Et rigtigt godt spørgsmål...

Hjemfaldspligt er en mærkelig konstruktion. Men den er meget bedre end patenter på vores software. For med hjemfaldspligten ved køberne af grunden/ejendmmen i det mindste, hvad de går ind til. Man kan bare lade være med at købe en ejendom med hjemfaldspligt, hvis man ikke kan acceptere den.

Men patenter tager i aller højeste grad noget fra andre. Det forhindrer alle os andre i at udnytte de ideer, vi selv får, de næste 20 år.

Hvis man læser de 40000 softwarepatenter, som EPO har uddelt, er der ikke nogen, hvor man tænker: "det er godt nok smart, det ville der ikke være andre af verdens millioner af softwareudviklere, der ville have tænkt på, de næste 20 år".

Det med at give frit, holder heller ikke. Jeg har aldrig mødt nogen softwareudviklere, der har haft gavn af at læse patentansøgninger, og da slet ikke for udløbne patenter.

Patenter er allerede afgiftsbelagt. Det årlige beløb stiger jo tættere på udløbsåret man kommer. Det er fast pris pr. patent, så det er lige så retfærdigt som poll tax og engelsk egendomsbeskatning.

Ved nærmere overvejelse er der en reel debat om copyrights grundet automatikken i systemet og den vanvittige lange eneret.

Man kan altid diskutere om man skal have patenter og copyrights som sådan, men denne vinkel virker ikke reel.

Du betaler årlige afgifter og alle indtægter er beskattet - det ville være dobbeltbeskatning.

Desuden er det per definition udlejning, fordi det kun er midlertidigt. Men samtidig ikke fordi staten ikke "tager" noget tilbage - eneretten blot ophører og det sikres at alle nu har tilgang til den viden som opnåede eneret.

Endelig er argumetnet for ejendomsbeskatning hægtet op omkring knapheden. Men du tager (teoretisk) ikke noget fra andre fordi det kun er nyt som kan opnå midlertidig eneret, dvs. du kan kun opnå eneret ved at tilføre og efterfølgende give frit - ikke ved at tage noget fra andre.

Sammenligner du det f.eks. med hjemfaldspligten (betænkeligt koncept fordi man også tager ejendommen) i Danmark er patenter en meget kort udlejning, mens copyright eneret selvfølgelig er absurd lang. Og du tvinges ikke til at fraflytte ejendommen bagefter blot fordi din eneret udløber - den bliver bare til et "kollektiv" ;-).

Man kan altid diskutere om man skal have patenter og copyrights som sådan, men denne vinkel virker ikke reel.

Du betaler årlige afgifter og alle indtægter er beskattet - det ville være dobbeltbeskatning.

Desuden er det per definition udlejning, fordi det kun er midlertidigt. Men samtidig ikke fordi staten ikke "tager" noget tilbage, men eneretten blot ophører og det sirkes at alle nu har tilgang til den viden som opnåede eneret.

Endelig er argumetnet for ejendomsbeskatning hægtet op omkring kanheden. Men du tager (teoretisk) ikke noget fra andre fordi det kun er nyt som kan opnå midlertidig eneret, dvs. du kan kun opnå eneret ved at tilføre og efterfølgende give frit - ikke ved at tage noget fra andre.

Sammenligner du det f.eks. med hjemfaldspligten (meget betænkeligt koncept fordi man tager ejendommen og ikke bare grunden) i Danmark er patenter en meget kort udlejning, mens copytrights selvfølgelig er absurd lang. Og du tvinges ikke til at fraflytte ejendommen bagefter blot fordi din eneret udløber - dne bliver bare til et "kollektiv" ;-).

Kunne man lave systemet så det enkelte patents vilkår blev forhandlet fra gang til gang? Dvs. hvor længe man opnår beskyttelse, hvad det koster (engangsbeløb eller procent af salg) osv?

F.eks. kunne medicinalindustrien få patenter der løber længere, mod at en del af deres indtægter blev bundet til videre forskning (grundforskning også i medicin der ikke er kommerciel).

Der er vist en tradition for at lovgivning skal være firkantede kasser - bløde polynomier er ikke "in".

Det er langt fra alle ejendele (property er ikke kun real estate) du betaler skat af, jeg betaler f.eks. ikke skat af min computer, min cykel eller mine bukser. Ejendomsskat er en skat du betaler til kommunen for at tømme din skrældespand, ryde sne osv. Du mener sikkert ejendomsværdiskat altså den skat du betaler af ejendommens værdi. Den kan man være enig eller uenig i, men den er begrænset til ejendomme (huse, grunde, lejligheder mm). Alle mulige andre ejendele (interlektuelle så vel som løsøre) er i det store og hele ikke skattepligtige.

Yderligere betaler patent og ophavsrettighedshavere indirekte skat af deres patenter og ophavsret via den indkomstskat / virksomhedsskat de betaler af de penge de tjener på at anvende deres patenter (Patenter kan bortfalde hvis de ikke bruges).

Patenter minder i forvejen meget om noget du lejer, i den forstand at du løbende skal betale for at opretholde patentet. Prisen stiger over tid og "lejen" kan højst vare 20 år. Ophavsret er "gratis" men beskyttelsen er også langt svagere da der ikke er tale om ide-beskyttelse, men kun beskyttelse af værker.

Så svaret er:

1. Man skal ikke betale skat af virtuelle ejendele fordi det gør man allerede, og fordi der ikke er nogen naturlig sammenhæng mellem ejerskab af ejendele og beskatning.
2. Patenthavere betaler allerede "leje" af deres patenter.

Bortset fra ordspillet med "ejendom", så er de immaterielle aktiver en del af en virksomheds eller privatpersons formue (egenkapital) - hvis den vel at mærke er blevet værdisat og aktiveret. Formuebeskatningen er afskaffet for os alle. Hvorfor skulle dette være anderledes for de immaterielle aktiver i forhold til likvide aktiver?

Jan

Det er ligesom immaterielle rettigheder intet værd før det har bevist sin værdi i form af omsætning. Immaterielle rettigheder er jo også flygtige. Det er jo let at værdisætte et værk (musik f.eks.) udfra CD-omsætningen. Det ville jo give en anden håndfast fortolkning af prisen for tyveri af værket.

Jeg synes, det rimelige i ejendomsskatter på matriel ejendom - i et tætbefolket områder som DK i hvert fald - er, at når man ejer en ejendom, så er der en ejendom mindre, andre kan eje. Og med planlov osv. kan man ikke bare købe noget jord af en landmand og banke et hus op.

Hermed har jeg ikke sagt, at immatriel ejendomsret skal være i fred - jeg synes, det er en meget problematisk konstruktion og her tænker jeg slet ikke kun på software.

Vi får aldrig en beskatning på varm luft, så længe jurister skriver lovene.

Poul-Henning

Hvis immaterielle rettighed oparbejdes i en virksomhed, har virksomheden øget sin kapital. En øgning af kapitalen er en gevinst for firmaet, og burde derfor være skattepligtig som selskabsskat.

Særlig mærkeligt bliver det, når f.eks. et pladeselskab nedlægger påstand om erstatning for tab i.forb.m. sager om uautoriseret eksemplarfremstilling (piratkopiering). Her fremstilles tabet som tyveri af et (mere eller mindre realistisk) salgspotentiale. Dette potentiale er opnået gennem investeringer i inspilninger og branding. Men det figurerer ikke i selskabets årsregnskab, hvad værdien af dette potentiale beløber sig til. Alle udgifter er trukket fra, men indtægterne beskattes først, når salget er realiseret.

Det betyder, at et pladeselskab kan opbygge sin rettighedsportefølje i Danmark og trække udgifterne fra for derefter at udføre porteføljen af landet og realisere værdien der, hvor selskabsskatten er lavest.

Men, hvis man spørger mig, så er ideen om beskatning af værdivinding helt forkert. Beskatning bør altid ligge på den eksklusive anvendelse af fællesressourcer som jord, luft ild og vand. Visse immaterielle rettigheder hører bestemt herunder

Thomas