Fra klassisk værdikæde til netværkssamfundet
Har vores entusiasme omkring at arbejde hjemmefra i corona-tiden skubbet os tættere på det netværkssamfund af frie agenter på arbejdsmarkedet, som vi har talt om og forestillet os i årevis?
Jeg (gen)opdagede en TED talk af Philip Evans fra 2013, hvor han forklarer, at udviklingen i datamængder med forbindelse til internettet nu forudses at nå niveauer, der har gennemgribende konsekvenser for strategiformulering og konkurrenceevne på tværs af industrier.
Opbygning af et forretningsområde i kapitalistiske rammer er som hovedregel baseret på effektivkoordinering og etablerede relationer i værdikæder og økosystemer. Det sænker transaktionsomkostningerne og sikrer konkurrence-positionen for kommercielle virksomheder.
En meget væsentlig del af transaktionsomkostningerne handler om at bearbejde og videregive information – og med udviklingen i tilgængelige datamængder og digitale værktøjer, er mulighederne for introduktion af nye konkurrenter dramatisk forøget. Dermed også sagt, at mulighederne for at forfølge nye markeder på tværs af værdikæder er dramatisk forbedret.
Eksemplerne er klassiske efterhånden.
Wikipedia-revolutionen
Tilbage i 2013, pegede Phil Evans på den dramatiske udvikling i leksikon-industrien, da Wikipedia kom til. Lukkede, betalte, ekspertfora; der leverede viden til et fysisk leksikon, som skulle sælges og distribueres til en rolig tilværelse på familiens boghylde blev helt uinteressant
ved opfindelsen af Wikipedia. Brug af crowd-funding og gratis crowd-sourcing af viden og evergreen indhold, efterlod trykkeribranchen uden et konkurrencedygtigt alternativ til input fra en bred vifte af mere eller mindre anerkendte domæne-eksperter.
I dag ville eksemplet nok være, hvordan Amazon gennem data-analyse af forbrugsmønstre og nye niveauer indenfor digital supply chain har krydset grænserne ind i en række industrier som en dominerende konkurrent – og på den måde har gjort op med beskyttelsen i værdikæderne fra relationer mellem leverandører og kunder. Det er ’power-of-insights’, der overgår ’speed-of-trust’ – uden at de derfor udelukker hinanden.
Under de vilkår, er konkurrence situationen med kendte spillere ikke længere udgangspunktet for forretningsstrategi. I stedet for konkurrence positionering overfor kendte alternativer, bliver det målet for strategiske overvejelser, at definere omfanget af den forretning der kan drives bedst muligt – på tværs af og udover eksisterende brancher og relationer.
Virksomheders kernekompetencer bliver udgangspunktet for den definition – og forretningsmodellen og de digitale muligheder bliver katalysatorer for at udnytte dem mest muligt på et globalt marked. På individ niveau, fungerer den logik også for vidensmedarbejdere.
Med de digitale muligheder vi har for at bearbejde og kommunikere information, betyder det at vores kernekompetencer lettere kan gøres tilgængelige for flere arbejdsgivere – hvilket giver mulighed for at værdisætte vores kompetence i udbud i stedet for at tage fast ansættelse og forsøge at gøre karriere indenfor de rammer en enkelt arbejdsgiver kan tilbyde.
Det er sådan set den klassiske distinktion mellem et arbejdsliv som konsulent og en fast ansættelse i f.eks. industrivirksomheder. Forskellen er nu, at værditilførslen fra større organisationer i form af opsamlet erfaring, bearbejdning af metoder og adgang til kolleger for at samle relevant viden er under pres.
En sværm af kompetencer
Hvis en virksomhed forstår at samle en sværm af de rigtige kompetencer til et forretningsinitiativ for vidensmedarbejdere – kort eller langsigtet – har de reelt adgang til en ressourcepulje, der er langt stærkere end den interne koordinering (og bureaukrati) i store organisationer.
Tilsvarende har vidensmedarbejdere bedre og bedre muligheder for at tilbyde deres kernekompetencer på en let tilgængelig måde (lave transaktionsomkostninger) og få mere for deres indsats i mere fleksible rammer. Mon ikke mange har siddet derhjemme på videokald i corona tiden og oplevet at de som vidensmedarbejdere reelt kunne være mere effektive, hvis de havde flere organisationer at tale med?
Jeg tror, at det har trukket os mere i retning af et netværkssamfund med mere midlertidige relationer til arbejdsmarkedet. Det vil i givet fald også betyde et mere demokratisk arbejdsmarked, hvor støtten til forretningsambitioner er mere frivillig eftersom flere skal tage en aktiv beslutning om at engagere sig case by case.
På den måde kan bæredygtighed, diversitet, moralske overvejelser og andre emner indenfor samfundssind komme til at spille en større rolle i, hvad der kan tiltrække de bedste kompetencer. For store virksomheder i dag, betyder det, at de bør tænke meget over, hvor attraktive deres strategiske ambitioner er i forhold til at tiltrække talentfulde individer. Det vil ikke længere være nok, at brandet er stærkt nok til at sikre talent i fast ansættelsesforhold.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
