Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Eventyret om den billigste løsning.

29. december 2008 kl. 15:3210
Artiklen er ældre end 30 dage

Der var engang en konge, som ønskede sig et nyt slot. Det gamle havde ingen voldgrav, kun et tårn, hvis eneste vindue vendte mod nord, og der var ikke flere rum at udvide dronningens altid voksende skogarderobe med. Men det værste var, at om kun et år skulle prinsessen giftes med prinsen på den hvide hest og brylluppet skulle stå på kongeslottet, der slet ikke ville kunne rumme alle de 749 gæster.

Kongen sendte derfor bud til alle rigets afkroge med besked om at samle de bedste håndværkere og fremmeste arkitekter i rigets hovedstad, så hver især kunne fremlægge sit forslag til et nyt kongeslot. Fra nær og fjern kom de og køen var så lang at den snoede sig fra slottet, hele vejen ned gennem byen og ud af byporten!

Rigsråden fik nu travlt med at sortere de bedste forslag fra og havde man tænkt færre end 5 tårne eller 200 rum, manglede voldgraven eller vinkælderen måtte man pænt gå hjem hvor man kom fra. Til sidst var der 3 bygmestre tilbage.

Bygmestrene fremviser forslagene

Den første bygmester fik nu foretræde for kongen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi leverer en specialdesignet løsning, som passer på alle deres majestæts ønsker, sagde bygmesteren. Vi bygger i etaper og altid i samråd med majestæten og dennes rådgivere. Kun på denne måde kan vi være sikre på at alle bliver tilfredse med resultatet. Vi har set på tidsplanen og vurderer at det bliver vanskeligt at nå et så komplekst byggeri inden sommer, men lover at noget af det nye slot vil være taget i brug til den tid, at festen kan holdes og at det færdige slot kan stå klar senest sommeren efter.

Rigsråden vinkede manden til side og den anden bygmester fik nu foretræde.

Tidsplanen er stram, ja, men vi kan sagtens nå det, sagde den anden bygmester. Vi har en hær af sibirske daglejere stående i kulissen, der kan aktiveres med dags varsel og som leverer lige hvad vi beder dem om. Dermed kan vi skalere op til de allerstørste projekter og levere dem indenfor aftalt tid! Det eneste vi kræver, er en detailplan over hele slottet med forklarende tekst på russisk, så vi kan få elementerne bygget og fragtet herned!

Denne bygmester blev også vinket til side og den tredje og sidste trådte nu ind.

Tiden er ikke til specialbyggede løsninger, deres majestæt. Tidens løsen er moduler!

Her trak bygmesteren et tykt farveglittet katalog frem fra sin fornemme jakke og bladrede entusiastisk i det.

Vi finder bare de rigtige moduler, sagde bygmesteren og holdt en kunstpause, og så KONFIGURERER vi dem! Vi handler kun med de bedste modulleverandører: tårne fra Sky's the Limit ApS, fangekældre fra Deeper Dungeons Ltd og balsale fra Strictly Ballroom Inc. Dermed får deres majestæt lige præcis det slot de ønsker til tiden - og til den rigtige pris!

Slottet bygges

Kongen og Rigsråden voterede nu længe. Kongen var betaget af det glitrede katalog og alle de fine moduler, mens Rigsråden hældede mere til den specialdesignede løsning med den lidt længere tidsplan.

Det lyder nu også lovende med en hær af sibirske daglejere, sagde kongen, men hvordan får vi oversat byggeplanerne til russisk' Det ved jeg ikke sagde Rigsråden, men er det virkelig muligt at bygge et slot helt fra standardmoduler' Måske, sagde kongen og i hvert fald slipper vi så for at blive involveret i byggeriet eller at det trækker ud i flere år!

De rystede begge på hovedet i forvirring. Vi finder aldrig ud af det, sukkede kongen. Måske vi bare skulle vælge den billigste løsning. Det kan da ikke være helt galt?

Den første løsning holdt sine 200.000.000 rigsdaler, mens de sibirske daglejere kun kostede 150.000.000 rigsdaler. Valget faldt dermed på den tredje og modulbaserede løsning til kun 100.000.000 rigsdaler.

Arbejdet gik straks i gang, moduler blev sejlet ind og fragtet over land i store specialbyggede kærrer, men ikke så snart var fangekælderen på plads før problemerne begyndte at melde sig. De særlige trapper fra One Small Step A/S kunne ikke konfigureres til at passe ind i de snævre gange og vandrørene fra Pied Piper Gmbh var for tykke til de forborede rørholdere. Samtidig viste det sig at Strictly Ballroom Inc var løbet tør for XXXXXL udgaven af dansesale og man måtte sætte to sammen, der så var for brede til den afsatte plads.

Da de første 100.000.000 rigsdaler var brugt på moduler, konfiguration og god gammeldags ombygning, trådte bygmesteren op for kongen med kontrakten i hånden.

Deres majestæt, sagde han og smilede bredt, vi er som de kan se løbet ind i nogle uforudsete vanskeligheder med det nye slot, der med sine mange sale er langt det mest komplekse byggeri i hele den vide verden! Alt dette var imidlertid blot startvanskeligheder og vi er på sporet. Vi har dog behov for en lille økonomisk håndsrækning for at komme i mål, og som aftalt i sin tid - her viftede bygmesteren med kontrakten - kan vi ved uforudsete vanskeligheder anmode om denne gunst.

Og sådan gik det til at byggeriet af det nye slot kom til at koste op i mod 400.000.000 rigsdaler før det endelig stod færdig 10 år senere end planlagt. Prinsen havde i mellemtiden fundet en anden prinsesse, dronningen havde smidt tronen og var stukket af med en skosælger og slottet var blevet kåret til det grimmeste og mest utidssvarende byggeri på planeten i det anerkendte magasin, Rolling Thrones.

Den billigste løsning

Kongen kaldte Rigsråden til møde i slottets skatkammer og bad denne gøre status.

Vi har, deres majestæt, når alt er gjort op og betalt, kun denne ene lille rigsdaler tilbage, sagde Rigsråden og holdt en skinnende mønt op foran kongen. Faktisk kan man sige at vi er på fallittens rand.

Kongen sukkede dybt og kiggede ud af det gotiske vinduesmodul fra Gotham Glass and Chandeliers I/S på den grå vintermorgen.

Så må vi da håbe, at det trods alt var den billigste løsning!

Men det var det ikke.

God nytår!

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
30. december 2008 kl. 00:04

Lyder som et offentligt udliciteret projekt a la Amanda. Administrationsomkostningerne på en skræddersyet løsning er næsten lig prisen for den billigste 100% modulbaserede løsning. Vejen frem er tilpassede løsninger hvor kundens ønsker om pris og tidsramme er afgørende for hvor stor en del der bliver tilpasset/skræddersyet.

Vi må bare håbe det offentliges finansering ikke er Her og Nu lån med lav ydelse i meget meget lang tid.

2
30. december 2008 kl. 11:45

Vildt spændende eventyr Kåre. Når det ikke afsluttes med at de levede mere eller mindre lykkeligt til deres ende, kan det vel kun betyde, at du planlægger en 2’er.

Her kan du måske hente inspiration i historien om skrædderen og den dybe tallerken.

Det viste sig nemlig, at prinsessen kunne prise sig ganske lykkelig for, at hun ikke fik prinsen på den hvide hest. Det blev nemlig senere afsløret, at prinsens slot på stenbakken i virkeligheden var et luftkastel.

Prinsessen fandt så senere et godt parti – og så skulle der festes. Menuen bestod, som det sig hører og bør her til lands, af suppe, steg og is. Der var dog et problem: man havde kun flade tallerkener, og det betød, at suppen måtte serveres 88 gange.

Derfor indbød kongen de i forvejen tre omhyggeligt udvalgte kongelige hofleverandører til at komme med et forslag. Bødkerens forslag om en tønde til hver gæst vandt et vist gehør, men kongen syntes nok, at det var et overkill. Købmanden mente bestemt at vide, at man i Kina havde en god løsning på problemet, men desværre var den nødvendige deklaration udfærdiget i et underligt tegnsæt, så også dette blev forkastet. Derfor blev det op til skrædderen, som jo også tidligere havde leveret klæder til selveste kejseren, at levere en løsning.

Skrædderen gik straks i gang med arbejdet. Den store ordre fra slottet betød, at han kunne ansætte nye medarbejdere. Han ansatte en arkitekt - med en god ballast fra domkirkevæsenet - til at tage sig af det overordnede design af løsningen. Tre ridefogeder blev sat til at bestyre hver deres delprojekt og en notarius blev hyret ind til at holde styr på alle og enhver.

Selv med alle disse gode kræfter gik projektet dog i hårdknude. Så det endte med, at suppen blev serveret 88 gange.

I mens sad pottemageren i sit lille værksted og formede dybe tallerkener.

3
30. december 2008 kl. 12:24

Flot 2'er - nu behøver jeg ikke skrive den ;-)

Jeg glemte i øvrigt at nævne, at enhver lighed med nulevende eller afdøde personer eller virksomheder er helt tilfældig og ikke intentionel ... :-)

4
31. december 2008 kl. 15:22

Udmaerket historie, Kaare! Man kan nikke genkendende til det skrevne og jeg kan hermed roebe at det ikke er et lokalt faenomen, for selv i Schweiz bygges slottene paa samme maade.

Her er ioevrigt en lign. historie om noget husbyggeri - for dem der kan laese tysk: http://www.scheissprojekt.de/hausbau.html

6
1. januar 2009 kl. 20:16

Av ja, det har også gjort temmeligt ondt! :-)

Godt nytår, Klaus.

7
5. januar 2009 kl. 11:44

... er ikke modulløsning kontra specieldesign (som også ofte går langt over budgettet), men at offentlige projekter tillader store budgetoverskridelser.

Ethvert offentligt projekt bør have en klausul, der siger, at enhver overskridelse af budgettet betales af leverandøren, og at ingen penge betales til leverandøren, før projektet er færdigt i forhold til den aftalte specifikation. Leverandøren må så selv låne penge til implementeringen, hvis egenkapitalen ikke er god nok. Hvis leveradøren ikke kan færdiggøre projektet, laves en uafhængig vurdering af omkostningerne til færdiggørelse, og leverandøren får højest den oprindeligt aftalte pris minus disse omkostninger.

Ellers er den indlysende bedste strategi for en leverandør at angive en langt underdrevet pris og komme med efterregninger senere. Endvidere vil lån, som leverandøren selv tager, give incitament til hurtig færdiggørelse, så lånet kan indfris.

9
5. januar 2009 kl. 17:35

Jeg har efterhånden set en del tilbud i mit liv og nogle af dem bygger på en model, hvor man stykker en løsning sammen af produkter fra hylden. Det kan være fint, men det kan bestemt også have flere problemer. Af faldgruber man bør holde øje med har jeg noteret mig:

  1. Sammenhæng. Modulerne er ikke integreret ordentligt - der er i virkeligheden tale om "marchitecture", hvor lidt for smarte marketingsfolk har fået brandet en suite af produkter så de i et white paper ser sammenhængende ud.

  2. Mismatch. Et eller flere af modulerne rammer funktionelt helt eller delvist ved siden af så man betaler store summer for noget hvoraf 90% er ligegyldigt.

  3. Silo: Produktsuiten er lavet som om det var det eneste system i verden og giver ikke - eller dårlig - mulighed for integration med centrale interne data herunder brugerinformation, klassifikationer, mm.

Ifht. økonomien i projektet er problemet i store softwaresystemer ofte, at kunden i virkeligheden ikke ved hvad hun vil have. Det står måske nok klart at det gamle system til xyz er utidsvarende og at der er brug for et nyt der også kan bage kager og punktsvejse under vand, men detaljerne er uklare. Dermed er der åbnet for fortolkning af hvornår "specifikationen" er færdig.

Jeg tvivler på at man får nogen til at byde på et projekt der dels er uklart defineret og hvor man derpå bliver økonomisk slagtet hvis man ikke overholder den uklare specifikation. Dermed ikke være sagt at det er godt nok, men blot at der er behov for noget måleligt som alle kan være enige om for at afgøre om et system er afleveret eller ej.

10
5. januar 2009 kl. 17:57

Jeg tvivler på at man får nogen til at byde på et projekt der dels er uklart defineret og hvor man derpå bliver økonomisk slagtet hvis man ikke overholder den uklare specifikation.

Hvis kravene er uklare, vil et tilbud selvfølgelig klarificere præcis, hvad der bliver leveret. Leverandøren har jo alligevel lavet en sådan specifikation internt for at beregne prisen, så det er ikke (ret meget) ekstra arbejde at vedlægge den i tilbuddet, og det giver en klar fordel ved tvister.

Hvis kunden senere finder ud af, at der er flere behov, så kan disse også laves i udbud. Hovedleverandøren vil i reglen være i stand til at levere udvidelserne billigst, men det bør ikke forhindre andre i at byde ind.

Så jeg kan ikke se noget problem for (ærlige og kompetente) virksomheder. Hvis leverandøren derimod blot er en samling "smarte" marketingsfolk, så er det dem, der kommer til at hæfte for deres egen inkompetence.

8
5. januar 2009 kl. 12:11

Morede mig også meget over forsiden: "Wenn du entdeckst, dass du ein totes Pferd reitest, steig ab.".

Alligevel insisterer man på at købe en større pisk etc. til den døde hest.

http://www.scheissprojekt.de/

God tråd og gode eventyr.. :-)

5
1. januar 2009 kl. 16:32

Her er ioevrigt en lign. historie om noget husbyggeri - for dem der kan laese tysk: <a href="http://www.scheissprojekt.de/hausba..">http://www.scheissprojekt.de/hau…;.

Fin historie - især med vinduerne, der jo bare kan sættes i senere :) - og i øvrigt et fantastisk domænenavn!