Business Intelligence12. juni 2019
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Blogindlæg
Faceapp, løbehjul og fake news – er der en sammenhæng? Vol. II
20. august 2019 kl. 15:0028
Artiklen er ældre end 30 dage
Jeg har forsøgt at skrive lidt om fænomenet med de elektriske løbehjul, som i den senere tid har præget bybilledet, særligt i hovedstaden.
- Hvad er det for en forretningsmodel, som ligger bag?
- Hvordan tjener de penge?
I den forbindelse blev mødt med en række ”sjove” historier og fakta om de løbehjul.
Nu tænker I, jeg blander æbler og pærer, for nu kommer der lidt om Faceappen i samme blog. Den berømte app, som millioner verden over har downloadet for så efterfølgende at oploade en noget ældre version af en selv på de sociale medier.
Og her er jeg også blevet mødt med en række ”sjove historier” og fakta om denne app.
Faceapp først
Hvis man ikke kender til denne app, så er det en app, som kan ændre dit udsende via AI teknologi. Du kan tage et billede, hvor du ikke smiler, så kan denne app ændre billedet, så du smiler. Du kan også ændre hårfarve, lægge makeup etc. Senest har denne app fået en funktion, som kan gøre dig yngre eller ældre.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Denne app findes i en gratis og en pro version, som naturligvis kræver et abonnement.
Version2 har naturligvis været ude med en artikel, som henviser til en Forbes artikel. De er så ikke de eneste, som har skabt bekymring omkring denne app.
Bl.a. har politikere i USA sagt, det var et brud på nationens sikkerhed. Det er russernes værk!
I den anden grøft har vores egen storiværksætter skrevet på sin twitter profil: "Frygten for misbrug af personlige data er ofte proportionelt med, hvor røv syge folk er ;-)" - som naturligvis har ført et kor af ”hell yea” i kommentarsporet.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Uanset om man syntes, det er noget værre noget, eller man syntes, de andre er røvsyge, så har denne problemstilling delt vandene.
Og så er der det med løbehjulene …
I hvert fald det københavnske bybillede er blevet en genstand rigere; el-løbehjulene. Men på samme måde som face app, så deler også el-løbehjulene vandene.
Der er dem, som priser dette initiativ, og som mener, det er et initiativ, som fungerer. Det et typisk dem, som ville have brugt de opstillede el-bycykler. De har prøvet begge dele – og blot vælger det, som for dem fungerer bedst. Løbehjulene er der, når de skal bruges, da man ikke kan få en el-bycykel (og slet ikke en, som er ladt op eller bare virker korrekt), når behovet faktisk er der.
Så er der dem, som mener det er noget æstetisk svineri, miljøsvineri (da nogle mener de ikke har en lang levetid), er til fare for trafiksikkerheden og seneste har jeg hørt et rygte om, at de løbehjulsfirmaer i virkeligheden tjener penge på at tracke vores bevægelsesmønstre. Uha da!
Men hvad med rygtet om, at højtstående medlemmer af Enhedslisten i virkeligheden har økonomisk interesse i de bycykler, som koster over 75.000 kr. stykket plus driftsomkostninger. Lad den, som ikke bor i et glashus, kaste den første sten.
Hvad er er op og ned på dette her?
Nogle gange kan man godt tage sig til hovedet. Hvad er op og ned på disse problemstillinger? Det gjorde jeg så her i ferien, fordi jeg gerne ville forstå lidt hvad der sker.
Her er mine tanker:
Fake News:
Vi lever i en verden af fake news. Det er set før i historien, at hvis man ikke vil se et fremskridt ske, så bliver der lagt en kommunikationsplan (spin), som så forsøger at underminere modstanderens forsøg.
Hvem sagde ‘Uber’?
I de ovenstående tilfælde har der været nogle tilfælde af, at nogen forsøger at smide information ud med det formål at underminere troværdigheden af det nye produkt. Nogle gange har start-ups ikke en chance mod den kommunikationsmaskine, som bliver sat op.
Intet er gratis:
Vi skal huske ”den gode gamle” sætning, som er opstået bl.a. pga. Facebook: ”Hvis det er noget, som er gratis, så er du helt sikkert produktet … ” Jeg har selv skrevet om det i denne blog.
Det siger sig selv, at en forretning kun er god, hvis man tjener penge. Hvis du ikke giver noget for det, så er det klart, at pengene skal findes på anden måde. Men hvordan?
Gratis aviser (uanset om de er trykte eller findes på nettet) tjener penge på annoncer.
Men hvordan tjener Faceapp´en penge?
Kan deres pro version betale for, at 130 mio. brugere kan få deres billeder ændret? Eller er der en forretningsmodel, vi ikke kender til?
Der blev sagt, at det bruges til at træne AI algoritmer – men er det den fulde sandhed?
Og hvordan med løbehjulene?
Kan de få en forretning til at køre rundt med den betaling, der er for selve løbehjulet? Eller er der en skummel plan bag dette? Det er helt sikkert frimurerne!! Dem eller Illuminati!! Eller er det bare russerne?
Vores data flyder rundt – fuldstændigt ukontrolleret
Vi ved i grunden ikke, hvad vores data bliver brugt til...
Det virker, som om vi er blevet tre grupper af mennesker.
1) Dem, som ikke ved – og dermed ikke har en holdning
2) Dem, som ved – og ikke vil og kæmper imod
3) Dem, som ved – og som er ligeglad
Det giver ikke mening at tale om dem i den første kategori.
Og dem i den anden kategori kæmper en ulig kamp - Dem mod f.eks. Facebook eller FaceApp. Jeg tror godt, jeg ved, hvem der vinder … og det er ikke dem, der kæmper imod.
Man har forsøgt med GDPR, men det syntes ikke at virke. GDPR kommer først til at virke, hvis det bliver et global regelsæt – såkaldt GGDPR (og man kommer til at tænke på forkortelserne CPPR og DDR). Facebook (og andre) er blevet en stat. Og de andre (gamle) stater begynder at se udfordringer med at følge med den stat.
Dem i den tredje kategori ved dette og har opgivet kampen. De ved, at vi alle bliver lyttet på. Måske skal vi bare omfavne det nye og acceptere, at det er sådan verden kommer til at være?
Facebook, FaceApp og andre vil bare have data om os, uden at vi ved det. Jeg er sikker på, som festivalgænger på de store festivaller i Danmark, så har festivalen fuldstændig styr på, hvordan folk bevæger sig. Det ved vi jo også, at CPH lufthavn har. Og det gør de for at sikre den bedste kundeoplevelse med mindst mulige midler – f.eks. lufthavnen er begrænset af pladsen, så hvordan kan man få flere igennem lokalerne, hvordan kan man få flere til at bruge penge etc. Hvem ville ikke det?
Er det ikke bare sådan verden bliver fra nu af?
Hvad siger Weekendavisen?
Den seneste historie omkring løbehjulene er skrevet i den hæderkronede Weekendavis. En avis, som for mig altid har været omgærdet af stor autenticitet. Denne artikel mener jeg dog ved første øjekast kunne være blevet undfanget med en lidt mere kildekritisk tilgang.
Nogle gange bliver man lidt træt.
Specielt, når man finder ud af at hende, som er en af dem, der råber højest (og har nået Weekendavisens opmærksomhed), er medstifter af hashtag #løbehjulsgate og ejer et cykeludlejningsfirma. Det første man tænker er, at hun bare skal stoppe med at tude og sikre sin egen forretningsmodel og give mindst lige så god service, som løbehjulene gør. Det er det samme, som når 4sound tuder over, at onlineportalen Thomann tager deres markedsandele.
Så kom dog i gang med et modspil i stedet for at bruge loven som begrænser. Hvem sagde Uber (igen)?
Weekendavisen – som alle andre i øvrigt – kommer ind på, at trafiksikkerheden er helt skæv for dem, som bruger løbehjulene. Det er da ikke udbyderens skyld. Det svarer til, at man skulle klage til Copenhagen Bicycles, hvis deres kunder kørte over for rødt.
Lur mig, hvis man havde opfundet cyklen i dag, så var der nogle, som have forsøgt at forbyde det. Hvad bliver det næste, at man gennemfører sportsarrangementer på dette nye apparat. Det ender sikkert også med, at det bliver optaget som en sportsgren til de olympiske lege. Uha …
Også her kommer der et par sjove indslag:
De forurener mere end dieselbiler … med begrundelse i at batteriet holder maks. en måned. Jeg er sikker på, at de forskellige udbydere af el-løbehjulene kan bevidne, at de har el-løbehjul, som holder længere.
De når det bare ikke i den shitstorm af fake news.
Jeg spørger VOI
Jeg har konfronteret VOI, som er et af de firmaer, der har el-løbehjul på gaden i Danmark, ud fra devisen om, at en eller anden jo må spørge virksomhederne i stedet for bare at løbe med løse rygter.
Jeg finder ud af, at det ikke alene er forkert – det ville også være en sindssyg dårlig forretning.
VOI forklarer, at deres analyser viser, at et el-løbehjul er 20 gange mere energieffektiv end en elbil – og 100 gange mere energieffektiv end en bil, der kører på fossilt brændstof.
Faktisk kan hvert batteri i den nyeste generation af VOI, der snart kommer til Danmark, oplades 10.000 gange, og for hver opladning kan el-løbehjulet køre 50 kilometer – det er rigtig mange små ture fra Kongens Nytorv til Christianshavn, skulle jeg hilse og sige.
Hvis Weekendavisen havde ulejliget sig med at spørge virksomhederne bag el-løbehjulene, ville de måske også finde ud af, at miljøproblematikken er noget, der optager dem rigtig meget.
For pokker, VOI er et svensk firma – politisk korrekthed og feelgood ligger i deres DNA. Derfor genbruger de 90 procent af reservedelene fra alle el-løbehjul, der er gået i stykker. Uden at kende fakta, så er det vist ikke tilfældet for ret mange dieselbiler.
Men samtidig erkender VOI, at deres første generation af el-løbehjul havde en begrænset levetid, fordi de var lavet til forbrugere, som brugte det et par gange om dagen og var omhyggelige med deres dyrt indkøbte legetøj.
De var ikke konstrueret til at blive lejet ud mange gange om dagen til folk, der i bund og grund er ligeglade med, om det går i stykker. Tænk Bianci-racercykel i forhold til bycykel. Nu er 2. generation fra VOI snart på markedet, og den er bygget langt mere solidt og har en meget længere levetid.
Weekendavisen skriver også om virksomheden, at virksomhederne bag el-løbehjul må snage i ens fotos og beskeder, hvis man vil leje et løbehjul. Det gælder måske for nogle af de virksomheder, der udlejer el-løbehjul, selv om jeg ikke selv er stødt på eksempler – men hit me med jeres eksempler.
Når man downloader deres app, bliver man bedt om, at appen må bruge lokalitetstjenesten, og det er det hele. Det gør man ifølge VOI for at kunne sørge for, at der er det rette antal el-løbehjul på de rette steder, så brugerne kan få fat i dem.
Den anden årsag er for at hjælpe byerne med at blive mere effektive. Et eksempel er Madrid, hvor man deler lokalitetsdata med byen. Det gør man, fordi man har opdaget, at det er en let måde at spotte steder, hvor den offentlige transport ikke fungerer. Når der er mange, der bruger el-løbehjul, er det ofte fordi der ikke er busser eller tog.
Men snage i foto og beskeder … hvor får de det fra?
Igen... Det må være noget konspiratorisk (fair nok nogle løbecykler har en kode, som skal scannes, og det gør man med kameraet). Igen kan det kun enten være Frimurerne eller Illuminati, som står bag. Eller - igen - blot russerne.
Det er kampen om kunderne, man skal fokusere på.
Når alt kommer til alt, så søger kunderne derhen, hvor de får den bedste service til den bedste pris. Cykeludlejeren har et problem med det, da de kun har åbent på bestemte tidspunkter og bestemte udleveringssteder. Bycyklerne virker bare ikke og løbehjulene får lemfældig omgang…, og hvor er den offentlige trafik i dette billede.
Spænd cykelhjelmen og kom ind i kampen! Lav nu en service, vi forbrugere vil have … uanset, om det er busser, metro, DSB, løbehjul, løbecykler eller alm. cykler med eller uden el.
Denne artikel er gratis...
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
