Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hackerspaces 101 - For 5 kr blå lysdioder tak!

28. februar 2011 kl. 18:572
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et hackerspace eller et hacklab er et sted hvor nørder med fælles interesse for elektronik, computere eller blot det at lave ting mødes, hygger og deler viden. I Danmark har vi minimum to af dem - nemlig Labitat fra København og Open Space Aarhus (OSAA), og deres medlemstal og popularitet vokser støt.

På Open Source Days 2010 deltog Labitat på linie med de andre brugergrupper - men på Open Source Days 2011 er vi gået skridtet videre og har givet dem et helt spor - et "tinker track", som deles med Open Space Aarhus. Baggrunden var at Labitats brugergruppestand var utroligt velbesøgt sidste år og at Labitat selv skrev til os:

Citat:

Sidste år fik vi 1 bord - vi brugte 6 - kan vi få 20 i år?
  • så nu har de fået et rum til 32 personer - hvilket sikkert heller ikke er nok!

Men der er kommet et utroligt spændende program ud af ideen. Hvor der bl.a. gives en introduktion til programmering af Arduino Uno, en introduktion til LCD I/O Backpack som er en ultrabilligt alternativ til Arduinoen og en introduktion til de forskellige metoder til 3D print der findes idag og f.eks. kan benyttes til hurtig prototyping. Det vil også være muligt at høre om en printer, der kan skære i metal samt at se forskellige 3D printere i praksis. OSAA vil desuden fortælle om deres Elektroniske Adgangs kontrol system - HAL900, så de slap for at administrere nøgler til alle deres medlemmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi håber at rigtig mange har lyst til at gå forbi tinker tracket i løbet af Open Source Days - slå sig ned og gerne medbringende deres hobby projekt, som et andet Maker faire. Vi har desuden lavet en aftale med Let-elektronik, der vil være til stede på dagen og sælge sensorer og andre elektroniske gadgets til dit næste projekt, så du ikke går i stå bare fordi du pludselig mangler 100 Ohm modstand.

Ses vi? - det håber jeg vi gør!

af Sidsel Jensen

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger