Har vi virkelig ikke brug for programmører? - lidt data
I en tidligere blog her på Version 2 påstod jeg at Danmark ikke har brug for flere programmører. Flere kommentarer argumenterede i mod dette og påpegede, at der ude i den virkelige verden for eksempel var brug for programmører alle steder, både i kommuner og i udkantsdanmark, kunne man forstå. I hovedstaden er det ikke mindre svært at finde gode programmører skulle jeg hilse og sige, så noget kunne jo tyde på at jeg tog fejl?
Men husk på at argumentet gik på, at det ikke var programmører, som var den vigtigste gruppe at uddanne, hvis man kigger længere ud i fremtiden: det er ikke programmører som sikrer Danmarks fremtid. Det betyder ikke at vi ikke kunne bruge nogen nu, i morgen og mange år frem i tiden. Det er lidt samme situation med håndværkere generelt. Dem er der også mange der mangler alle steder i Danmark. Men det betyder jo ikke at vi påstår at håndværkere skal redde Danmark i den internationale konkurrence. Det som sikrer Danmark fremover i den internationale konkurrence er noget, som kan styrke eksporten. Håndværkere er ikke “skalerbare” og bidrager ikke væsentlig til eksporten.
Det gør nogle programmører, nemlig de programmører, som konstruerer innovative nye produkter, som kan sælges til udenlandske kunder. Andre programmører, som vedligeholder mainframes og bygger websites for kommuner bidrager ikke til eksporten, selvom de er dygtige, flinke og tilsyneladende meget efterspurgte.
Markedet for programmører
Jeg kender ikke umiddelbar til nogen datakilde, der kan fortælle os fordelingen af programmører, som producerer produkter til salg lokalt, og hvor mange, der producerer til eksport. Det burde dog stadig være muligt at undersøge, om markedet har brug for flere programmører.
Lad os antage, at vi har et frit marked for at sælge sine profesionelle ydelser (altså et frit job marked). I et frit marked sættes prisen ud fra udbud og efterspørgsel. Hvis udbudet er konstant og efterspørgslen stiger, så øges prisen på et produkt eller ydelse. En høj pris betyder at efterspørgslen er høj i forhold til udbudet, mens en lav pris betyder at udbudet er høj i forhold til efterspørgslen. Hvis en professionel ydelse har en høj pris betyder det altså, at der i forhold til det givne udbud er en stor efterspørgsel og at det for markedet vil være logisk at øge udbudet.
Hvis vi oversætter dette til det nærværende problem, så vil en høj gennemsnitsløn for programmører sammenlignet med andre IT profesionelle (ikke programmører) indikere at markedet har en stor efterspørgsel i forhold til udbud på denne ydelse og at udbudet derfor bør øges: altså at vi har brug for flere programmører. Hvis gennemsnitslønnen for en programmør er lavere end andre IT profesionelle, betyder det at efterspørgslen i forhold til udbudet er lav og at udbudet for denne gruppe ikke behøver at øges, altså at markedet ikke har brug for flere programmører.
Analyse af lønstatistikker
For at studere dette marked har jeg valgt at kigge på Computerworld’s lønstatistik, da den i modsætning til andre beskæftigelsesstatistikker, såsom Danmarks statistik (f.eks. LBESK01), har en nedbrydning i kategorier som muliggør at identificere programmører i forhold til andre.
Jeg har kigget på perioden fra 2009 til 2013 (den senest publicerede). I denne undersøgelse er der to kategorier som utvetydigt dækker over programmører: “Programmører" og “Webudviklere". Disse er i et eller andet omfang uddannet som programmører. For at have en kontrolgruppe har jeg valgt: "Account managere/salgskonsulent" og "ERP/CRM konsulenter", da de ikke typisk vil være uddannede programmører. Der vil muligvis være nogle programmører som tager disse job, men programmering er normalt ikke en nødvendig kvalifikation for at kunne bestride disse job.
i 2013 var den højeste gennemsnitsløn den for ERP konsulenter med 49.626 kroner, mens den laveste var den for en webudvikler med 35.124. Det betyder at en webudvikler får ca. 30% mindre totalt set. Det ser dog noget bedre ud for en programmør, som får 46.662, hvilket kun er 6% mindre
Hvis vi kigger på udviklingen siden 2009, så er web-udvikleren den eneste gruppe, som er decideret faldet i løn. Lønnen er faldet med 3%, mens ERP konsulenten er steget med 6%. Account manageren er i samme periode den, som er steget mest, nemlig med 13%. Igen ser det noget bedre ud for programmøren som er steget med 7%
Hvor lang tid i jobbet
En anden måde at undersøge hvad markedet efterspørger er at se på, hvor lang tid i det nuværende job den ansatte har været. Hvis man skifter job ofte vidner det om stor efterspørgsel, da man let kan finde afsætning for sin ydelse et andet sted i markedet, mens en mindre udskiftning kunne vidne om en mindre efterspørgsel, da det er sværere at afsætte ydelsen. I Computerworld’s statistik er det angivet hvor længe personer har arbejdet i det nuværende job. Medianen for tid i nuværende job er derfor en indikation på efterspørgslen. Jo højere den er, jo lavere er efterspørgslen.
Hvis vi kigger på webudviklere så ser det ganske rigtigt ud til at medianen er lav, omkring de 2 år (48% har arbejdet 0 til 2 år i nuværende job). Dette indikerer umiddelbart en stor efterspørgsel, men når vi kigger på Account manager kategorien så er det samme billede (48% har 0-2 år i nuværende job) og ERP konsulenter har nogenlunde det samme (44% har 0 til 2 år i nuværende job). For programmører derimod, skal vi op omkring 5 år i median (57% har 0-6 års erfaring).
Det ser altså ud som om der ikke er nogen forskel i efterspørgslen når man kigger på job mobiliteten for de tre af kategorierne. Kun programmører ser ud til at stå ud, som systematisk mindre efterspurgte. Det kan dog være at forklaringen på den høje gennemsnitsløn ligger her. Man betaler programmører mere for at holde på dem. Samtidig er programmør kategorien den hvor alle “modne” teknologier på mainframes og lignende falder ind under.
Konklusion
Vi har kigget på to indikatorer for om markedets efterspørgsel i forhold til det nuværende niveau er høj, hvilket ville indikere at vi har brug for flere programmører. Gennemgangen af gennemsnits lønnen viste, at den er den laveste for webudviklere. Samtidig er trenden meget klart decideret faldende, som den eneste jobkategori. Jobmobiliteten synes at indikere, at der er en mindre efterspørgsel på programmører.
Markedet siger altså ligesom jeg antydede, at vi ikke har brug for flere programmører! Der er i hvert fald mere brug for andre skills, som vil gøre det muligt at bestride jobs som ERP/CRM konsulenter eller Account managers. Om disse så kan rede Danmark vil jeg lade stå som et åbent spørgsmål.
Referencer
http://www.computerworld.dk/art/229280/gratis-download-computerworlds-loenstatistik
http://www.computerworld.dk/art/200643/loenstatistik-2011-saa-meget-faar-du-i-loen-som-it-ansat

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.