Hader bankerne fortsat Bitcoins og andre cryptovalutaer?
Tilbage i starten af 2018 satte jeg fokus på, hvorfor Danske Bank og Nordea hader crypto-valutaer. Og hvorfor forhindrer de deres kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere i at bruge dem? På det tidspunkt var kursen for crypto-valutaer helt oppe og ringe.
Spådommene i 2017 var, at Bitcoin kursen ville eksplodere i 2018. Man kan roligt sige, at der skete noget helt andet. Kursen blev ved med at falde, og der blev på flere medier talt om, at flere crypto-valutaer oplevede eller var tæt på ”dødskrydset”, dvs. den tekniske analyse siger, at det bliver en investering, man kun vil tabe på.
Tillykke til Bitcoin
I starten af 2019 fyldte Bitcoin rundt (10 år), men den first mover inden for crypto-valutaer fik ikke nogen nævneværdig opmærksomhed, slet ikke som den hype Bitcoins oplevede i slutningen af 2017.
Der er ingen tvivl om at crypto-valutaer og ikke mindst blockchain vil blive endnu større i 2019. Men hvad vil der ske i 2019? Det handler om meget andet end kursen. Her er mine bud – jeg glæder mig til at høre jeres bud i kommentarfeltet nedenfor.
Jeg er godt klar over, at hvert emne er berørt meget kort, og jeg brygger på tanken om at skrive mere dybdegående indlæg til nogle af emnerne. Jeg hører også gerne fra jer i kommentarfeltet, hvis der er et emne, som I mener kunne danne centrum i en kommende blog.
Bankernes forhold til Bitcoins og andre cryptovalutaer
I 2019 bliver Bitcoins og andre crypto-valutaer ikke branchens største hovedpine, da den har et andet og mere presserende problem; nemlig tillid. Og alle ved, at tillid skal tjenes. Branchen i Danmark har anerkendt den mistede tillid i forbindelse med deres konference i december 2018. De har noget, de skal arbejde på. Danske Bank lider under det, men det er et internationalt problem.
Der vil altid være brodne kar, uanset hvor du kigger hen. Nogle vil sikkert antyde, at denne branche er specielt udsat, og vi har igennem tiderne set ganske mange ikke kun danske eksempler på lemfældig omgang med moral og etik (så meget at vores Dronning helt fair tog det op i sin nyhedstale). Nogle (og sikkert de samme) vil påstå, at crypto-valutaer er svaret på at bypasse bankerne og dermed fjerne ”the trusted 3rd party”, som man ikke kan stole på. Tiden kan kun vise om menneskerne omkring blockchain kan udvise en bedre moral og etik. Jeg tror ikke, de bliver et hak bedre end bankerne. Grådighed er som bekendt en af de syv dødsynder.
Jeg tror på, at bankerne i 2019 vil løfte sløret for, at de arbejder på løsninger baseret på blockchain (bl.a. udskiftning af SWIFT, og Ripple arbejder også på noget ... ). Om denne teknologi kan styrke tilliden hos deres kunder, må tiden vise. Jeg tvivler dog.
2019 bliver ikke året, hvor der kommer et seriøst alternativ til bankerne baseret på blockchain. Det er mit bud. Men på rygtebørsen går der forlydender om, at Facebook vil lancere noget til de indiske brugere af Whats App. Amazone og Apple arbejder også på løsninger.
Sikkerhedstruslen fra Kina og generelt i øvrigt
Godt hjulpet af en ven af huset, Mogens Nørgaard, så har vi (igen) fået fokus på cybertruslen (denne gang i en kronik i Berlingske ... og på Radio24syv ...). Over halvdelen af denne trussel står Kina for. Bl.a. kommer Mogens ind på svagheder i det nye 5G netværk – noget jeg mener, er mindst lige så relevant for Bitcoins og cryptovalutaer.
Jamen, blockchain (som jo er den underliggende teknologi bag crypto-valutaerne) er udbrydelig! Ja, den del er. Men der er tonsvis af teknologiske komponenter omkring blockchain, som er brydelig – og dermed yderst sårbar over for hacking. Dvs. hele konceptet er sårbart. Kæden er aldrig stærkere end det svageste led.
F.eks. var ”Ledger Nano” en ubrydelig hardware wallet (virtuel pung), indtil nogle faktisk fandt en sårbarhed, hackede den og Ledger udsendte en firmware opdatering.
Mit postulat er derfor, at man i 2019 vil blive ved med at udvikle ”ubrydelige” teknologier omkring blockchainen – som lige så hurtigt (og meget sandsynligt af Kina) vil blive brudt. Det bliver det nye våbenkapløb. Det skal vi reagere på, da 3. verdenskrig måske er i gang – bare på nettet. Ødelæggelserne kan blive massive.
Den teknologiske udvikling
Der har helt tiden været en teknologisk udvikling omkring Bitcoins (og de andre crypto-valutaer). De to eksempler, som jeg vil trække frem for Bitcoins vedkommende, er Lightning-netværket og en satellit broadcaster.
Lightning-netværket blev etableret for at skabe hurtigere transaktioner af Bitcoin-betalinger, som ellers kræver en mining af en block, før transaktionen blev valideret. Umiddelbart kunne Bitcoins i vanillaudgaven ikke bruges i detailhandlen, da ventetiden ved en validering af en block ikke var fordrende for købsprocessen. De har et testsite, hvis titel minder uhyggeligt meget om en verdensomspændende kaffekæde, hvor man kan opleve hastigheden af dette netværk. Her kan man ved selvsyn se, hvor hurtigt denne add-on til Bitcoin er. Du får bare ikke serveret nogen kaffe!
En anden udfordring med Bitcoins (og de andre crypto-valutaer) er, at det kræver internetadgang. En af de gode eksempler på at udbrede den mulige tilgang til at handle er en satellitbroadcaster, som giver umiddelbart en større rækkevide end alm. netværksforbindelser. Den broadcaster Bitcoin data til dele af verden, som ikke har internetadgang. Det betyder, at udbredelsen af Bitcoins i visse dele af verden nemt kan foregå, da de traditionelle finansielle spillere ikke kan nå denne målgruppe. Man har talt om, at Bitcoin kunne hjælpe den afrikanske landmand, i det der er muligt for ham at købe en smartphone til 29 dollar. Her kan han downloade en app, hvor han får mulighed for at få og sende Bitcoins. En målgruppe de traditionelle banker normalt ikke interesserer for. Satellitten kræver dog noget mere kostbart udstyr (faktor 30 i forhold til den billige smartphone), så det hjælper ikke lige den afrikanske landmand.
Specielt den tekniske udviklingen omkring cryptovalutaer kan være emner i kommende blogs. Min vinkel vil jo være – hvad er det for et problem, man ønsker at løse - hvad er business casen?
Bitcoin minerne får en dårligere business case
Ca. hver fjerde år halveres antal Bitcoins, som en miner får for at mine en block. Dette beregnes ud fra et givet antal blocks, så derfor usikkerheden for hvornår dette sker. Dette skal sammenholdes med, at der ved hver 2.016. block bliver genberegnet sværhedsgraden af størrelsen af en block. En lang historie kort - for Bitcoins vedkommende bliver ”overenskomsten” genforhandlet. Dvs. hvad minerne får for at mine en block bliver mindre og mindre. Business casen smuldrer derfor for minerne. Det hænger helt sikkert sammen med at priserne på mining udstyr er faldet meget kraftigt.
Nvida fik en kæmpe optur her, da man fandt ud af at deres grafikkort kunne bruges til denne ”guldgruppe” – altså som mining udstyr. Således var deres omsætning omkring 9,7 mia. dollar som var en stigning på over 40% fra året før. De vækstrater skal vi nok ikke se fremover.
Mere tankevækkende er den kinesiske leverandør Bitmain, som nu sidder solidt på en betragtelig del af Bitcoin mining, og de har lagt alle deres æg i Bitcoin Cash (en aflægger af Bitcoins). Dels er de kinesiske (se også afsnittet om cybertruslen) dels puslede de i efteråret med en børsnotering af selskabet. Det bliver spændende og følge om det faktisk sker i første kvartal, som nogle har talt om. Dels er forretningsmodellen under pres og dels er de generelle finansmarkeder mega volatile, så det bliver ikke en no-brainer at forudsige.
Hvad sker der med kursen?
Der tænkes helt sikkert i, hvad bliver kursen for Bitcoins i 2019. Den seneste udvikling er, at kursen fik et nøk ned i slutningen af 2018 med et fald omkring 50%. Se grafen nedenfor:
(Kilde: trade.kraken.com)
Dette marked er lige så presset som de traditionelle finansielle marker. At trække paralleller mellem de to markeder er måske også lige at presse den, men alligevel … Jeg mener, der kan trækkes sammenhænge mellem de to markeder. Men det er kun en hypotese, som jeg godt gad eftervise.
Der er den lighed mellem de to markeder, som kan henføres til den menneskelige natur – og dermed også nervøsitet/risikovillighed i et marked: Hvor investeringsvillig er man? Vil man konvertere kontanter til et aktiv som enten en crypto-valuta, obligation, aktie etc.?
Crypto-valutaer er meget spekulativt, så det er noget af det, man sikkert vil investere senest i (først aktier, obligationer, hus og herefter lidt mere eksotiske ting som guld, vintage biler etc.). Så mit postulat er, at når vi ser en bedring på de traditionelle finansielle markeder (de genvinder tilliden hos forbrugerne), så vil vi efterfølgende også se en opblomstring af de mere eksotiske investeringer som netop crypto-valutaerne. Det vil stadigvæk være det vilde vesten. Måske vil der poppe en sherif op i ny og næ, måske vil nogle af de store ”Bitcoin-hvaler” sælge ud (og dermed dumpe prisen), men man skal generelt aldrig investere mere, end man kan tåle at tabe.
Når/hvis tabet kommer, så er det ok at ligge i fosterstilling en halv dag og se Netflix (og håbe at ens Netflix aktier går op af den grund – men det gør den ikke ;-) ).
Det var mine bud. Jeg glæder mig til at høre jeres.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.