USA's højesteret er nået i mål i milliardsagen mellem Google og Oracle.
Den helt korte opsummering er at Googles anvendelse af 11500 linier af Java's API var fair use og derfor slap dommerne for at tage stilling til om API'er faktisk kan copyrightes til at begynde med.
Jeg var ærligt talt ret bekymret for hvad de ville nå frem til, men heldigvis var der kun to dommere der tog den ultrakapitalistiske "Alt IP kan beskyttes og Google stjal Oracles IP" linie. Deres argumenter kan læses på de bageste sider i dommen.
Problemet med den genvej dommerne tog, er at vi ikke bliver meget klogere på hvor grænserne går.
F.eks kopierede Google kun 11500 linier ud af 2.86 mio linier, under en halv procent, men domerne fortæller ikke om der er procentvis en grænse og hvor den i givet fald skal findes.
Omvendt kan man dog notere sig, at det tydeligvis ikke handler om hvor stort et milliardtab API-ejeren kan påberåbe sig.
Når I i de kommende dage på nyhedssites læser om denne dom, så husk at det I læser er journalister der hverken forstår jura eller IT der refererer hvad 8 pensionsmodne jurister der ikke har forstand på IT har skrevet.
Min anbefaling er at I selv læser dommen fra ende til anden.
phk
PS: Tre observationer fra min egen læsning:
1) Dommen fokuserer og taler hele vejen igennem on Sun og lægger stort set alene fokus på historien inden Oracle købte fallitboet. "Dissent" taler derimod kun om Oracle, ignorer alt hvad Sun gjorde for at udbrede og popularisere Java sproget og opfatter copyright, der har mange undtagelser, som om det var patenter, der stort set ingen har.
2) Sidste halvdel af side 34 lyder for mig som det søm der kommer til at hænge flest juridiske argumenter på fremover, ikke mindst fra FOSS side.
3) Fodnoten på side 3 af "dissent" forveksler kalder en "definition" en "declaration". Det er rigtigt at definitioner er et subset af deklarationer, men taget i betragtning at hele sagen handler om netop deklarationer der ikke er definitioner er det en slem bommet.
