Et emne der har rumlet et styke tid - i hvert fald hvis man får nyheder fra finanssektoren - er mulighederne for et sende kontanterne på efterløn.
Senest blev der gjort praktiske forsøg på Roskilde Festival, hvor en del af festival-pladsen var gjort kontantløs under mottoet Trash Your Cash.
Det virkede i øvrigt udmærket, men var der nogen fordele i det?
Set fra banksektorens side er motivationen klar:
Det at holde fysiske penge i cirkulation har en omkostning, som det ikke er muligt at lægge over på kunderne, men skal bæres af bank-sektoren.
Og pengetransaktionerne foregår hele tiden mano-a-mano, uden at nogen kan kontrollere dem eller tjene på dem.
Elektroniske pengetransaktioner derimod kræver en central mellemmand *), en bank, som naturligvis skal have lille-bitte del af kagen for at stille servicen til rådighed. Hver gang.
Så for banksektoren: Udgifter uden indtægter til kontanter versus kontrollerbare og fakturerbare elektroniske overførsler. Let valg.
De offentlige myndigheder er meget villige til at støtte bankerne i dette projekt.
Hvis alle pengetransaktioner kan verificeres kan man ikke lave sort arbejde, og hvis alle transaktioner pludselig genererer en indtægt, kan denne indtægt også beskattes. Og det blive den.
Endnu et let valg.
Men hvad med fra forbrugerens side?
Ulepmerne er tydelige:
* Hver transaktion koster penge. Dette har hidtil været skjult for danskere med dankort fordi dankort-loven forbyder at denne udgift lægges over på forbrugeren. Men der er en kraftig lobby igang for at ændre på dette. Og prøv at betale med et master-card..
* Man mister sans for penges værdi. Tal på en skærm er nu engang mere abstrakte end fysiske sedler.
* Man skal have en høj grad af tillid til at både staten og bankerne vil en det bedste. Igen er det et meget lille problem i Danmark, men der er heller ikke mange steder i verden hvor befolkningen har så stor tillid til staten - og til bankerne. I resten af verden har bl.a. Lehman Brothers, Royal Bank of Scotland og Barclays gjort alt der bygger på bank-tillid til en taber-sag.
Men der er også nogle fordele:
* Kontanter der tabes er - tabt. Et tabt eller stjålet kreditkort koster ikke nødvendigvis penge.
* Der er altid adgang til alle de penge der er på kontoen
* Valuta på rejsen er ikke et problem **)
Så for forbrugeren er valget sværere, men falder dog stadig klart ud til kontanternes fordel. Mindre i Danmark end i andre lande.
Så ud fra disse lettere turisttrætte observationer om at trashe min cash er konklusionen at det muligvis er fremtiden, men tiden er bare ikke til det - endnu.
Når det kommer vil Danmark muligvis være foregangsland, mens Spanien nok aldrig kommer med. (Tyskland gør i øvrigt heller ikke. Deres forfatning vægter så vidt jeg ved privacy højere end noget som helst man kan tjene penge på.)
Er der noget jeg har overset?
*) Nej, jeg tror ikke på bitcoins og andre peer-to-peer valutaer. Ideen er god og teknologien er til stede, men det er alt for let at stemple som koblet sammen med terror, porno eller narko, netop fordi hverken banker eller myndigheder har nogen som helst form for kontrol, så det vil for altid balancere på kanten af ulovliggørelse.
**) Dette indlæg er skrevet i Granada i Spanien, og her er kreditkort ikke i høj kurs. Tilliden til stat og banker er vist heller ikke på toppen hernede,
Derudover har vi indtil nu klaret ferien på div. kreditkort, så vi ved faktisk ikke hvad forbruget har været. Skræmmende, ikke?
