Ét system til sprogvurderinger kan resultere i unødige udfordringer – sats i stedet på åbne standarder

I efteråret 2021  blev et bredt flertal i Folketinget enige om en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Den politiske aftale indebærer planen om at indføre et obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen. Om dette værktøj kan man i aftaleteksten fra Folkeskoleforligskredsen læse:

»Aftalepartierne er enige om, at der skal udvikles et forbedret nationalt sprogvurderingsredskab. Det skal sikre en systematisk og ensartet vurdering af elever overalt i landet, samtidig med at data kan anvendes til at følge udviklingen lokalt og nationalt. Det vil over tid kunne skabe viden om sammenhængen mellem sproglige udfordringer og faglig udvikling senere hen. Det nationale redskab skal gøres obligatorisk for skoler at anvende til sprogvurderingerne i børnehaveklassen«.

Dette vil kort sagt betyde, at de it-systemer, som kommunerne bruger i dag, skal erstattes af ét fælles system til sprogvurderinger. Som EduTech skrev for nogen tid siden, har der i kølvandet på folkeskoleaftalen været en del kritiske røster om beslutningen at satse på ét obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen.

Flere er bekymrede

Det ligger fast, at alle børn i Danmark skal sprogvurderes i starten af børnehaveklassen, og i fremtiden vil alle kommuner så skulle bruge det samme sprogvurderingsredskab til formålet. Når ikke alle jubler over udsigten til ét centralt udviklet it-redskab, bunder det blandt andet i, at man ude i kommunerne i dag anvender række løsninger på området – og at tilfredsheden med disse er høj. Blandt andet skriver Kommunernes Landsforening i et høringssvar, som EduTech omtaler:

»Det er KL’s vurdering, at det er problematisk, at der nu udvikles ét samlet redskab, som alle kommuner er forpligtet til at skulle anvende. Mange kommuner vil derfor skulle bruge unødig mange ressourcer på at ændre en praksis, som allerede fungerer godt, og det er stærkt utilfredsstillende«. 

Denne bekymring er især væsentlig idet det i aftaleteksten lyder: »Værktøjet må ikke samlet set blive mere ressourcekrævende for kommunerne end den nuværende sprogvurdering«.

Der er en række overvejelser bag den politiske aftale. Blandt andet er der ønske om at sikre, at alle elever vurderes på samme måde uanset kommune, og at man i højere grad kan sikre et nationalt overblik over sprogvurderingerne. Selvom det måske umiddelbart kan forekomme som fornuftige argumenter for ét fælles redskab, mener Dansk IT, at der også er grund til at tænke sig om en ekstra gang eller to.

Anbefalinger fra Dansk IT

Fra Dansk IT’s side vil vi ud fra et it-fagligt synspunkt gerne komme med en række anbefalinger til, hvordan fremtidens sprogvurderinger optimalt set understøttes digitalt. 

Omstillingen fra flere allerede velfungerende systemer til sprogvurderinger til ét fælles system vil uden tvivl både kræve tid og kræve ressourcer. Dette skal ske i en tid, hvor både kommuner og folkeskoler allerede har rigeligt at se til, og hvor man mange steder egentlig har været tilfredse med den løsning, man har i dag. Allerede her bør advarselslamperne begynde at blinke, for vi ved af erfaring, at brugernes motivation eller manglen på samme er ganske afgørende for, om overgangen til en ny it-løsning ender som en succes. 

Fra Dansk IT’s side kan vi godt forstå ønsket om i højere grad at kunne sikre et nationalt overblik over sprogvurderingerne. Vi vurderer dog også, at dette overblik bør kunne sikres ved at have klare rammer og krav til, hvordan sprogvurderingerne skal udformes, og ved at man satser på åbne standarder, som en række forskellige løsninger vil kunne baseres på. På den måde kan man både høste fordelene ved ét samlet overblik og fordelene ved at have flere forskellige leverandører, der kan konkurrere om at levere det bedste og mest brugervenlige redskab til sprogvurderinger.

Det er blandt andet den tilgang, man har valgt med Digital Post, hvor det er muligt for private aktører at udvikle kommercielle visningsklienter, som udstiller en brugergrænseflade, der viser post fra offentlige myndigheder og evt. også post fra private afsendere som banker og forsikringsselskaber.

Konkurrence skaber innovation, og ved at sikre en mere decentral udvikling, undgår vi også, at den digitale udvikling finder for sted for langt fra den konkrete virkelighed ude i enkelte kommuner og på de enkelte skoler. 

Minimer risikoen – og maksimer værdien

Samtidig er det værd at huske på, at man ved kun at satse på ét system til sprogvurderinger øger risikoen og konsekvenserne, hvis det it-projekt skulle ende med ikke at levere de ønskede resultater. Tiden er på mange måder løbet fra de store digitale monolitter. 

Sponseret indhold

V2 Briefing | GENERATIV AI: Sådan bruger du det professionelt

Kunstig Intelligens

I stedet skal vi som samfund satse på at sikre, at der er de nødvendige digitale fundamenter og gode standarder, der kan danne grobund for et stærkt økosystem med en række private leverandører og masser af innovation og konkurrence. Det handler grundlæggende om at minimere risikoen og maksimere værdien ved at overlade innovationen til markedet. 

Lyt til brugerne og tag udgangspunkt i den praktiske hverdag

I EduTechs artikel møder vi en digitaliserings- og udviklingskonsulent fra børne- og kulturforvaltningen i Esbjerg Kommune. Hun har ansvaret for at samle elevdata på tværs af platformene i kommunen og er ikke begejstret for udsigten til et nyt, nationalt system. 

Det skyldes, at der kan være problemer med at integrere data fra de forskellige nationale værktøjer med de øvrige løsninger, som kommunerne bruger. Frygten går derfor på, om man i kommunen risikerer at få spredt data ud på endnu flere it-værktøjer, hvilket kan gøre det svært at få overblik over den enkelte elev. 

Dette er et rigtig godt eksempel på, hvorfor det er så afgørende at huske at tage brugerne med på råd, når man udvikler digitale løsninger – hele vejen i processen. Vi skal for alt i verden undgå, at et ”obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen” ender som et projekt, der er drevet udelukkende fra centralt hold uden involvering af brugere, leverandører og samarbejdspartnere. Det er fællesskabet, der driver innovationen bedst. 

Målet er godt – men metoden kræver omtanke

Fra Dansk IT kan vi blandt andet godt være bekymrende over, om data i kommunernes applikationer er tilstrækkeligt standardiseret til umiddelbart at kunne tages i brug i ét fælles system. Vi bør derfor i første omgang arbejde for at sikre branchestandarder og en standardiseret metode for sprogafklaringen. 

Målet med den politiske aftale, der blev indgået i oktober 2021, er ifølge Børne- og Undervisningsministeriet at bidrage til ”en stærkere evalueringskultur i folkeskolen og skabe gennemsigtighed i testene for elever, forældre og lærere.” 

Det er en målsætning, som giver god mening, men i forhold til sprogvurderingerne bør vi overveje den foreslåede model med ét obligatorisk redskab en ekstra gang. Måske målet lettere realiseres med en tilgang, hvor vi i satser på åbne standarder og en åben platform, der kan føre til innovationen og konkurrence blandt mange aktører i markedet?