Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Et kort siger mere end 1000 ord

1 kommentar.  Hop til debatten
Blogindlæg16. august 2010 kl. 10:30
errorÆldre end 30 dage

Hidtil har GIS (geografiske informationssystemer) overvejende været anvendt i bl.a. kommunernes tekniske område til registrerings- og overvågningsopgaver samt til præsentation af lokalplaner.

Efter min (og mange andres) opfattelse kan GIS langt mere end det. Da de fleste af os er fortrolige med at se på kort, vil en stadfæstelse af ting og begivenheder på et kort ofte sige mere end en lang tekstbeskrivelse. Det betyder, at GIS kan være fremragende til at levere information om snart sagt alt i den virkelige verden, bare det kan stedfæstes geografisk. Velkendt er information om vejarbejde og farlige vejstrækninger, parkeringsmuligheder, skoleveje, bygningers beliggenhed og meget andet. Den egentlige styrke ved GIS kommer frem, når man kobler forskellige stedsinformationer sammen: Hvormange borgere deles om en institution' Hvordan fordeler kommunens plejeydelser sig på distrikter'. Og dynamisk med hjælp af GPS: Når jeg befinder mig lige netop her, hvad ligger så inden for en radius af f.eks. 100 meter?

Vi ser endnu sjældent GIS anvendt til ruteoptimeringsopgaver. GIS anvendes også fortsat sparsomt inden for økonomi, hvor GIS ellers er særdeles velegnet til f.eks. at lave simuleringer af effekten af ændrede geografiske betingelser (grænsedragninger), skoledistrikter m.m. GIS har også et stort potentiale inden for sundhedsplanlægning.

GIS har været på banen i snart 15 - 20 år. Er der nogle særlige barrierer knyttet til GIS, som gør, at det er særlig svært at få denne interessante teknologi løftet ud af de teknisk-ingeniørfaglige miljøer?

1 kommentar.  Hop til debatten
Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
16. august 2010 kl. 13:19

Hej Ole

Jeg er ikke sikker på at 1000 ord kan forklare hvorfor potentialet i GIS ikke er blevet udnyttet bedre men jeg prøver med 734 ord. Før jeg kommer med mine forslag, så vil jeg gerne beskrive et scenario, som jeg blev præsenteret for da jeg første gang stødte på GIS i forbindelse med mit studie på DTU for 15 år siden:

”Med GIS kan man fx modellere ledningsnettet til vandforsyningen, herunder hvilken vej vandet flyder. Skal der laves arbejde der kræver at man lukker for en hane, så kan man hurtigt finde ud af hvilke matrikler og ejendomme der bliver berørt, og ved at sammenkøre med BBR, så kan man nemt og hurtig sende et brev ud til borgerne om at deres vandforsyning bliver afbrudt”

Ovenstående scenario som i praksis er teknisk muligt at implementere, har jeg endnu ikke stødt på (sig til hvis du kender nogen der understøtter det).

Den første barriere man støder på i forbindelse med GIS er prisen på desktoplicenser. Ønsker man GIS vidt udbredt i en organisation, så er prisen simpelthen for høj. Derfor har GIS i kommunale sammenhænge været ’reduceret’ til en lille gruppe i et hjørne af teknisk forvaltning der har siddet og passet sig selv (undskyld generaliseringen).

I forbindelse med kommunalreformen har der været kræfter der har arbejdet på at tænke GIS ind som et generelt strategisk værktøj for mange brugere. Dette bl.a. pga. overtagelsen af miljøområdet fra Amterne, hvor GIS spillede en relativ stor rolle i beslutningsprocessen.

Her støder man så igen på problemet omkring prisen, hvorfor alternative løsninger bringes i spil. Hvilket bringer os til den næste barriere…

  1. barriere Web platform For at sikre en stor udbredelse hos kommunens sagsbehandlere, så satser man på en Web baseret platform. Denne tankegang er naturligvis meget nærliggende, og da alle kender Krak.dk er det jo heller ikke svært at overbevise beslutningstagerne om at det er en fornuftig vej at gå. Problemet ligger bare i, at GIS er meget mere end blot at vise data på kort. Der er også avancerede analyse- og tegningsværktøjer … disse er bare ikke tilgængelige på web-platformen. Derfor må de danske leverandører knokle med at udvikle web løsninger til kommunerne til erstatning for desktop. Nuvel, det er ikke alle brugere der har brug for alle funktioner, men det svarer lidt til at lave en web baseret udgave af AutoCad (Nu ved jeg ikke om det findes). På trods af diverse nye fancy AJAX javascript biblioteker, så bliver det ikke helt det samme, og brugerne er hurtige til at brokke sig. Derudover kæmper man jo trods alt også mod desktopapplikationer der har modnet sig gennem mere end 20 år.

Den 3. barriere er mangel på standarder for integration. I forbindelse med kommunalreformen anbefalede KL at kommunerne skulle sørge for at der var integration mellem deres ESDH og GIS. I den forbindelse deltog jeg i en række møder i ’FESD-komiteen’, men måtte konstatere at der ikke rigtig var nogen der havde interesse i en fælles standard for integration mellem ESDH og GIS (Slet ikke ESDH leverandørerne). Standarden skulle egentlig være fulgt op at WSDL’er således at man kunne implementere efter ITST’s retningslinjer om ’Contract-First’ men WSDL’erne kom aldrig, hvilket lagde kimen til leverandørernes mere eller mindre fantasifulde fortolkning af hvordan integrationen skulle implementeres.

Den 4. barriere er KL KL anført af Jens Ole Bach har nu fundet ud af, at gevinsterne på GIS området i forbindelse med kommunalreformen ikke har været som forventet, så noget må der gøres. Ideen er nu at samle driften af GIS for flere kommuner i et driftscenter (§60 selskab?) for på den måde at høste stordriftsfordele. Men hvordan skal man så forestille sig at integration til andre fagsystemer skal foregå? Skal kommunerne så have samme ESDH, byggesagssystem m.v.? og nærmer man sig så i virkeligheden ikke en slags KMD model, hvor parolen er ”Hvis I køber alt hos os, så skal vi nok sørge for at det virker”? Belært at min erfaring fra arbejdet omkring ESDH – GIS integrationen, så mener jeg at KL skulle koncentrere sig om at beskrive hvilke arbejdsgange der skal understøttes af GIS i stedet for at fokusere på infrastrukturen og bruge den som undskyldning for at tingene ikke virker optimalt.

Der er mange andre barrierer såsom at leverandørerne er for fokuserede på teknik, og de virkelig dygtige GIS folk har ikke forretningsforståelse m.v. men det er jo ikke meget anderledes end IT-verden generelt.