Hov - hvor blev grøn IT af?
Jeg sidder på hjemmekontoret og glæder mig over, at jeg har sprunget bilkøen over her til morgen. Det har så givet mig lidt ekstra tid, og derfor faldt jeg over en blog fra en af mine kollegaer. Den omhandler fresh air hot house. Hvordan tester man it-udstyr til datacentre, der driftes i temperaturer noget over det køleskabsniveau, som man bruger i dag.
Så slog det mig – hov, hvor blev grøn IT af herhjemme?
For ikke så mange år siden var grøn IT det nye sort, men glemte vi alt om det, da finanskrisen meldte sit indtog? Mobilitet og produktivitet synes at stå øverst på dagsordnen, når snakken går blandt virksomhedsledere. Men er det et ’enten eller’ eller et ’både og’?
Grøn IT handler i høj grad om energiforbrug. Ikke bare på de enheder, som vi arbejder på. Men også ift. de store datacentre, som vi kobler op imod for at få adgang til al slags data, hvadenten det er offentligt tilgængeligt på internettet eller tilgængeligt via firmaets netværk. Her må man sige, der er sket et stort ryk ift. vores teknologiske vaner. Vi forventer fuld adgang til data – anytime, anywhere.
Og de store datacentre sluger strøm. Men der drives en del initiativer for at få strømforbruget reduceret. Og konkurrencen om at levere den billigste datacenter-service, betyder at de store udbydere fokuserer benhårdt på at levere strømoptimerede løsninger - til både drift & køling.
Grøn IT er stadig på agendaen. Jeg har selv sparet 4 liter diesel og 1 times transporttid, fordi jeg har mulighed for at bruge virksomhedens IT infrastruktur lige meget hvor jeg er. Fordelene ved dette kan man læse meget mere om her i Microsofts bud på Den alternative trængselskommission.
Den alternative trængselskommission
Det er ikke enten eller – det er både og.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.