Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

For få it-projekter i staten

2 kommentarer.  Hop til debatten
Blogindlæg17. december 2012 kl. 14:57
errorÆldre end 30 dage

Version2 har i den seneste tid skrevet, at en stribe fiaskoramte it-projekter i staten på bare 9 måneder er gået 457 mio. kroner over budget. Det skete i anledning af Digitaliseringsstyrelsens / Statens it-projektråds offentliggørelse af den anden oversigt over igangværende it-projekter i staten. Det drejer sig om 56 projekter til over 10 mio. kroner.

Her kunne man let få den tanke, at der er gang i alt for mange it-projekter i staten. Hvis blot de skar ned på antallet af projekter, ville det være lettere at få styr på dem.

Det er jeg ikke enig i.

Ét er, at der selvfølgelig er langt flere it-projekter i staten end de 56, der er omtalt i Statens it-råds seneste oversigt. Nemlig de mange projekter under 10 mio. kroner. Dem er der vist ingen oversigt over. Jeg kender i hvert fald ikke det konkrete antal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det er mit klare indtryk, at der langt fra er så mange, som der burde være. Der kunne være langt flere it-projekter i staten, end der rent faktisk er.

Hvorfor det? Fordi it muliggør produktivitets- og andre forbedringer inden for det offentlige – noget, der trods mange fremskridt stadig er brug for. Fordi it er ”enableren” i langt de fleste af de forandringer til det bedre, som vi alle ønsker, så vi kan få mere for vores skattekroner.

Men sker der ikke noget i staten på denne front? Jo, da. Men langt fra i det omfang, det er muligt og ønskværdigt, vil jeg hævde.

Der er meget fokus på de store it-projekter. Defineret som dem, der koster mere end 10 mio. kroner. Dem, der nu rapporteres i Statens it-projektråds oversigter. Dem er der sandsynligvis for mange af. Forstået på den måde, at mange af dem sikkert med fordel kunne skæres op i små bidder, så sandsynligheden for succes ville blive større, fordi de ville være lettere at styre og løbende tilpasse, jf. bl.a. Bonnerup-rapportens anbefalinger for efterhånden mange år siden.

Men selv hvis de store it-projekter blev skåret ned til flere små, er der for få små it-projekter i staten. Mener jeg. Og den opfattelse baserer jeg på det faktum, at der i mange statslige organisationer ikke er fokus på løbende forretningsudvikling med en organisatorisk forankring, der kobler it og forretning.

De fleste statslige organisationer har en it-afdeling og en digitaliseringschef. Men for mange af disse er rene driftsorganisationer. Andre er koblet til ét stort it-projekt, der forsøger at omfatte alt og alle og derfor har så lange tidshorisonter, at der ikke er plads til løbende småforbedringer.

Meget få steder har jeg set en organisering, der i praksis favner it og forretning med fokus på, hvordan it løbende kan forbedre den daglige forretning inden for den pågældende organisations fagområde. Her er der et stort potentiale, der bliver udnyttet i alt for ringe grad.

Det er ofte små ting, der skal. F.eks. en lille applikation, der henter data fra et statsligt register og efterfølgende behandler og præsenterer resultaterne på en måde, så de direkte kan indgå i sagsbehandlingen – i stedet for, at sagsbehandleren hver gang skal have regnemaskine og regneark frem til efterberegning af rådata.

Uden folk, der kan slå bro mellem it og forretning, ses og indfries disse muligheder ikke. Når det sker, er det som regel afhængigt af enkelte ildsjæle. Ikke resultatet af en bevidst styret og struktureret tilgang.

Det viser sig også, når ansvaret for et nyt it-projekt skal placeres. Skal det placeres i it-afdelingen – hvor der ofte kun er et overfladisk kendskab til den forretningsmæssige side af sagen? Eller skal ansvaret placeres i et fagkontor – som så bliver total skræmt, når der skal tages stilling til SLA-krav, til valg af hardware og basissoftware og til andre nødvendige it-tekniske forhold? Der er alt for sjældent enheder, der favner begge dele.

Med til dette hører også, at det sjældent er karrierefremmende at sætte gang i eller have ansvaret for produktivitetsforbedrende it-projekter. Det indgår sjældent i resultatkontrakter. Tværtimod er der mere fokus på risikoen for fiasko, for ”it-skandaler”.

Resultatet er alt for få it-projekter i staten. Der skulle være mange flere – af de små it-projekter, vel at mærke.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
21. december 2012 kl. 15:20

Hellere et udviklingsprojekt, som kører rigtigt, end 10 der kører forkert.

Det gælder i øvrigt ikke kun i Staten at der startes flere projekter, end organisationen kan klare.

1
18. december 2012 kl. 11:45

Jeg mener også at staten til tider har fået berøringsangst når det kommer til IT, og for ofte frygter for store skandaler på for store projekter. I stedet for at se hvordan de kan udvikle kernefunktionalitet i mindre bidder af gangen. Divide and conquer, app your business one layer at a time.

Software kan stadig noglegange være sort magi i statens øjne, og du har ret i at ansvars-området ofte er for svært at placere. Jeg tror der tidligere herinde på version 2 er blevet foreslået statslige "IT-arkitekter", med stærke mandater til at fastligge offentlige IT-projekter(muligvis af Poul Henning Kamp, er ikke sikker). Det synes jeg lyder som en interressant fremgangsmåde, et koldt hoved der kommer ind og sætter nogle retningslinjer for både omfang, business-integration, usability og teknisk struktur. Således at et IT-projekt ikke bliver en stor usammenhængende demokratisk basar, hvor ingen helt får noget sammenhængende i sidste ende.

Men det var bare mine to cent, som sagt før er IT altid hvad du gør det til, bogstavelig talt.