Talestyrede assistenter er et af de hurtigst voksende elektroniske forbrugerprodukter.
Assistenten bruges til at udføre enkle opgaver i hjemmet. Du kan bede den sætte musik på, den kan fortælle, hvordan vejret bliver i morgen, og den kan slukke lyset, når du går på arbejde.
I USA har én fjerdedel af alle husstande allerede skaffet sig en smart assistent. I 2018 vil der, ifølge beregninger foretaget af Consumer Technology Association, sælges flere produkter, som indeholder talestyrede assistenter, end der vil sælges bærbare pc’er.
Alle de store internetselskaber har deres egne versioner af sådanne assistenter. Amazon har Alexa, Google har Google Assistant, og Apple har Siri. I september blev Google Assistant tilgængelig på norsk, og snart kommer Google Home.
Amazons Echo - en boks, som indeholder talegenkendelsessystemet Alexa, glider let ind i hjemmet med sit neutrale design.
Boksen står i køkkenet, soveværelset eller stuen og optager det, vi siger. Den er udstyret med syv mikrofoner for at kunne optage lyd i forskellige retninger. Samtalerne sendes videre til Amazons datacentre, hvor de bruges til at lære Alexa at forstå os bedre.
Vores mest intime aktiviteter
Få selskaber i verden ved mere om os end Amazon og Google. Når de nu også får en lyttepost i vores hjem, bliver vi endnu mere tilgængelige for dem.
At placere teknologi i hjemmet, som gør det muligt for et selskab at optage alt, vi siger, ville for nogle år siden have virket som en rimelig vild ide.
Hjemmet er stedet, hvor vores mest private og intime aktiviteter foregår. Det er der, vi først lærer, hvordan vi skal forholde os til verden, og hvor vi først udvikler os som mennesker.
Efterhånden som digitale assistenter får fodfæste i vores hjem, vil det så påvirke, hvordan vi opfører os i vores private sfære?
Echos diskrete ydre fortæller lidt om, hvilken avanceret teknologi den skjuler. Kan det være derfor, folk med så stor lethed placerer den i deres hjem? Eller kan det være, fordi talestyrede assistenter giver folk så stor glæde og er til så stor nytte i hverdagen, at det opvejer eventuelle indvendinger, de måtte have til teknologien?
Kodeordet er tillid
Sikkert er det, at selskaber, som leverer talestyrede assistenter, er afhængige af tillid. Teknologiens udbredelse og popularitet er afhængig af, at folk kan stole på, at assistenterne kun optager lyd, når brugerne har bestemt det.
Folk skal også være trygge ved, at oplysningerne, den indsamler, kun benyttes til det, de har samtykket til.
Cambridge Analytica/Facebook-skandalen viste, at vi ikke altid har kontrol over, hvordan teknologiselskaberne bruger personoplysningerne, de indsamler om os.
Det britiske dataanalyseselskab høstede oplysninger om 50 millioner Facebook-brugere og brugte dem derefter til politisk påvirkning. Skandalen var ødelæggende for tilliden til Facebook.
Fra at nyde tillid fra 80 procent af sine brugere sank denne til 27 procent som følge af sagen ifølge en spørgeundersøgelse gennemført i USA.
Facebook havde planer om at lancere sin egen talestyrede assistent i maj i år, men valgte at udsætte det.
Selskabet indså, at det uden tillid ikke er muligt at få forbrugerne til at have denne type teknologi i deres hjem.
Optog samtaler i baggrunden
Google og Amazon hævder, at assistenten kun optager samtaler, når brugeren slår denne funktion til ved at sige ‘OK Google’ og ‘Alexa’. Der har imidlertid været rapporteret om hændelser, der viser, at assistenterne også optager samtaler, selv om brugeren ikke har aktiveret dem.
Det seneste og mest alarmerende eksempel er fra foråret: En familie i Portland i USA opdagede, at Alexa havde optaget en samtale i hjemmet og sendt den videre til en tilfældig kontakt i deres kontaktliste.
Alexa aktiverede sig selv, idet den opfattede, at der blev sagt ‘Alexa’ i en samtale i baggrunden i hjemmet, og begyndte at optage. Ud fra samtalen, der fandt sted, opfattede boksen, at den fik besked på at sende den videre. Alexa spurgte derfor højt ‘til hvem?’.
Alexa opfattede derpå, at der blev sagt et navn, og sendte derfor meddelelsen videre til vedkommende. Amazon har bekræftet, at hændelsen fandt sted, og siger, at dette ikke skulle have været muligt.
Der har imidlertid været rapporter om lignende hændelser tidligere, hvor taleassistenter har optaget samtaler, uden at brugeren har aktiveret enheden. Og det er næppe sidste gang, der bliver rapporteret om den slags hændelser.
Kan bruges i konkurrenceøjemed
Alexa udløser ikke blot bekymringer i forhold til privacy-beskyttelse. Konkurrencekommissær Vestager signalerede for nylig, at EU-Kommissionen vil gå Amazon efter i sømmene.
EU vil undersøge, hvordan Amazon bruger de data, selskabet indsamler på sin platform, til at styre konkurrerende tredjeparter.
Flere er bekymrede over, hvordan de dominerende teknologivirksomheder kan bruge den magt, de har på markedet, til at ‘tvinge’ producenter af smart home-løsninger til at implementere deres talegenkendelsesteknologier i produkter.
Midlet, der bruges til at presse producenterne, er, at de ikke vil få adgang til de store teknologigiganters platforme. hvis de bruger teknologi udviklet af andre.
På den måde kan Amazon og Google blive ‘dørmænd’ i vores hjem og bestemme, hvilke tjenester og produkter vi benytter os af. Det vil have en negativ indvirkning på både udviklingen af nye produkter og på vores valgfrihed som forbrugere.
Systemer som Alexa og Google Assistant kræver så meget data, infrastruktur og opfølgning, at det kun er et fåtal af virksomheder i verden, der har mulighed for at bygge og drive dem.
Det er vigtigt at reflektere over, hvad det får af konsekvenser over tid, hvis vi som samfund skal formå at styre disse systemer på en hensigtsmæssig måde.
Artiklen er oprindeligt trykt i Dagens Næringsliv 5. oktober 2018.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
