Hjælp! Hvor er min CAT-scanner?
Et øjeblik er Jensen ikke helt vågen; så rammer betydningen af advarslen ham som en hammer: nogen er ved at flytte den 2100 kg tunge CAT-scanner oppe på radiologisk og det i ganske høj fart. Den lille gule cirkel på computerskærmens kort, der viser scannerens position på hospitalet danser lystigt ned ad gangene mod elevatorskakten og kører derpå til stueetagen.
Jensen vælter ud af kontorstolen, nu lysvågen, og styrter afsted mod hospitalets indgang for at fange den flygtende scanner inden den forlader hospitalets område.
Jeg vendte forleden emnet indendørs lokationsbaserede tjenester med en bekendt indenfor hospitalsvæsenet, der står med et større netværk af WI-FI enheder på flere hospitaler og nu ønsker, at denne infrastruktur skal andet og mere end at tilbyde trådløst netværk til patienter, ansatte og medico-teknisk udstyr. Under opsætningen af WI-FI udstyret er der taget højde for at placere enhederne, så netværket kan bruges til indendørs positionering via et såkaldt Real Time Location System (RTLS).
Spørgsmålet er imidlertid hvor præcist sådan et system er og hvordan placeringen af WI-FI enhederne påvirker præcisionen. Hospitaler er ofte i flere etager og for at være brugbart, skal et RTLS præcist kunne sige hvilken etage en enhed befinder sig på, samt indenfor få meter angive positionen.
Hospitalets gange er lange, dunkle, ens, men Jensen kender de små forskelle, etagenumrene, en potteplante dér, billederne på væggene og mister aldrig orienteringen. I løb trækker portøren sin smartphone op af lommen og snart blinker CAT scannerens gule ikon i hans hånd. Scanneren er tilsyneladende pludselig standset ved receptionen og Jensen sætter farten op, mærker pulsen dunke hårdt i halsen, da han tager trappen ned, to trin ad gangen.
Han kæmper med at få vejret, bander, standser for at få pusten og holder sig på maven stadig med et øje på den standsede CAT scanners gule ikon. Det gør ondt i milten og Jensen beslutter på stedet endnu engang, at det er slut med fredagsbaren.
Det er sjældent, at CAT scannere på 2 tons stikker af, men det gør rigtig meget andet hospitalsudstyr hvert år, stjålet, glemt, bortkommet. Et RTLS, hvor væsentligt udstyr har fået påklistret aktive 'tags', der selv sladrer om deres position og måske endda gør særligt opmærksom på sig selv, hvis de bevæger sig, kan være en del af løsningen. Spørgsmålet er imidlertid hvilken ekstra investering sådanne tags vil resultere i? Hvor stort er vedligeholdet på dem? Hvilken teknologi skal der til og er RFID en del af ligningen?
Kortet med CAT scannerens blinkende gule klat forsvinder et sekund og telefonens skærm bliver sort. Mørket kravler tættere på den prustende portør og virker kvælende; så blinker telefonen til live igen med et indkommende opkald fra Laugesen, Jensens chef. "Hvad du laver du Jensen? Hvorfor er du ikke på din post?" Jensens mund er tør. I sin iver for at fange det undvegne apparat har portøren glemt alt om kolleger og protokol. Prustende sætter han sin overordnede ind i situationen og slår laget med andre enheder til på telefonens kort.
Et mylder af farver fylder pludselig skærmen, der er et forunderligt kaos: enhedernes gule cirkler, patienternes blå firkanter, lægernes grønne trekanter, vagternes røde stjerner og trods det sene tidspunkt, et mylder af ukendte enheder, mobiltelefoner oftest, markeret med hvide spørgsmålstegn. Jensen bander igen, fumler med apparatet og får endelig fundet den rigtige indstilling, hvor kun portører og apparater er synlige.
En ensom rød stjerne bevæger sig nu hastigt mod CAT scanneren på kortet. Laugesen har optaget forfølgelsen og er tæt på.
Når man nu har infrastrukturen er det oplagt at udstyre medarbejdere og patienter med sporingsudstyr også. Fordelene kunne være optimering af medarbejderes hverdag, at gøre det lettere at finde kolleger og patienter. Ulemperne sorterer under privatlivets fred og skal naturligvis indregnes og håndteres. Men hvad koster det at udstyre personer med tags og kan man ikke bare bruge de mobile enheder, læger og sygeplejesker allerede har? Skal der særligt software på disse for at sporingen vil virke og hvad med portør Jensens smartphone app? Er der RTLS frameworks, der tilbyder den slags out-of-the-box eller måske et API til at udvikle selv?
Laugesen er først på stedet. Han er en høj mand, nogen-og-fyrre, i god form og - på dette tidspunkt - i høj fart. Vagtchefen spurter rundt om hjørnet ved receptionsdisken og lige ind i ... ingenting. Der er ingen CAT scanner, men det lille plastik-tag, der plejer at sidde på det enorme apparat ligger midt på gulvet og blinker fornøjet. Receptionen er ubemandet, som den altid er det på det sene tidspunkt og Laugesen går over gulvet, bøjer sig og samler enheden op.
Et øjeblik er hans opmærksomhed rettet mod den lille plastikboks og han hører for sent de svage skridt bag sig, når lige at dreje hovedet før noget hamrer ind i tindingen. Slaget er hårdt, men rammer lidt skævt og skønt han går i gulvet og alting sortner, mister Laugesen ikke bevidstheden. I højre hånd holder han stadig sin smartphone og sanser at trykke 2 gange på enhedens yderste knap.
På hele hospitalet vågner smartphones til live i lommer, på skriveborde med en blinkende alarm, "Laugesen: Overfald", og viser med en rød stjerne på kortet, hvor vagtchefen er gået i gulvet.
Jagten går ind.
Det er ikke ufarligt at være læge eller vagt og en overfaldsalarm er en oplagt facilitet at berige ansatte med via et RTLS. Men hvis en overfaldsalarm skal virke, skal betjeningen være ultrasimpel, så det er muligt at aktivere den uden at tage øjnene fra sin overfaldsmand. Igen er det store spørgsmål hvad der findes af software på området og om overfaldsalarmer kræver særlige enheder eller om man kan bruge smartphones til det?
Og med denne cliff-hanger efterlader vi så Jensen, Laugesen og den forsvundne CAT scanner: Giv dit besyv med hvis du har erfaring med RTLS!
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.