Husk gevinstrealiseringen - Sundhedsplatformen
Bedst som jeg troede, at nu skal man fokusere på ”Danmarks Bedste Business Case”, så får Version2 agt-indsigt i en Bech-Brunn-rapport omkring Sundhedsplatformen - en ”Data Protection Impact Assesment”.
Der står en masse gode ting, og en af de ting, jeg naturligvis interesserer mig mest for, er gevinstrealiseringen.
Gevinstrealisering og risikoafdækning – hvordan hænger det sammen?
Hvad har det så med den risikoafdækning, som Bech-Brunn gennemførte i deres rapport? Det skriver Version2 så smukt:
> ”Der var ikke afsat midler til nedlukning af gamle systemer, da man implementerede Sundhedsplatformen, og derfor har Regionerne Hovedstaden og Sjælland ikke fået udfaset alle de gamle systemer, der i dag udgør en risiko for sikkerheden.”
Sundhedspersonalet i de to regioner skal derfor stadig hente data i gamle systemer og kombinere dem med data fra Sundhedsplatformen.
I den oprindelige business case (som Version2 har opnået agt-indsigt i, og Rigsrevisionen har skrevet en rapport om med Statsrevisorernes kommentarer), var der lagt op til, at mere end 30 systemer skulle erstattes af Sundhedsplatformen.
Jf. den før nævnte rapport fra Bech-Brunn så… »indebar implementeringen af Sundhedsplatformen, at Region Hovedstaden skulle lukke omkring 30 systemer ned. Status medio 2018 er, at 23 af disse systemer ikke længere er i drift,«.
Der mangler altså fortsat syv!
Det er en klassisk problemstilling
Det kan vel ikke komme som en overraskelse, at når et it-system skal lukkes ned for, så skal man dels sikre, at man som minimum overfører den eksisterende funktionalitet til det system, som skal overtage rollen som databehandler, eller man som minimum, hvis paradigmet skal forsætte i en anden form, sikrer, at alle interessenter arbejder efter den samme form – og vigtigst af alt, at man kommer ud af de juridiske forpligtelser hos det det gamle system.
En klassisk problemstilling, som jeg har vendt flere gange i mine bøger eller den årlige undersøgelse af danskernes brug af business case og gevinstrealisering.
Det svarer lidt til, at man vælger at lægge alle sine data i skyen, da man har fundet en super god business case i at droppe det SAN, man har liggende under trappen (eller omvendt for den sags skyld). Man glemmer lige, at man ikke kan lukke det gamle, da < indsæt selv en eller anden teknisk forklaring eller undskyldning for, at den ikke kan lukkes ned >.
Dvs. man står med udgifter til to licenser, vedligeholdelse af to systemer, udgifter til to driftsorganisationer, udgifter til to miljøkomplekser (produktion og testmiljøer), udgifter til integrationer mellem systemerne, udgifter til at vedligeholde kompetencer til flere systemer … etc.
Hvad dobbelt op på systemer koster ekstra er svært at vurdere udefra, men det kan næppe gøres for et par mio. kr. om året men ligger normalt på noget mere.
Lad os lege med tanken om, at omkostningerne på de syv systemer, man mangler at lukke ned, ligger på mindst 14 mio. kr. om året.
Det er potentielt en ordentlig sjat penge – noget, som jeg i den grad mener er værd at løbe efter.
Fair nok, at man mangler at lukke 7 systemer ned. Der er altid reminiscenser efter et projekt. Jeg har endnu ikke været på et projekt, hvor man har afleveret projektet som en toppoleret bil – der er desværre altid lidt fedtpletter. Og regionerne har sikkert sine grunde til, at det ikke er sket. Og her er mit gæt lige så godt som dit.
Men der er helt sikkert et yderligere potentiale
Men hvad nu hvis der er forsat er et potentiale med at lukke flere end de angivne 30? En af de gode formål med Sundhedsplatformen var nemlig at rydde op i det landskab af applikationer, som blev arvet af regionerne efter sammenlægning af amter og sygehusfællesskab.
Regionerne er nået langt, men jeg tænker der forsat kunne være et potentiale. Dvs. der må ligge mindst det samme beløb, som jeg angav tidligere. Jeg kan høre den gamle guru ”Kotter” sige i det syvende af hans 8 trin til forandring;
For ikke at nævne, at regionerne forsat kæmper med at få den samme effekt ud af organisationen, som de havde inden. Det er vel her det største potentiale kan findes.
Nå jo – det er jo en forudsætning, at interessenterne omkring Sundhedsplatformen har tillid til den strategi om, at Sundhedsplaformen kan understøtte behovet i alle andre systemer, som endnu ikke er udfaset.
Nu har regeringen meldt ud, at Regionerne består, om det har en betydning for systemer til at understøtte dette frem, står der ikke noget om.
Dog virker det som om, at det dødstød til Sundhedsplatformen, som Løkke have gået efter, ikke bliver til noget.
Det gode råd er …
Husk! Når man opstiller en business case, skal der indregnes tre typer af omkostninger:
• Omkostninger til enablers – dvs. it-udstyr, programmer, apps etc.
• Omkostninger til at realisere gevinster
• Omkostninger til at måle, at man får gevinsterne hjem
Typisk glemmer man i business casen at medregne de to nederste typer i business casen. Noget kunne tyde på, at det heller ikke var tilfældet med Sundhedsplatformen, da de har glemt at afsætte ressourcer til at rydde op og slukke for servere.
Husk det nu – og glem det aldrig!
Når jeg – sammen med min jury – skal vurdere ”Danmarks bedste business case”, så lægger vi også vægt på, at man havde lagt ressourcer ind til realisering af gevinsterne (for de kommer ikke af sig selv) og måle om gevinsterne kommer hjem (for det skal måles, hvis vi skal kunne se, at det faktisk bliver bedre).
Vi kommer ikke til at glemme det …
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
