Har I styr på Scrum?
Da James Coplien under sin talk "Not your Grandfather's Architecture: Taking Architecture into the Agile World" sagde "Agile is like teenage sex - everyone talks about it, very few are actually doing it, and those who do usually don?t do it very well." var det ret provokerende, men måske også med et gran af sandhed.
Krigshistorierne om agilitet er mange, når man snakker med talerne på JAOO og derfor er jeg glad for at jeg havde tilmeldt mig en tutorial med Henrik Kniberg i dag om nogle populære agile udviklingsmetoder. Henrik er forfatter til bogen "Scrum and XP from the trenches", som man kan finde gratis online og som Henrik også uddelte til tutorialen - og emnet for tutorialen var præcis de erfaringer som Henrik har med Scrum og XP.
Vi startede tutorialen med at gennemgå de basale ting i Scrum, såsom rollefordelingen og andre basale begreber såsom Sprint, produktbacklog, sprintbacklog, velocity, definition of done, burndown charts, releasecycles og hvordan de passede ind i det store billede af Scrum og vi hørte folks egne erfaringer. Sjovt nok var der mange der var til tutorialen for at høre om de basale ting i Scrum selv om de sagde at de var en del af et Scrumteam og havde kørt Scrum i et stykke tid. Derudover var der faktisk også en enkelt som sagde at han var der for at lære hvordan han skulle overbevise sin chef om at de altså ikke kørte Scrum selv om de siger det. Vandfaldsmodellen er stadig vandfaldsmodellen selv om man kalder det Scrum. Ifølge nogle af deltagernes historier virkede det i høj grad som om James Coplien havde ret i hans sammenligning med teenagesex.
XP virkede det ikke til at så mange af deltagerne var interesseret i. Henrik beskrev metoden som meget disciplineret og understregede at selv om XP og Scrum passer godt sammen, så kan de sagtens bruges uafhængigt af hinanden. Det er også min erfaring at XP er yderst disciplineret og mange misforstår koncepterne som et tag-selv-bord af ting, som man kan vælge til eller fra og i sidste ende får de noget der minder om cowboy-kodning. XP er altså svært, men hvis man får metoden på plads, så giver det frihed og engagerede programmører - i hvert fald ifølge min erfaring (som desværre kun omfatter 2 XPprojekter udført på universitetet). Men XP er ikke det jeg vil snakke om - Scrum er det der er oppe i tiden og det lægger op til en del spørgsmål.
Allerførst; Hvad skal der til før man kan sige at man kører Scrum' Er det nok med daglige Scrummøder for at køre Scrum eller skal der mere til' Er det nok at man har en produktbacklog og skal den være prioriteret - og kan den ændre sig eller står kravene skrevet i sten' Behøver man definition of done, velocity og burndown charts'
Kører du Scrum og har I helt styr på processen - og virker det?
Derudover har jeg en del spørgsmål til hele det der med certificerede Scrum Mastere, men det er vist en separat diskussion.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.