Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Fokus på web-caching

6. oktober 2009 kl. 14:0041
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er veldokumenteret, at hvis man er kandestøber, så er alle problemer i bund og grund manglen på fornuftige kandestøbere.

Det virker også den anden vej: Når man arbejder med et bestemt fagområde, bliver man meget mere opmærksom på dette i sin omgang med resten af verdenen[1].

Jeg roder med web-caching for tiden og derfor er jeg blevet hyperfølsom overfor websider der ikke svarer.

F.eks det nyrenoverede "folketing.dk", som jeg ikke har været alt for imponeret af idag, eller såmænd ing.dk og version2.dk der lejlighedsvist har lidt performance problemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Folk med mere handelstalent end jeg, ville ringe til Folketingets Web-master og på vestsjællands siger "Godar' Mit navn er Påul-Hennin' Kaamp, jei haar et gåt tilbuud til Daaj" og dermed lægge grunden til at nyt IT-imperie, men det er ikke lige min stil[2]

Anyway:

Jeg noterer mig, at Folketinget.dk ikke ser ud til at bruge nogen form for web-cache overhovedet og jeg under mig såre.

Ikke over at siten ikke svarer ordentligt, det ville jeg forvente i den situation, men over at de ikke har brugt en eller anden form for web-cache.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For mig lyder folketinget.dk præcis som den slags webside, der vil at blive rendt over ende, hvergang nogen siger noget {idotisk,dumt,smart} (overstreg selv de ikke forventede).

I den daglige drift er belastningen sikkert nogenlunde trummerum, men spidserne bliver heftige, ingen tvivl om det.

Den smule af folketinget.dk jeg har kunnet se, imellem fejlmeddellelserne fra den overbelastede webserver, tyder på et kompetent stykke arbejde.

Og jeg er temmelig agnostisk overfor folks valg af værktøj, når det kommer til stykket, sutter alle CMS'er performance-mæssigt, så vi dropper på forhånd alt det der "de kører XXX/YYY/ZZZ og det er bare for nederen" fanklubberi.

Netop fordi det ser nogenlunde kompetent ud, undrer det mig, at man ikke har overvejet problematikken med at få leveret varen ud over rampen.

Er det fordi "nyheden web-caching" stadig ikke er nået ud til de bredere lag af web-producenter ?

Er det fordi man har set Akamais prisliste og tror det er hvad det koster ?

Eller har man overvejet det og besluttet at det ikke er vigtigt ?

Eller er det noget man satser på at kigge på senere, når støvet har lagt sig ?

Eller er det bare mig der er blevet overfølsom, fordi jeg tror jeg ved hvor godt det kan gøres ?

Håndsoprækning: Hvor mange af jer har overhovedet overvejet, om en ny website skulle bruge et lag web-caching, for at kunne levere varen i myldretiden ?

Hvorfor gjorde I det {ikke} ?

phk

[1] Iflg Eric Idle var en af de allerførste ideer til "Life of Brian", dengang filmprojektet endnu hed "Jesus: Lust for Glory" at Jesus skulle brokke sig over det elendige tømrearbejde hans kors var.

[2] Bortset fra det vestsjællandske selvfølgelig: Lidt bondsk har man lov til at være.

41 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
6. oktober 2009 kl. 16:12

Jeg tror mest af alt det skyldes at de fleste webudviklere ikke tænker på performance. De tænker i features i deres produkt, for det er det der bliver efterspurgt, og det kunderne går op i. De går op i om de kan få god statistik, om det er nemt at bruge, og selvfølgelig prisen på systemet. At overveje om det kan klare presset ved et pludsligt indfald af trafik er ikke noget kunderne tænker over, før siden er bragt i knæ af load.