Som de fleste af mine blog-læsere ved, så har jeg rodet en del med Raspberry Pi til at spille digitale videoer hjemme.
Min gode ven Lasse har udfordret mig lidt ved at låne mig en kinesisk video-afspiller, der koster sølle 164 kr incl forsendelse.
Den ser jeg nærmere på nedenfor.
Lasse har købt denne dims, som på papiret spiser stort set alle digitale formater fra enten en USB-harddisk/stick eller SD-kort.
Udgangen er HDMI, og man kan enten kontrollere boksen på låget eller via den medfølgende fjernbetjening.
Når man sætter strøm på og HDMI-kabel til TV, så ses det generelle skærmbillede. Herfra kan man spille musik, vise billeder og video. Reelt er det kun video-delen som er interessant.
Grafikken er ikke lige i min smag :-)
Vælger jeg derefter at spille "Video" kommer jeg ind til en anden anerkendt grafikers[1] arbejde...
Uheldigvis er dette ikke lige stilmæssigt i sync med den start-skærmen (på forrige billede) :-)
Men ud over at de grafiske skærmbilleder er "specielle", så fejler indholdet ikke noget. Den lille boks spiller alle de formater jeg har prøvet .MP4, .AVI, .MKV mv uden problemer. Ingen hakkerier ved de største 1080p film fra http://www.h264info.com/clips.html. Lyd ryger også fint til TV, eller kan tages ud af en AV-udgang på boksen.
En ting jeg har ledt efter, men som umiddelbart ikke er med - er en nem måde at spole frem til et givet tidspunkt eller spole hurtigt frem og tilbage.
Det er ret væsenligt f.eks. på en 3 timers film.
Ud over grafikken, er det flot, hvad der leveres til skaldede 164 kr.,
Jeg skal vist til at følge lignende interessante små og meget billige AV-produkter fra Kina.
/pto
[1] Apple har vist ikke designet dette...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.