Fup eller fakta? Derfor er målinger vigtig - også i en Corona-tid
Denne blog er et resultat af et raseri over den måde, som Danmark lukkes op igen. Denne blog har fokus på målinger - fordi vi skal tage gode beslutninger -og gode beslutninger baserer sig på fakta. Lige nu er det den ene politiske beslutning efter den anden, som har betydning for om det ene eller andet får lov til at åbne. Samtidig med at den ene eller anden historie popper op den ene eller anden regnefejl .
Det er folks liv og ikke mindst eksistensgrundlag, som står på spil. Det svarer lidt til at sejle i en ubåd under angreb og navigere ud fra, hvad ledelsen forhandler sig frem til. Sandsynligheden for at gå på grund eller blive ramt er 100%.
Tråden tages fra en tidligere blog om målinger
Jeg har været inden på målinger tidligere i denne Corona-tid – nemlig bloggen ’Hvorfor bliver antallet af raskmeldte ikke meldt ud?’ Måling er da supervigtigt!. Hele pointen i denne blog var, at målinger er vigtige, men nogle målinger er for dyre og for dårlige til, at det giver mening at gennemføre dem. Her var det måling af Corona-smittede, som ikke jf. flere kilder gav mening. Måske kunne den meget omtalte app gøre en forskel? Kan it-løsninger generelt en forskel?
Efterhånden som den ene sandhed efter den anden kommer frem, så er jeg lidt flov over at have skrevet den blog. Der var åbenbart masser af muligheder for at teste. Der var mulighed for en helt masse andre ting. WHO var efter Danmark, og Danmark efter WHO. Og sådan kunne man blive ved. Alligevel står man tilbage total forvirret. For hvad var fup og hvad var fakta?
Man kan altid stå og være bagklog, men bloggen blev skrevet ud fra, hvad jeg vidste den gang efter have talt med fagfolk - og vi er alle blevet en del klogere på kort tid. Det samme skal politikkerne og andre beslutningstagere tænke. Der skal heller bruges tid på at tage de mange nye beslutninger, som vi står over for.
Målinger er ikke bare målinger!?
Jeg plejer altid at sige, at der findes tre former for løgne: De sorte, de hvide og så statistikken.
Det seneste stunt fra de svenske myndigheder er at sige, at hvis tallet bliver mål på sammen måde – og man sammenligner aber og bananer, så er Sverige lige så god som Danmark. What?
Handler det allerede nu om, hvem der klarede sig bedst? Er det antallet af døde per 1000 indbyggere? Eller antallet af døde, som har været smittet?
Jeg kan ikke ha’ det. Specielt når plejepersonale står i første række og kæmper en kamp. Alvorlige (her menes ikke livstruende) syge mennesker har måtte vente på deres behandling. Erhvervslivet har blødt med flere konkurser til følge. Så er sådan en diskussion uforskammet. Tag nu nogle beslutninger på oplyst grundlag?
Det samme gælder de politiske diskussioner, som jeg var inde på i starten af denne blog. Stop nu det. Tag beslutninger ud fra fakta. Lige nu virker det, som om vi lukker det op, som har den stærkeste lobby. Det bliver ret tydeligt, når noget må, og andet som minder meget om det, ikke må.
Hvad er fakta?
Der er kommet et notat frem, som angiver, at ca. 2% af Danmarks befolkning har været smittet. Folketallet er 5,8 mio. Det giver 116.000 smittede. Af dem døde 561. Det må være troværdige kilder. Eller kan vi stole på det?
Der er en grund til, at vi har eller får politikerlede. Fordi der bliver diskuteret noget, hvor der efterfølgende bliver taget en politisk beslutning – og så skal en række meget godt betalte spindoktorer sikre, at det lander i vores bevidsthed på den helt rigtige måde. Det er synd, specielt når vi har været vidne til, at der i marts var et enigt Folketing om, at hammeren måtte falde. Nu er der gået politik i dansen. Vil du også læse den artikel, som politikerne har læst, finder du ”Hammeren og Dansen” her.
Det store tabu – hvad koster et menneskeliv?
Jeg er blevet spurgt mange gange om, hvad business casen er for et menneske. Ved at skrive en blog om det, så stikker jeg hånden ned i en hvepserede.
Vi kan ikke sætte pris på et menneskeliv, siger politikerne – men det håber vi, at de gør. Ellers vil vi ikke stemme på dem som politikere. De skal netop sætte en pris på det.
Pia Olsen Dyhr svarede ”Nej” på spørgsmålet til ”om prisen på et menneskeliv kan være for høj” i en af de mange partilederdebatter. Til samme debat sagde Jakob Elleman-Jensen sagde, at vi skal tage hensyn til de samfundsmæssige forhold. Den holdning deler jeg. Vi kan ikke redde alle.
- Hvad prissætter man så et menneskeliv til? Den døde er ligeglad på det tidspunkt!
- Hvad med de pårørende? Skal de have i erstatning? En livsindkomst, som ellers ville være kommet ind? Hvor længe kan forvente denne person skulle live – og hvad havde denne i forvejen af indkomst?
- Hvad det følelsesmæssige tab? Hvad skal det koste?
Et liv er vel et liv! Eller? Og livsforlænger vi et liv, kan vi så være sikker på, at det er værd at leve?
Jeg mener her, at vi kommer til at betale en regning for et tankesæt. Vi kommer ikke til at betale en regning for en business case baseret på fakta. Vi har for hørt argumentet ”Vi har influenza hvert år. De koster 2.000-3.000 om året. Lige nu har Covid-19 'kostet' 500-600 danskere livet. Vi har svært ved at se, at dette er et problem".
Det vi dog lige skal huske i denne debat, at Corona er en supersmitsom sygdom, hvor kun en hård hygiejnedisciplin, som vi danskere var gode til, var med til at stoppe smittekæderne. Det er igen blevet bevist at god hygiejnedisciplin kan hjælpe på meget. Nogle siger at dette har været med til at reducere 1 mio. sygedage. Se det er en god business case. Det kan hverken en app eller andet it hjælpe med.
Hvad er business casen for corona-krisen?
En business case handler om hvilke gevinster, som ønskes efter en given investering. Gevinsterne er, at finde den maksimale værdi ud fra den oprindelige idé …
Det lægger jeg også til i ”Danmarks business case”, hvor det er et af kriterierne.
Jeg hører gerne om de gevinster, som I har set ud fra denne håndtering af Corona i Danmark. Og de ulemper, som I har set.
Jeg samler alle jeres input i en blog (eller flere), så vi får en erfaringsopsamling efter den kæmpe investering, vi alle har lagt i håndteringen af Corona.
Hit me!
