Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Genopretningsplanen rammer forskningen hårdt

26. maj 2010 kl. 16:2314
Artiklen er ældre end 30 dage

Der har været snakket en del om den genropretningsplan, som regeringen har forhandlet med DF. Der har været mest fokus på overførselsindkomsterne. men forslaget går også hårdt ud over universiteternes forskning. Det skyldes flere detaljer i spareplanen:

  • De offentlige forskningsmidler reduceres i takt med anslået reduktion af Danmarks BNP. Det giver en reduktion på 203 millioner i 2012 og 748 millioner i 2013.
  • Globaliseringspuljen ophører, så der fra 2013 og frem spares over en milliard om året.
  • Universiteterne pålægges at spare på administration med en reduktion på 125 millioner i 2012 og 250 millioner i 2013.
  • Hele Videnskabsministeriets område skal yderligere spare 0.5% svarende til 100 millioner om året.

KU's rektor Ralf Hemmingsen anslår, at besparelserne betyder, at der på KU skal nedlægges 400–700 stillinger over de næste tre år.

Der kan uden tvivl effektiviseres i universiteternes administration, men i praksis forventer jeg, at det udmøntes i, at der simpelthen flyttes administrative opgaver fra administrativt personale til videnskabeligt personale. Dermed ser det på papiret ud som om, man har sparet på administrationen, men i realiteten har man i stedet sparet på forskning og undervisning, da det videnskabelige personale har mindre tid til deres kerneopgaver. Det var i hvert fald effekten, dengang man i besparelsernes navn centraliserede administrationen på Det Naturvidenskabelige Fakultet på KU.

Resten af besparelserne er decideret en forringelse af hele den offentlige forskning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da der ikke er politisk vilje til at prioritere, kommer nedskæringerne til at gå lige så hårdt ud over de tekniske og naturvidenskabelige områder som alle andre. Og da forskning og uddannelse i disse områder i høj grad er en investering i fremtidig velstand, svarer store besparelser her til at spare foderet til den gås, der lægger guldæggene.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
26. maj 2010 kl. 22:54

Du siger det meget præcist! Det her er hvad man kalder at skyde sig selv i foden, nemme besparelser (for politikerne) på den korte sigt som kan få katastrofale følger på Danmarks langsigtede konkurenceevne.

Det er surt, for det kommer også til at gå ud over mig når jeg skal til at studere her efter sommeren (søger ind på diku :)

2
27. maj 2010 kl. 08:46

Billigste arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring =~ 1500kr (lavt sat)

Minimum 1.7 millioner har arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring:http://politiken.dk/indland/article783130.ece

Hvis man fjerne fradragsretten ville det minimum spare staten (50% til skat):

1584 * 1700000 / 2 ~= 1.346 milliarder

Det kan man for meget forskning og uddannelse for, så det handle altså om vilje, hvorvidt man vil investere i danmarks fremtid.

8
29. maj 2010 kl. 19:11

Jeg tror du lige regner 3 størrelsesordener galt, Troels. Det bliver kun 1.346 millioner, ikke milliarder. Eller godt en milliard.

9
30. maj 2010 kl. 19:17

Jeg tror du lige regner 3 størrelsesordener galt, Troels.
Det bliver kun 1.346 millioner, ikke milliarder. Eller godt en milliard.

I Danmark bruges punktum til at markere decimaler, ikke tusinder. 1.346 milliarder er dermed 1 milliard og 346 millioner - ikke 1346 milliarder.

12
31. maj 2010 kl. 00:54

I Danmark bruges punktum til at markere decimaler, ikke tusinder. 1.346 milliarder er dermed 1 milliard og 346 millioner - ikke 1346 milliarder.

Nu har jeg da godtnok været i udlandet i et par år, men jeg vidste ikke at dansk decimal notation var blevet lavet om til at følge engelsk notation. Hvornår er det sket?

13
31. maj 2010 kl. 17:58

Det sker vist på relativ jævnlig basis, som følge af søvnmangel ...

11
30. maj 2010 kl. 19:35

I know, men det er nemt at glemme når bc(linux konsol lommeregner) insistere på at bruge . :)

3
27. maj 2010 kl. 08:58

Der kan uden tvivl effektiviseres i universiteternes administration, men i praksis forventer jeg, at det udmøntes i, at der simpelthen flyttes administrative opgaver fra administrativt personale til videnskabeligt personale.

Politikere er ikke folk jeg nærer dyb respekt for. Dog, er det vel universitetets ledelse der er nogle klamphuggere, hvis de lader besparelser på administration gå ud over forskningen på den måde du har beskrevet.

5
27. maj 2010 kl. 09:16

Dog, er det vel universitetets ledelse der er nogle klamphuggere,[...]

Ikke kun.

En stor del af problemet er den detail-styring og afrapportering der kræves fra politisk hold.

Politisk krav som taxameterafregning påvirker universitetet helt ned til valget af examensopgaver.

Poul-Henning

6
28. maj 2010 kl. 11:15

Mit gæt er, at det nok ikke er så farligt for højrefløjen at skære ned på uddannelses området. Befolkningsgrupperne der er inde i det system stemmer mere mod venstre (meget generelt set), så det er ikke mange stemmer, man kan miste der. Skulle man derimod pille ved efterløn eller pension, så rammer det en meget stor befolkningsgruppe, som traditionelt stemmer mere mod højre. Her er der altså meget stor fare for at miste mange stemmer. Så jeg tror desværre, at det handler meget mere om at blive ved magten nu - end om hvordan vi skal klare os i fremtiden. Jeg konkluderede, at regeringen synes, at vi generelt skal leve af et lavere vidensniveu og mere ufaglært arbejde.

7
28. maj 2010 kl. 11:39

...at spørge om det betyder at tiden snart er inde til privatdrevne universiteter i DK?

Vi kigger på udviklingen, og frygter at vores børn kommer til at blive tilbudt et skamskudt universitet med delvis brugerbetaling, og så kan man jo lige så godt gå "hele vejen" og måske få lidt mere fleksibilitet? Jeg holder meget af KU (og DIKU), men fleksibelt fra den studerendes synspunkt kan man ikke beskylde det for at være, i hvert fald ikke i forhold til f.eks. amerikanske standarder.

Bemærk jeg ikke forsøger at nedgøre KU mm. - blot at diskutere om omstændighederne ved offentlig afhængighed efterhånden er utålelige?

10
30. maj 2010 kl. 19:26

Vi kigger på udviklingen, og frygter at vores børn kommer til at blive tilbudt et skamskudt universitet med delvis brugerbetaling, og så kan man jo lige så godt gå "hele vejen" og måske få lidt mere fleksibilitet?

Konsekvensen er på sigt at udelukkende de riges børn kan få de bedste uddannelser - mens resten må tage til takke med hvad de nu har råd til. Jeg foretrækker bedre muligheder for alle, om det så er ufleksibelt for den enkelte.

14
1. juni 2010 kl. 08:44

Konsekvensen er på sigt at udelukkende de riges børn kan få de bedste uddannelser - mens resten må tage til takke med hvad de nu har råd til. Jeg foretrækker bedre muligheder for alle, om det så er ufleksibelt for den enkelte.

Peter: Min pointe er nok ikke at vi vil have det bedre for vores børn - den er snarere at det efterhånden er utåleligt for alle børn.

4
27. maj 2010 kl. 09:11

Dog, er det vel universitetets ledelse der er nogle klamphuggere, hvis de lader besparelser på administration gå ud over forskningen på den måde du har beskrevet.

Ja, det kan man ikke direkte klandre politikerne for. Kun indirekte ved, at de med den nye universitetslov ændrede ledelsesstrukturen på universiteterne, så den blev mere hierarkisk og centraliseret.