TechCrunch har lige offentliggjort en liste af fem teknologier, som ifølge dem vil definere/præge de næste ti år. Jeg synes personligt, at listen er ret kedelig, da den mestendels er simpel fremskrivning af nuværende teknologier, og derfor ikke særlig risikabel som spådom.
Men jeg synes egentlig også, at det er sjovere at forudsige flop: Hypede teknologier, der ikke bliver til det, fortalerne lover. Her er et par af mine bud på den slags.
Kvantecomputere. Kvantecomputere kan i teorien udføre store beregninger lynhurtigt, meget groft sagt fordi de kan regne på en superposition af alle tænkelige værdier på en gang. Hvis vi ser bort fra D-Wave, som ikke er en "rigtig" kvantecomputere, men en maskine, der udnytter kvanteeffekter til at regne på simuleret nedkøling (og derfor f.eks. ikke kan finde primfaktorer), så har man i skrivende stund lavet kvantecomputere med et etcifret antal qubits (kvantebit), som man har fået til at lave et etcifret antal operationer, før bølgefunktionen er kollapset, så beregningerne falder tilbage til klassiske beregninger. På trods af milliarder af forskningskroner (motiveret primært af et hypotetisk potentiale for kodebrydning), sker udviklingen meget langsomt, og kvantecomputere bliver ikke praktisk anvendelige, før de har hundredvis af qubits som kan udføre tusindvis af beregninger uden at miste koherens. Der er også sået tvivl om, hvorvidt det nogensinde vil kunne lade sig gøre at lave praktiske kvantecomputere. Så mit gæt er, at forskningen fortsætter, men at der ikke kommer nogle gennembrud, der peger i retning af brugbare kvantecomputere, udover meget specialiserede maskiner i stil med D-Wave, som ikke egentlig er meget anderledes end klassiske analoge computere.
Flyvende droner til pakkelevering. Amazon har lavet videoer af pakkelevering med flyvende droner, og har postet en del penge i udviklingen af sådanne, og andre firmaer har fulgt efter. Men udover forsøg i lukkede områder, er der ikke sket meget. Det skyldes ikke primært manglende teknologi: Man kan sagtens lave flyvende droner, der kan bære nogle få kilogram og flyve flere kilometer med denne last. Men der er en del hindringer i vejen for udbredelsen af teknologien. Dels er der lovgivning: I Danmark er det allerede ulovligt at flyve med droner i bebyggede områder, dels af hensyn til privatliv og dels af hensyn til sikkerhed, og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver meget anderledes end i andre lande. Dels er der en række praktiske problemer, der ikke nemt lader sig løse: Der er masser af næsten usynlige kabler i luften, som en drone skal undgå at flyve ind i. Det er primært et problem ved flyvning tæt på jorden, men når pakken skal leveres, skal dronen ned. Droneflyvning kræver også godt vejr, så man kan ikke garantere hurtig levering, og uden den garanti kan jeg ikke se, at nogen vil betale for det. Og dronerne skal også have en betragtelig længere rækkevidde end nu, hvis det skal give mening. Så mit umiddelbare gæt er, at levering af pakker med flyvende droner ikke bliver udbredt til mere end et par forsøgsområder i f.eks. Californien, hvor vejret er ret forudsigeligt. Noget andet er kørende droner. De kan køre i stort set al slags vejr, har lang rækkevidde, og færre sikkerhedsproblemer. Men de kører ikke voldsomt hurtigt, så med hensyn til hastighed kan de ikke konkurrere med cykelbude, så fordelen er primært økonomisk. Men i tider med terroristfrygt kan det måske være svært at få lov til at køre autonome droner i områder med mange mennesker. Så heller ikke på det område er jeg superoptimist.
Elektriske biler. Vi har da masser af elektriske biler på vejene, så hvorfor tvivle? Jeg er som sådan ikke i tvivl om, at elektriske biler bliver og vil blive brugt, men der er den del problemer, der skal løses, før de kan udkonkurrere benzinbiler: Prisen skal ned. De bliver ikke rigtig populære, før prisen på en elbil er tæt ved den samme pris som for en tilsvarende benzinbil -- inden afgifter bliver lagt på. Rækkevidde og ladetid skal forbedres. Godt nok kan en Tesla køre 3-400 km på en fuld opladning, men en benzinbil med 40l tank og 25km/l kan køre 1000 km på en fuld tank. Og det tager ikke mere end et par minutter at fylde tanken på en bil op, mens det tager 40 minutter for en Tesla at lade op til 80% og næsten det dobbelte til fuld opladning. Så der skal med andre ord ske noget seriøst med batteriteknologien og prisen, før elbiler bliver konkurrencedygtige til andet end bykørsel. Plug-in hybridbiler, der kan køre 50-100 km. på ren el og derefter skifter over til benzin er bestemt en praktisk løsning, men også hybridbiler er for dyre nu.
Wearable technology. Ja, det kan da være meget smart med et armbånd, der kan måle din puls og tælle dine skridt, og det kan også være fint med briller, der kan vise information henover dit synsfelt. Men de fleste muligheder er allerede dækket af din smartphone, så hvorfor betale ekstra for mere specialiserede enheder, der oven i købet ser fjollede ud? Jeg tror, at de går samme vej som armbåndsure med indbyggede biorytmevisere, som ellers var på mode i 1980'erne.
Cure for cancer. Microsoft har udtalt, at de vil finde kuren mod kræft inden for de næste ti år. Det er et ambitiøst mål, og jeg er bange for, at det er for ambitiøst. Vi har gentagne gange i flere årtier hørt, at NU kom det store gennembrud, der vil gøre kræft til fortid. Der er kommet bedre og bedre behandlingsformer, men der er mange slags kræft, og selv om nogle kan kureres eller holdes i ave, så er ganske mange af dem stadig dødelige for flertallet af de ramte. Så mit bedste bud er, at Microsofts (og andres) søgen efter helbredelse af kræft vil gøre det muligt at behandle flere kræftformer end nu, men der vil stadig være kræftformer, der trodser al behandling.
Det kommer altid til at lyde lidt pessimistisk, når man forudsiger fiaskoer (eller begrænsede succeser), men jeg har i det store og hele tiltro til, at teknologi vil forbedre vores liv i fremtiden.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
