Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Giver du en hånd?

12. februar 2011 kl. 07:153
Artiklen er ældre end 30 dage

Open Source Days har dybe rødder i open source miljøet og bygger på en stor portion frivillighed. Du har lyst og tid, kan du melde dig som frivillig og hjælpe med at gøre Open Source Days 2011 til en succes.

I 1998 arrangerede vi den første konference om open source software. Den hed Linux98 og den gang var open source ikke nær så udbredt som idag. De aktive medlemmer af brugergrupperne i Købemhavnsområdet leverede frivillig arbejdskraft og konferencen endte som en stor succes. Det hele var noget kaotisk.

Siden har konferencen skiftet navn og forløbet op til konferencen er mindre kaotisk. Vi er stadig forankret i open source miljøet - og det er vi stolte af. Men det bliver også en forpligtigelse til at konferencen er for alle open source brugere.

Nogle af grundtankerne bag open source er at dele og hjælpe. I Open Source Days betyder det at vi deler opgaverne med de personer som gerne vil hjælpe os.

Op mod konferencen

Det skal ikke være nogen hemmelighed - det tager mange timer at arrangere Open Source Days. Lokaler skal bookes, website skal sættes op, sponsorater skal sælges, etc. Det betyder at allerede nu er en gruppe på 8-10 stykker i gang med forberedelserne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I år har vi en enkelt projektmedarbejder. Hendes opgave er bl.a. at sælge stande og sponsorater - vi frivillige er teknikere og ikke sælgere.

På selve dagen

Allerede fredag den 4. marts har vi brug for en hånd eller to. Vi stiller frem, sætter bannere op og pakker poser med materiale til deltagerne.

På selve dagen - i år er det lørdag den 5. marts - er der en lang række opgaver, som skal udføres. En af de vigtigste opgaver er at stå i indgangen og tjekke billetter. Der skal efter konferencen også ryddes op og det får et hold frivillige for. Egentlig rengøring køber vi os til så der er tale om oprydning.

Det er ikke sådan, at du skal arbejde hele dagen. Du får tildelt en vagt på 3-4 timer og resten af tiden kan du frit deltage i konferencen. Kender du ikke så mange andre open source brugere, har du en chance til at møde andre. Kender du mange i forvejen, har du mulighed for at gense dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan melde dig som frivillig på vores website og du vil blive kontaktet når vagtplanerne skal udarbejdes.

Af Kenneth Geisshirt

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
14. februar 2011 kl. 05:05

Henne ad i verden? Det ville være rart at vide, hvis man nu bor langt væk, og skal arrangere overnatning.

Mvh Tine

2
14. februar 2011 kl. 09:32

Det er jo ganske praktisk at vide hvor den hjælpende hånd skal gives. Open Source Days 2011 finder sted på Kilen, Handelshøjskolen i København/Frederiksberg.

3
18. februar 2011 kl. 14:30

Jeg val med som hjælper sidste år, og kan kun anbefale det. Både det at møde flere som en selv (OSS nørder) og at arbejde sammen med hyggelige mennesker.

Jeg kan desværre ikke hjælpe til denne gang da der også er et studie at passe, men vil meget gerne være med igen.

Gør dig selv den tjeneste at tage med og give et nap, det tager så lidt og gør så meget.

MVH Paul