelsesvis minder om evidens for, at anvendelsen af IT har haft nogen som helst positiv betydning for elevers læring af noget i noget fag

Off-topic, men det kan man sige generelt om alle undervisningsmetoder, fra den sorte skole til i dag. Det gør ingen forskel hvordan og hvor længe man underviser.

Årsagen er, at det er elevernes medfødte evner der afgør hvor meget de kan lære.

21
22. august kl. 12:07

Det er ikke sandt. Vi har rigtig meget viden om, hvilken undervisningspraksis, der kan støtte eleverne til at lære det, de skal. Vi er bare ikke så gode til at bruge den viden, herunder at give den videre til vores lærere (hvilket ikke kun er urimeligt over for eleverne, men i høj grad også over for lærerne).

23
22. august kl. 12:22

Hej Anne-Marie.

Det er muligt, jeg misforstår dit budskab, men jeg vil anmode dig om ikke at hoppe med på eller videreføre budskabet om, at "det er elevernes medfødte evner der afgør hvor meget de kan lære". Medfødt kapacitet kan have en betydning, men i sidste ende, er det undervisningens kvalitet, der afgør, hvor meget eleverne kan lære.

I dagens Danmark har elevens socioøkonomiske baggrund større betydning af deres udbytte af skolegangen end vores undervisning, men det er i højere grad et spørgsmål om undervisningens kvalitet, end om børnenes kapacitet.

24
22. august kl. 12:29

Jeg er fuldstændigt enig med dig, Jacob Bahn. Jeg har åbenbart udtrykt mig uklart, hvis det ikke fremgik af min kommentar. Men det er jo netop det, der fremgår af det link, jeg lagde.

25
22. august kl. 13:13

Jeg er fuldstændigt enig med dig

Det ville jeg også tro, at du var i dette spørgsmål.

(Jeg er dog ikke helt med på, hvad det er ved den linkede historie, der taler for det, men det kan vi evt. tage en anden gang).

10
21. august kl. 08:06

Jeg påstår ikke, at IT ikke kan have en positiv betydning, kun at jeg forgæves har ledt med lys og lygte efter evidens for det.

Microsoft stod i forrige årti bag en del forskning i form af nu nedlagte ITL Research, som blev centralt input i policydokumenter og vestlige skolereformer à la Ontario. Ikke mindst Michael Fullan (2011) om 21st century skills og "Whole System Reform for Innovative Teaching and Learning" (websøg på Michael Fullan + reform, også på dansk)http://www.michaelfullan.ca/wp-content/uploads/2016/06/Untitled_Document_5.pdf

19
22. august kl. 12:03

Tak for kommentar og link.

Jeg er usikker dog på, om du mener, at denne reference peger på evidens for, at IT kan have en positiv betydning for elevers læring (i folkeskolen). I så fald har jeg brug hjælp til at se det.

Michael Fullan henviser her til Ontarios suscces, der siden har vist sig ikke at være så stor, som først antaget. Ikke at dette er fuldt belæg for den påstand, men se fx her: https://timss2019.org/reports/wp-content/themes/timssandpirls/download-center/TIMSS-2019-International-Results-in-Mathematics-and-Science.pdf

(Søg efter Ontario og se deres resultater ift. andre landes).

En af de centrale kilder, som Fullan her referer til er denne: Langworth, M. (2011) ITL research: Year 1 findings and future directions. Redmond, WA: Microsoft Partners in Learning.

Man kan ikke inden for uddannelsesforskning sige noget sikkert om eventuelle effekter (opskaleret) efter bare et år. Ift. til den rapport påpeger Fullan selv, at "the finding do not furnish [] precision of pedagogy; nor do they tell us much about [] “how’ the changes were accomplished and even less about how to get more of them. Let’s turn to the content of the findings".

Desuden er det et centralt spørgsmål, hvordan vi i Danmark succesfuldt skulle kunne undervise i 21st centurt skills, når vi stadig har store udfordringer med at lære eleverne de grundlæggende matematiske færdigheder, endsige gøre dem fortrolige med dem.

I perioden fra 2016 til 2021 (jeg har ikke de seneste tal endnu), har der i gennemsnit siddet ca. 5 elever i hver eneste klasse i Danmark, der ikke kunne svare rigtigt på det årligt tilbagevendende subtraktionsstykke (i 2021 svarede 28% af eleverne ikke rigtig på opgaven: 1302-298).

12
21. august kl. 09:10

Spændende - men når jeg lige skimmer disse materialer, så ser det for mig mest af alt ud til at være partsindlæg/reklamefremstød for Microsoft og yderligere digitalisering - ikke egentlig uafhængig evidens. Men det lyder meget sandsynligt, også ud fra dateringen (omkring 2011), at disse tanker har været medvirkende til det digitale amokløb i danske skoler og institutioner. Men jeg tror, man helt glemte afsenderen, og dermed sin kritiske sans, da man lod sig forføre.

Man glemte i hvert fald helt (valgte at glemme, for man blev advaret) persondata-aspektet.

Genlæsning af Markus Bernsens "Danmark Disruptet" kan måske bidrage med yderligere opklaring af, hvor det hele startede. .

13
21. august kl. 10:37

Ja, og ITL-programmet er som sagt nedlagt, men har haft stor indflydelse også i DK fx. https://www.21iskolen.dk/bag-21iskolen-dk

Microsoft har ikke opfundet 21C Skills, men har fremført det big time - og understreger ofte det kollaborative element som afgørende i didaktik og arbejdsliv. I 2011 var det sjovt nok kun Google der havde en effektiv platform til realtime dokumentsamarbejde - men MS havde O365 på vej (som vel i dag bruges på ca. halvdelen af de danske skoler)https://www.sri.com/publication/itl-research-design-document

29
22. august kl. 14:08

Jeg tillader mig at gentage:

Desuden er det et centralt spørgsmål, hvordan vi i Danmark succesfuldt skulle kunne undervise i 21st centurt skills, når vi stadig har store udfordringer med at lære eleverne de grundlæggende matematiske færdigheder, endsige gøre dem fortrolige med dem.

I perioden fra 2016 til 2021 (jeg har ikke de seneste tal endnu), har der i gennemsnit siddet ca. 5 elever i hver eneste klasse i Danmark, der ikke kunne svare rigtigt på det årligt tilbagevendende subtraktionsstykke (i 2021 svarede 28% af eleverne ikke rigtig på opgaven: 1302-298).

Det er ikke en enlig svale.

21st century skills lyder rigtig godt på papiret - inkl. CFU's - men vi er som lærere slet, slet ikke uddannede til at kunne undervise i det. "Det" er i øvrigt vagt defineret og der findes ingen klare og konkrete anvisninger til, hvordan "det" kan opnås (i folkeskole-skala).

30
22. august kl. 14:40

Når it fungerer, når data bruges med varsomhed, og når eleverne samarbejder og er engagerede i undervisningen, er computeren vel generelt et stort plus i skolen - bortset fra når børnene sættes til "pasning" foran standardforløb i en læringsportal.

https://lawrenceburke.org/2013/06/03/the-mad-men-and-their-21st-century-skills-mantra/Men det godtgør ITL Research altså ikke - pointen var snarere at nogle techgiganter har været aktive i at lancere 21stC skills (Apple og Microsoft bl.a.) og at it er blevet gjort til et centralt reformelement det seneste årti - et standardelement i "whole system reform" à la Ontario - med især MS-rapporter som belæg. Du har ret i, at de faglige resultater nok ikke står mål med disse satsninger, det kan man sikkert også sige om den danske folkeskolereform og satsningen på lange skoledage med it-båret læringsmålstyring i obligatoriske læringsplatforme etc. Det er ikke vejen frem.

https://onedrive.live.com/redir?resid=91F4E618548FC604%21300&authkey=%21AOE-MnST_ZCMc1Q&page=View&wd=target%2821%20CLD%20Introduction.one%7Cdf218e5b-3e6e-403d-a932-930f4447fd14%2F21st%20Century%20Learning%20Design%7Ce47c0d13-fcf5-498c-8edc-83ac3bc07243%2F%29&wdorigin=NavigationUrl

31
22. august kl. 15:04

Når it fungerer, når data bruges med varsomhed, og når eleverne samarbejder og er engagerede i undervisningen, er computeren vel generelt et stort plus i skolen

Nej, det er der faktisk ingen videnskabelig evidens for, trods 50+ års forsøg på at sælge computere som pædagogiske redskaber.

Der er evidens for at elever vel under eller vel over gennemsnittet ikke ligeså let tabes hvis de får supplerende undervisning via computer, men for den almindelige elev er der ingen positiv effekt at se.

Derimod er der meget evidens for at der mistes dyrebar undervisningstid til at rode med hardware og software der ikke makker ret.

Endelig er der en separat strøm af forskning der tyder på at noget af det vigtigste ungerne lærer i skolen er at høre efter og prøve at forstå når andre mennesker, mere eller mindre behjælpeligt, prøver at forklare dem noget, og at de ikke lærer det af computere.

8
19. august kl. 19:37

Om tilsyn.

En tilsynsførende myndighed kan ikke anvise løsninger, men udelukkende påpege hvor de gældende regler ikke overholdes.

Hvis tilsynsmyndigheden anviser en løsning, og løsningen viser sig ikke at være tilstrækkelig, så kan tilsynsmyndigheden have tilladt en lovovertrædelse. Det må ikke ske.

Når tilsynsmyndigheden spørges om vejledninger, så kan der kun gives eet svar: Vis jeres løsning, og vi vil kommentere, hvis vi finder manglende opfyldelse af loven, alternativt at vi ikke har kommentarer til løsningen.

Det slår mig at nogle af parterne i chromebook-sagen ikke har forstået dette forhold.

7
19. august kl. 19:19

Lov om nukleare anlæg's paragraf 7

Det svarer faktisk til kravene i NATO kvalitetsstandarderne AQAP21x0, og er bekendt af virksomheder der leverer til Forsvaret og til andre NATO lande.

6
19. august kl. 15:41

Fint indlæg som stiller skarpt på en særdeles alvorlig problematik.

Udover den meget vigtige havarikommision, bør programmel også overholde normer, med tilhørende produktansvar, på samme måde som for hardware. Her er det et krav at der overholdes sikkerheds, ind- og ud-strålings krav, osv. og det dokumenteres med certificering af en godkendt myndighed/test laboratorie. Uden disse må et produkt ikke sælges i et Danmark. Det gælder biler, fly, elektronik, stiger, fødevarer osv. Her er den kendte CE mærkning bare en af mange standarder der kræves overholdt, afhængig af branche og anvendelse.

Ligende krav bør stilles til software branchen, hvortil kommer data beskyttelse, privat livs fred, osv.

Når jeg køber mælk i Netto, skal jeg ikke skrive under på et end-user license agreement, hvori jeg fraskriver mig stort set alle rettigheder. Istedet har jeg har tillid til at Salling koncernen som driver Netto, overholder gældende dansk lovgivning ink. fødevaresikker osv.

Når jeg går ind på Facebook eller Google, bør det pr. default være at hver af deres produkter overholder relevant dansk lovgivning. Ellers må de ikke handle her. Uden at klikke på de irritende Accept ditten og datten knapper. Det er dem, ikke mig, der skal acceptere. Det er dem der skal underlægges krav.

Når jeg "køber" software, er det meste af kontrakten som jeg er tvunget til at skrive under hvis jeg vil købe produktet (f.eks. en iPhone), er det primært en fraskrivelse af ansvar der beskytter fabrikanten mod for mange sagsanlæg. Og ofte køber jeg slet ikke softwaren, jeg har den kun til låns.

Istedet bør enhver virksomhed der er på nettet, og enhver programmel leverandør, være certificeret med at den overholder relevant dansk/EU lovgivning.

Kommuner og skoler bør hjælpes af vores statsapparatur og tilhørende test organisationer, som GTS og andre, til at godkende Chromebook leverandøren til at handle i Danmark. Det er et håbløst gedemarked at hver kommune skal sidde med det. Det samme gælder selvfølgelig Microsoft, osv.

Denne opgave er p.t. ikke løst. En nødvendig og nyttig IT Havarikommision har heller ikke denne opgave.

Derudover, bør der ryddes op i det frygtelige, uoverskuelige rod af cookie accept, og tvungne kontrakter. Disse er reelt meningsløse fordi de er så omfattende og umådeligt lange at slutbrugeren reelt er magtesløs og umyndiggjort når der klikkes "Accept". ( iOS 15 f.eks er et PDF dokument på 528 sider og MacOS 643 sider). For ikke at tænke på det kollektive tidsspild ved at non-stop klikke på cookie dialogbokse. Tænk hvis jeg skulle klikke på en Accept knap for hver vare på hylder eller i kølebokse hos Nettet

Jeg kender ikke nogen der læser kontrakter og cookie accept til vejs ende (måske bortset fra PHK ;-)) eller borer helt til bunds i hver af deres 71 samarbejdspartnere, men hver deres jura, som man f.eks. kan finde hvis man laver et drilldown i Jyllands-Posten Cookie politik. Jeg vil skønne at det vil tage flere dage at læse al den info igennem, og uendelig langt tid for en lægmand at forstå det.

Hvis biler, fly og fødevarer var produceret efter mantraen "move fast and break things" af et firma der engang hed Facebook og ligger på 1 Hacker Way, ville jeg ikke vove mig ud i min bil eller tør spise min aftensmad.

5
19. august kl. 14:57

Har der været fremsat et borgerforslag om en it-haverikommision? Ellers var det måske noget at gøre efter valget .

4
19. august kl. 11:03

"Killer-argumentet kan f.eks være at staten brugte over 3.7 mia på "IT-konsulenter" i 2021" Det er vel derfor det ikke sker. Bare se på Bettina Jensen og rigspolitiet.

2
19. august kl. 10:51

med lov skal land bygges .... men der skal så meget mere til end en folketingsbeslutning om tilføjelse af en paragraf her eller der.

På sundhedsområdet findes der en formulering, der til forveksling minder om eksemplet

På anmodning fra NSI skal regioner, kommuner, private sygehuse og klinikker m.v., jf. stk. 1, afgive de oplysninger, der er nødvendige for, at NSI kan vurdere, om deres eksisterende og planlagte it-systemer anvender de af NSI godkendte standarder.

Og du skal ikke kigge længe på sundhed.dk efter dine aftaler med sygehuset, før du har et eksempel på systemer der ikke helt snakker sammen...

Spørgsmålet er vel om en centralisering af den slags mandater vil føre til mere eller mindre 'overholdelse' hos myndigheder og virksomheder.

1
19. august kl. 10:48

Rigspolitiets mainframe står (vistnok) ikke længere åben, men de leder stadig efter en ordbog, der kan oversætte "backup".