Gevinstrealisering halter ikke kun i staten – det står lige så slemt til i det private
I fredags kom Version2 med artiklen: Sønderlemmende kritik af statens it-projekter: Urealistiske forventninger til milliongevinster. Denne artikel var baseret på en ny beretning fra Rigsrevisionen om, at gevinstrealisering halter.
For mig er en non-historie. Det vidste vi godt. Den årlige undersøgelse af danskernes brug af business case og gevinstrealisering har otte i træk konkluderet,, at vi er bare dårlige til gevinstrealisering. Det glæder både den offentlige og private sektor. For det står lige så slemt til i den private sektor.
Den offentlige sektor har – heldigvis – Rigsrevision til at belyse udfordringerne her. For her forvaltes andre folks penge.
Denne samme instans findes bare ikke i det private. Der bliver det beskidte undertøj ikke hængt til tørre på samme måde. Men vi forvalter stadigvæk andre folks penge.
Problemet er bare større – gevinstrealiseringen er nemlig langt mindre
Jeg kunne have skrevet den rapport uden at skulle spørge de ministerier, som er i søgelyset ifm. med undersøgelsen. Konklusionerne fra rapporten er jeg helt på linje med.
Dog undrer det mig, at det er kun halvdelen, som man kunne realisere af de beskrevne gevinster. Dette tal virker for mig højt. Jeg plejer at sige, at en tredjedel af de beskrevne gevinster kan realiseres.
Uanset hvad så har vi et potentiale - som vi skal jagte. Specielt en i tid, hvor rigtig mange lider pga. en pandemi. Vi har brug for forvaltningen af pengene sker, så tab undgås ved rettidig omhu (som en kendt reder sagde en gang). Vi ser ind i en kæmpe krise.
Hvorfor går det så galt?
Nu tager vi bare den offentlige sektor som eksempel. Her vil jeg fremhæve et par områder, hvor jeg erfaringsmæssigt ved, at gevinstrealiseringen halter. Den private sektor kan fint læse med – de har nogle af de samme issues. Resten kan I læse jer til på enten businesscase.dk eller undersøgelsen ”Danskernes brug af business case og gevinstrealisering”.
Udbudsregler er gift for gevinstrealiseringen:
Regler om udbud gør, at den første version af business casen bliver udarbejdet mange år før, den første gevinst potentielt kan realiseres. Og ikke mindst fastprisprojekter er gift for gevinstrealiseringen, som jeg har været inde på en blog for et år siden.
Hermed ikke sagt, at vandfaldsprojekter er noget skidt. Hvilken leverancemetode bruges er sekundært her. Blot at jo længere der går fra, at den første tanke bliver født til realisering sker, jo flere faktorer kan påvirke gevinsterne i alle retninger.
Det svarer lidt til, at man bestiller en Tesla, som bliver leveret om tre år. Man bestilte bilen i god tid for at få en afgiftsfri bil og billig strøm. I ventetiden har regeringen valgt at lægge afgift på bilen og den el, som skal bruges til at drive bilen frem, da denne el produceres på kul. Dels har man indgået en bindende aftale – og dels har man ikke fulgt med i medierne om, at forudsætningerne er skredet. Dvs. regningen rammer en som en hammer.
De forkerte skriver business casen:
Det er de forkerte, som skriver business casen. Alt for mange gange har en eller anden it-projektleder skrevet et forsøg på en business case. Business casen SKAL – og jeg mener SKAL – skrives af dem, hvis budget bliver påvirket af den forandring, som investeringen kræver. Det er helt naturligt, at dem som skal gennemføre en besparelse, også er dem, som ved om besparelsen kan gennemføres.
Det svarer lidt til, at en udefra fortæller en, hvor meget man kan tabe sig. Tossen mener 15 kg, da der står i et eller andet benchmark, at en eller anden i USA har gjort det samme. Men det kræver, at man skal lægge GT’er og bearnaisesovs på hylden og ti timers ugentligt træning. Det, ved man godt selv, er total urealistisk. Det er nemmere for en 3. part at skrive sådan noget sludder, da ikke går ud over en selv.
Der er ikke det rigtige fokus på gevinstrealiseringen:
Der er fokus på gevinstrealisering et år efter. Projektet er afsluttet, organisationen ånder lettet op, og alt ånder fred og ro, lige indtil It-rådet sender en venlig reminder om, at der skal foreligge en gevinstrealiseringsrapport. Så er helvede løs. Der er ingen dokumentation opsamlet undervejs, ingen fokus på at det faktisk sker etc. Der bliver skrevet en sludder for en sladder – og pludselig kommer rigsrevisionen med en rapport, som vi så i sidste uge.
Gevinstrealisering handler om et fokus på gevinsterne fra start af, under projektet og specielt under gevinstrealiseringsperioden. Det sker bare ikke – for kulturen er ikke til det. Uanset, om det er den offentlige sektor eller den private sektor. Kulturen skal være sådan, at man har fokus på de nøgletal, som ønskes forbedret. Ser vi forbedringer? Ser vi ændringer? Forventer vi fortsat at kunne påvirke i et omfang, som berettiger investeringen?
Det svarer lidt til, at man vil gerne løbe en maraton. Det vil man gerne gøre under 3 timer (det er mega hurtigt og urealistisk for de fleste inkl. undertegnet). Det betyder, at man skal kunne løbe med et tempo på under 4:22 min./km. Hvis man løber uden løbeur, så skal man være mere end heldig for at nå sit mål. Med et løbeur har man mulighed for at korrigere, hvis man løber for langsomt (eller for hurtigt og dermed brænder ud før tid). Bl.a. derfor er måling og løbende opfølgning vigtigt.
Og sådan kunne jeg blive ved …
Og moralen er …
Inden vi slår på den offentlige sektor, om at de ikke klarer sig særlig godt ved gevinstrealiseringen, så skal man altid huske, at når man peger på nogle, så er der normalt også tre fingre, som peger på en selv. Den private sektor er mindst lige så slem. Om det er halvdelen eller en tredjedel af gevinsterne, som ikke kommer hjem, er der ingen grund til at skændes om. Nej – vi skal fokusere på, at der er noget, som vi kan blive bedre til. Alle sammen.
Min holdning har altid været at fremhæve de gode eksempler, så de knap så gode eksempler kan blive bedre. Derfor startede jeg sidste år konferencen ”Danmarks bedste business case”, hvor vi hyldede de gode eksempler, så andre kunne få inspiration til deres business case. Vi gentager succesen i år den 3. nov. Covid-19 ville, at det bliver online – men vi har gjort det gratis.
Hvis du har nogle gode eksempler, så hører jeg gerne fra jer.
Det er mit håb, at Rigsrevisionen skriver en noget mere positiv rapport pga. den indsat vi gør sammen. ”Ses” vi den 3. nov.?
