Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Erfaren konsulent: Offentlige udbud spænder ben for bæredygtige it-projekter

Af Gæstebloggen28. december 2021 kl. 03:454
Erfaren konsulent: Offentlige udbud spænder ben for bæredygtige it-projekter
Illustration: sfe/bigstock.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vi har i dag rig mulighed for at udnytte fleksibiliteten i Udbudsloven, men frygten for fejl og klager er givetvis med til, at vi stadig ser, at udbudspraksis med til at fordyre og tynge vores it-projekter i det offentlige.

For et års tid siden kom en arbejdsgruppe under Dansk IT med en rapport om statens udbudspraksis på digitaliseringsområdet, som viste, at statens udbud er for ressourcekrævende, tager for lang tid og er præget af en nulfejlskultur, der ikke understøtter innovation.

Standardkontrakterne, K01, K02 og K03, er ikke længere tidssvarende, og staten brugte sidste år, i 2020, knap en milliard kroner på juridisk bistand i forbindelse med it-projekter.

Det er ledelsens ansvar, og her har vi brug for nytænkning.

Fremtidens it-projektledelse

Da jeg for noget tid siden deltog i en konference om it-arkitektur på Charlottenlund Slot, var Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med for at fortælle om deres samarbejde med it-huset Edora i det såkaldte STAR City, som jeg ser som en godt bud på den ændring i tankegang, vi har brug for, hvad angår ledelse af offentlig it-projekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her samler man it-folk fra tre forskellige leverandører i et udvikler-forum under ledelse af Styrelsen, så man opnår en langt større agilitet i sine it-projekter på det travle beskæftigelsesområde. It-folkene rykkes tættere på lovgiverne og omvendt.

Konferencen handlede netop om bedre dialog mellem leverandører og beslutningstagere, og det er er der brug for, hvis vi skal sikre os bæredygtig it-arkitektur, så vores it-systemer ikke sander til i gamle koder, og projekterne ikke forældes og fordyres unødigt, inden de overhovedet er færdige.

De klassiske udbudsformer forhindrer dialog med firmaerne undervejs i processen og lægger op til “vandfaldsudvikling”, hvor man først laver en analyse, så definerer man krav, får juristerne til at skrive kravspecifikation og indhenter tilbud, mens tiden går, og både politik og behov forandrer sig.

Der er nye toner i det offentlige, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er et godt eksempel på, hvordan man kan arbejde mere effektivt, men det går lidt langsomt.

Vi har brug for langt mere dynamiske samarbejdsformer, hvis vi skal omstille vores udbud fra vandfaldsudvikling og nulfejlskultur til den agilitet og tillidskultur vi har brug for.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
29. december 2021 kl. 22:00

Jeg vil til enhver tid bifalde princippet om, at det offentlige selv ejer koden! Dette uanset om udviklingen foregår inhouse eller via betalt udvikling. Alt andet er skammeligt!

I praksis tror jeg, der vil være brug for en statslig IT-virksomhed for at samle udviklingskompetencer. Disse vil simpelthen blive for udvandede, hvis alle mulige små styrelser selv skal forestå programudvikling. Og spørgsmålet er om mantraet om privatisering har fået for godt fat til, at vi kan håbe sådan en konstruktion blive gennemført. Sidst vi havde en sådan statslig IT-virksomhed blev den jo privatiseret, så den praktiserende regering kunne fremvise en økonomisk gevindst - naturligvis med det resultat, at de fremtidige omkostninger steg voldsomt.

3
29. december 2021 kl. 14:31

Hvor står der, at man skal hyre firmaer til projekter?

Det står der ingen steder. Nogen af de projekter der har størst succes er der hvor man holder selve projektet og ejerskabet til koden in-house og udliciterer arbejdet. Nogle af mine favoriteksempler er http://sbsys.dk/ og https://dawadocs.dataforsyningen.dk/dok/om Det betyder at man hurtigt og nemt kan skifte leverandør hvis samarbejdet knager og man kan arbejde felksibelt og agilt fordi man selv har ejerskab over koden

2
29. december 2021 kl. 11:23

Kunne man tænke sig, at staten i stedet for udbud - og de dermed forbundne omkostninger, hyrede IT-medarbejdere på samme vilkår, som private firmaer til IT-opgaver? Also in-house development. Hvor står der, at man skal hyre firmaer til projekter?

1
28. december 2021 kl. 15:21

Tak for dit bidrag, John. Du har uden tvivl ret i, at de gamle standardkontrakter er for krævende, men som storindkøber er der altså nogle særlige krav til staten/kommunerne/myndighederne.

Først og fremmest har vi et ønske om, at undgå korruption. Det betyder, at der skal være åbenhed om kriterier for tildeling af kontrakter og at alle firmaer skal stilles lige i forbindelse med udbud. Dette er desværre i modstrid med dit forslag om at 'samle en lille flok firmaer og diskuttere muligheder'. Jo - det offentlige kan godt bede en flok firmaer hjælpe med at beskrive opgaven, men ofte fortolkes dette i retning af at firmaerne dermed er inhabile til selv at byde på at løse opgaven.

Du har ret i, at en nulfejl-kultur er med til at dræbe initiativet - men omvendt beder vi firmaer give et gennemtænkt bud på, hvor meget en opgave skal koste at løse. For statens pengekasse skal aldrig være en tag selv-bod for firmaer, der mener, at bare de smider yderligere ressourcer i en opgaveløsning, så bliver verden bedre. Ét eller andet sted skal opgaven beskrives og kvantificeres. Og så skal det offentlige iøvrigt være langt bedre til at fortælle firmaerne, at de skal løse opgaven til det tilbudte beløb.

Alternativet er at offentligheden udelukkende holder sig til at specificere interfaces og dataformater - og at disse så lægges ud uden beregning. På den måde kan også små firmaer bidrage med at løse delopgaver, som offentligheden så kan vælge at købe - med fuld kommunikation mellem forskellige producenters løsninger. Desværre kræver sådan en specifikation et rigtig godt og detaljeret overblik over behovene - hvilket bestemt ikke er en velegnet opgave at lægge foran en administrativ medarbejder.

Så selv om jeg har stor sympati for dine synspunkter, tror jeg ikke de har gang på jord. Måske det kunne hjælpe, at politikerne holdt op med at ville lave itsystemer, der først og fremmest skal give den ansvarlige politiker status de næste 20 år (hvis systemet ellers virker). Hvis vi kunne holde os til systemer af en størrelse, som kan overskues og hvor resultatet kan leveres og testes indenfor kort tid. Men det er der desværre ikke så meget status i.