Historien kan give os en forklaring på techs skæve kønsfordeling
Kønsfordelingen i Tech er skæv. Men hvorfor? På Enigma er vi særligt interesserede i at søge tilbage i historien og der finde viden og perspektiv som forklaringer på samfundstendenser.
Og leder vi i vores fortid efter årsager til, at STEM-fagene særligt tiltaler drenge og mænd, så bevæger vi os ind i et komplekst felt med mange forklaringer.
En helt indlysende årsag ligger gemt i det faktum, at kvinder først fik adgang til universitetsuddannelser i 1877. Nielsine Nielsen banede vejen, da hun ansøgte om optagelse på medicinstudiet og – efter nogen debat – fik lov til at indskrive sig.
De første kvindelige ingeniører blev uddannet fra Polyteknisk Læreanstalt i 1897.
En anden årsag skal nok findes i det kønsspecifikke legetøj. Da spilkonsoller og gameboys blev markedsført i 90’erne, var forsøget på at nå målgruppen udtryk for en traditionel kønsrollefortælling, hvor tech var til drenge.
Mytedannelse spiller også en vigtig rolle. Mange har nemlig en forestilling om, at det at arbejde med it betyder, at man kommer til at indgå i et arbejdsfællesskab, der er befolket af coladrikkende singlemænd.
Og så er der historien om rollemodellerne – eller rettere manglen på kvindelige rollemodeller. Deres mandlige modstykker står i kø; Bill Gates, Mark Zuckerberg eller Steve Jobs for nu blot at fiske i vor tids farvand.
Ikke desto mindre er der faktisk rigeligt med kvinder at tage af.
Ada Lovelace var verdens første programmør. I midten af 1800-tallet skabte hun den første algoritme.
Hedy Lamarr grundlagde i 1940érne nutidens wifi, og det var takket være computerforskeren Margaret Hamiltons kodning, at det lykkedes for amerikanerne at lande på månen i 1969.
Kvinderne ind i historiebøgerne
Det interessante spørgsmål er selvfølgelig, hvordan vi skaber en fremtid, hvor piger og kvinder betragter uddannelse og job inden for STEM-områderne som attraktive. Også her skal der sættes ind på flere flanker:
Vi skal have skrevet vores fortids kvinder ind i vores fælles historie. Både i historiebøgerne og på museerne, hvor historien bliver fysisk. Vi skal huske at inkludere dem i vores fortællinger om, hvordan teknologier blev til, og på hvis skuldre vi står.
Vi skal se anderledes på køn. Måske får vi her lidt hjælp af tidsånden, fordi vi lige nu står i et skred, når det gælder kønsopfattelser.
Den offentlige samtale er fyldt af debat om kønsstereotyper og man kunne håbe, at den diskussion breder sig også til at omfatte vores karrierevalg.
Nogle forandringer skal have lang tid for at sætte sig, andre – som fx køn – bliver i disse år voldsomt udfordret og viser sig temmelig flytbare.
Abonnerer man på synspunktet om, at vores kønsopfattelser er under forandring, vil vi helt sikkert kunne aflæse den tendens også hos legetøjsproducenterne. Så forhåbentligt vi snart kommer til at se en mere u-kønnet tilgang til legetøj, der kan bane vejen for, at piger også kan lege med teknologi.
Noget af det sejeste at komme til livs er myterne. Bl.a. derfor er det så vigtigt at give plads til rollemodeller, der kan fungere som myternes modbilleder.
Derfor skal de kvindelige rollemodeller frem i forreste række i medierne – de skal bruges som eksperter, og de skal turde dele deres erfaringer bredt og åbent.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.