Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Er du også gået hen og blevet teknochauvinist på dine gamle dage?

25. juli 2019 kl. 21:1316
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Vi lever i en tid hvor mange mennesker automatisk rækker ud efter noget teknologi når de støder på et problem der skal løses. Som IT-konsulent forventes jeg måske at klappe i hænderne over den udvikling, men jeg synes alligevel der er større og vigtigere perspektiver at tage højde for, end hvor mange opgaver jeg kan sætte tænderne i. Misforstå mig ikke; jeg er vild med teknologi-baserede løsninger og har sikkert også hang til at tænke i løsninger der indebærer masser af teknologi, men jeg er varsom med at ikke falde i ”når-man-har-en-hammer-fælden”.

Det her med at tro at teknologi er løsningen på alt, hedder teknologideterminisme og lader til at være den dominerende tankegang, når man kigger sig omkring i den vestlige verden anno 2019. Jeg foretrækker at kalde det teknochauvinisme fordi det bedre udtrykker den fanatisme, der nogen gange præger debatten.

Vi så problemet på et samfundsmæssigt niveau, da tablets gjorde sit indtog og vores børn, fra vuggestue til universitet, skulle foretage alle deres lærings-aktiviteter på sådan en fætter. Ti år senere har videnskaben slået fast at vores børn lærer og husker dårligere ved at bruge digitale devices og at ungernes motorik nok også har lidt skade.

Teknochauvinismen har åbenbart gjort vores børn en bjørnetjeneste.

Ude fra virkeligheden

Lad mig give et andet eksempel på hvordan jeg har oplevet snigende teknochauvinisme. Det ligger nogle år tilbage, men jeg synes alligevel det illustrerer den tyrkertro på teknologiens magiske evner, som almindelige (ikke-IT- folk) kan have:

Artiklen fortsætter efter annoncen

En afdelingsleder kontaktede mig for at få at vide hvilke støjdæmpende headsets han skulle indkøbe for at komme det stigende lydniveau i hans afdeling til livs. Jeg valgte at besøge afdelingen for at få syn for sagn og der sad ganske rigtigt ca. 20 personer i et lokale og de talte stort set alle i telefonen dagen lang. Halvdelen af medarbejderne havde headset allerede, men støjniveauet var voldsomt.

I lokalet ved siden af, sad lige så mange medarbejdere og der var helt stille. De talte meget lidt i telefon, men rapporterede til den samme afdelingsleder. Da jeg fandt ud af det organisatoriske forhold, foreslog jeg at man blandede disse to medarbejdergrupper, for på den måde at udjævne lydniveauet. Det forslag blev mødt med et udtryk som om jeg netop havde tisset på fyrens fine gulvtæppe. ”Jeg skal bare vide hvilke støjdæmpende headsets jeg skal købe”, kom det vrissent fra afdelingslederen.

Efter at have forklaret at støjdæmpende headsets øger lydniveauet fordi vi taler højere for at høre vores egen stemme, og at teknologi ikke kunne løse problemet, sagde jeg pænt farvel. Dagen efter indkøbte fyren 20 kostbare, støjdæmpende headsets, som efter få dage havnede i skufferne og blev der. Problemet vandt, fordi det var vigtigere for ham at købe noget teknologi end at løse problemet.

(Inden headset-producenterne rotter sig sammen og planter et afskåret hestehoved i min seng, skal jeg lige tilføje at gode headsets er en af forudsætningerne for at få succes med sin unified communications-løsning, så spar ikke på headset-investeringen!)

Hvorfor er det kommet så vidt?

Hvorfor er der en udbredt tro på at teknologi kan løse alle vores problemer og at det bare gælder om at smide en masse penge efter noget teknik, så bliver alting meget bedre? Der er garanteret mange bud, men jeg vil vove pelsen og pege på tre årsager:

  • Supercomputere
  • Hollywood
  • Elon Musk

Supercomputere

Begivenheder som IBMs DeepBlue og senere Watson, der henholdsvis tævede Kasparov i skak og vandt i Jeopardy samt senest Googles AlphaGo der vandt over verdensmesteren i brætspillet Go, har givet folk en forestilling om at vi har computere der tænker ligesom mennesker. Det har været medvirkende til at forventningerne til teknologi i almindelighed og kunstig intelligens i særdeleshed, er ude af proportioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi er fascineret af supercomputere og når de kan udkonkurrere de skarpeste menneskehjerner, så får de rigtigt meget tid i medierne.

Sagen er bare at de skarpe menneskehjerner som de udkonkurrerer så grundigt, og som vi naturligvis ser op til, netop er skarpe til skak eller Go, fordi de er gode til at bruge deres hjerner på samme måde som computeren bruger sin processor.

Skakmesteren Kasparov kunne tænke mindst 20 træk frem og havde op til 20.000 tidligere spil i hukommelsen. Det er jo imponerende sammenlignet med f.eks. mine skak-evner, men i forhold til DeepBlues 700.000 spil i hukommelsen, så er det forsvindende lidt.

Den seneste supercomputer som har stjålet overskrifter, er Googles AlphaGo som senest i 2017 slog mesteren Ke Jie og i øvrigt var hovedpersonen i en meget omtalt dokumentarfilm.

For at træne AlphaGos maskinlæringsalgoritmer, fodrede man AlphaGo med omkring 30 millioner tidligere spillede spil, som blev ned hentet fra en række online platforme. Disse platforme bruges af professionelle Go-spillere over hele verden. De afsluttede spil gemmes endda i et standard-format som hedder Smart Game Format (SGF) og er derfor en letfordøjelig lækkerbisken for en supercomputer.

Supercomputeren er ikke ”klogere” end stormestrene. Den bruger sandsynlighedsregning og noget der kan minde om brute force til at løbe millioner af scenarier igennem og vælge det der mest sandsynligt giver sejr. Og den ved forøvrigt ikke at den spiller et spil eller hvorfor. Den regner bare.

Disse kampe mellem supercomputer og ”rugbrødscomputer”, var helt ulige kampe. Det svarer til at lade mig spille basketball alene, med mine 175cm og et par kilo for meget på mavsen, i en match imod et superhold bestående af LeBron James, Shaquielle O’Neill og Magic Johnson. Udfaldet er ret forudsigeligt.

Når resultatet af disse ”kampe” mellem mennesker og supercomputere udbasuneres i medierne, så efterlader det et fejlagtigt indtryk af at teknologien kan noget helt nyt og magisk, hvilket styrker vores teknochauvinisme i en eller anden grad.

Hollywood

Science fiction har påvirket os igennem en menneskealder. Film, tegneserier, bøger og TV-serier har en effekt, selv om vi jo godt ved at det er fiktion.

Vi har set teknologien gøre tilsyneladende fantastiske ting ved f.eks. at spille Go og skak, vi kan søge på trillioner af websider ved at tale til Siri og bede om en oplysning og når Hollywood så har suppleret med Terminator(s), HAL 9000, Jarvis og andre fantasifostre, så kan det være svært at huske hvor grænserne for hvad der er muligt, egentlig går.

Senest har Disneys nye udgave af Løvernes Konge dokumenteret at computere er i stand til at efterligne levende dyr så livagtigt, at menneskelige skuespillere tror at de snart er arbejdsløse. (Og det kan måske godt blive til virkelighed indenfor en overskuelig fremtid.)

Underholdningsindustrien påvirker os i et eller andet omfang og puster til vores teknochauvinisme.

Elon Musk

Jeg er stor beundrer af Elon Musk. Han drog ud fra Sydafrika for at ændre verden og det arbejder han ihærdigt på. Hans revival af den elektriske bil har vakt opsigt og han har skabt et følge af Tesla-loyalister der taler, eller råber, hans sag ud til hele verden. Medierne flyder over med historier om hans bilproduktion og ikke mindst hans forsøg med førerløse biler. Hans rumprogram omtales næsten ligeså meget som hans biler, men på trods af milliarder af skatte-dollars i tilskud, har han endnu ikke leveret så meget. Det skal nok komme, det tager bare meget længere tid end folk forventer.

Hans person fylder enormt meget i sociale medier og hans tweets får næsten ligeså meget omtale som Donald Trumps. Det folk ofte glemmer om den visionære Musk er, at han er sælger. Hans job er at skabe interesse for de forretninger han står i spidsen for og helt specifikt, så er han med sine el-biler oppe imod verdens største bilproducenter. Han er nødt til at stjæle opmærksomheden så hans relativt lille bilfirma, får en fordel i folks bevidsthed. Derfor lover han førerløse biler ”om to år”, selvom han naturligvis ved at det ikke er muligt.

Jeg vil forresten være lidt flabet og sammenligne Elon Musk med en opfinder jeg er kæmpe fan af: Dean Kamen. Du kender nok ikke navnet, men han sagde engang, i lighed med Elon Musk, ”Jeg vil løse verdens problemer” og så gik han ellers i gang med netop det. Kamen har opfundet geniale ting indenfor medicinalindustrien, som hver dag hjælper millioner af mennesker til et bedre liv.

Imens Elon Musk indtil videre, mest har lavet lækre sportsvogne til de velhavende, så har Kamen bl.a. opfundet et genialt og kompakt vandrensningssystem, som kan lave rent vand til fattige mennesker i den tredje verden. Hans opfindelse skal dog bruge mennesker for at få den ud til de der har brug for den.

Man kan overveje om ikke lidt af den opmærksomhed der tilfalder Musk, burde overføres til folk som Kamen?

Anyway, sagen er at Musk er rasende god til at komme i medierne og hans visioner bliver opfattet som om de bliver til virkelighed ”lige om lidt”. På den måde er ”rock-stjernen” Musk en væsentlig bidragsyder til vores tiltagende teknochauvinisme.

Kan – eller skal – vi gøre noget ved det?

Folk forventer ofte at teknologi kan løse alle deres problemer og de humanistiske løsninger, i form af f.eks. organisatoriske værktøjer, er åbenbart for besværlige.

Senest er kunstig intelligens blevet ”rekrutteret” i et (forgæves, mistænker jeg) forsøg på at modvirke klimaforandringer i stedet for at bruge ressourcer på at hjælpe de mennesker (typisk i den tredje verden) som rammes af klimaforandringerne.

Der findes f.eks. også metoder til at beplante eller opdyrke dele af den 1/3 af jordens overflade der i dag er ørken, men ingen af dem er teknologiske og måske derfor bliver der ikke løftet en finger på det område.

Jeg kan godt få den tanke at der er store og livsvigtige problemer der ikke bliver løst, fordi vi insisterer på at angribe dem med noget ”cool” teknologi, i stedet for at tage en mere lavpraktisk tilgang der skaber synlige resultater, hurtigere og billigere (men knap så cool…).

Vi skal absolut ikke springe helt over i den anden grøft og kun fokusere på ”den humanistiske” tilgang til problemløsning, men vi burde kunne blive bedre til at vælge den tilgang der skaber de ønskede resultater, mest effektivt. Og naturligvis kombinere dem, hvis det giver de bedste resultater.

Uanset hvad, så vil jeg, på allervenligste vis, opfordre til lidt mindre teknochauvinisme.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
31. juli 2019 kl. 17:52

Enig!

De bedste ideer til et system er dem som ikke kræver programmering. Det betyder ingen kode at skrive, teste eller vedligeholde.

Et systems resultater ikke er bedre end dets indgående data. Altså dårlige data giver dårlige resultater. Man bør ikke indføre AI eller avanceret IT løsninger til at gøre data bedre. Det løser ikke problemet, som er ved datakilden. Et eksempel elektronisk modtagelse af papirfaktura, hvor man med AI kan rette næsten alle stavefejl fra OCR. Den rigtige løsning er elektronisk faktura fra leverandøren.

Så har vi de offentlige administrative systemer, hvor folketinget har vedtaget et kludetæppe af love og styrelser har udgivet hyldemetervis af cirkulærer. Digitaliseringsstyrelsen tilføjer centralisering til teknochauvinismen, så det er op af bakke helt uden for kategori.

15
29. juli 2019 kl. 16:07

Virkeligt betryggende fremtidsperspektiv, at alle unge kun får deres nyheder fra de sociale medier..... :-(

Kan vi ikke lige få placeret et ansvar hos historielærerne i skolerne?

Der er noget, der hedder kildekritik og den didaktiske effekt lader vist meget tilbage at ønske.

Og det er vigtigere end nogensinde før - også med publicistiske medier.

Vi har lige haft Earth Overshooting Day, som er et mål for hvornår vi har brugt ressourcer for kalenderåret. Desværre har de publicistiske medier også slugt den råt og ukritisk. Selve metoden at regne den ud på, er kontroversiel med mange forhåndsantagede forudsætninger og det ville klæde medierne at gøre opmærksom på dette.

Det irriterer mig, at nogle af mine meningsfæller, som jeg jo således mener, har en god sag, falder for fristelsen til skræmmekampagne, one-liners mm. i smuk symbiose med selv den pæne del af pressen i at lave overskrifter og let sælgelige budskaber.

Miljø-og ressourcespørgsmål er for alvorlige til at appellere til følelser og forsimplede metaforer.

Jeg møder det ofte, når bekymringsindustrien huserer på Vanløse Torv - de tiltaler jo én, som om man er en uvidende idiot.

13
29. juli 2019 kl. 13:08

" Eller streaming som nok vil tage livet af det meste live TV, når den ældre genneration dør sammen med det. Der er ikke mange mennesker under de 30 år, som overhovedet ser TV eller hører radio. "

RET så skræmmende, da det betyder, at stort set alle under 30 år kun får deres nyheder via de sociale medier, hvor intet er valideret/kontrolleret for, om det faktisk er sandt.

Og det er nok også årsagen til, at Donald Trump kunne blive valgt til præsident i USA...... og at Rasmus Paludan fik 1,8% af samtlige stemmer til det seneste folketingsvalg..... og at briterne virkelig mener, at Brexit er den bedste løsning for dem.....

Virkeligt betryggende fremtidsperspektiv, at alle unge kun får deres nyheder fra de sociale medier..... :-(

10
27. juli 2019 kl. 19:47

Du har naturligvis ret Morten og det var for at illustrere at alternative løsninger på forhånd var udelukket.

God sommer.

9
27. juli 2019 kl. 17:34

God artikel. Men vil dog indskyde, at tanken om bare lige at blande medarbejderne for at udjævne støjen nok heller ikke er synderlig optimal. Så ødelægger man det blot for de der pt. arbejder i fred og ro... der skal kun én der snakker højlydt i telefon til at ødelægge koncentrationen for et helt kontor. Og selv ét støjende kontorområde med fx sælgere kan ødelægge det totalt for et nabo område med koncentrerede udviklere, hvis ikke der er døre imellem.

Personligt kan jeg ikke koncentrere mig ORDENTLIGT på kontorer med mere end 4-5 andre så jeg håber det igen vil blive umoderne med de store kontorområder...

Men det var en detajle i din overordnede pointe :-)

8
26. juli 2019 kl. 17:59

Min tommelfingerregel er at hvis man kan opnå 80% af funktionaliteten med et tænd/sluk-ur, så kan det næppe svare sig at implementere noget mere avanceret.

Det bliver helt sikkert nødvendigt, hvis vi skal nå et mål på 70% reducering af CO2. Så kan vi ikke lige lade 20% lige hist og pist.

Eller hvis vi ser på belysning i København. 20% besparelse på omkring 50.000 gadelamper, her har lidt også ret.

Men du har helt ret, hvis alternativer er ikke at gøre noget, så kommer man langt med lidt. Men hvis vi ser på lys, så er de lavhængen frugter som et skifte til LED, jo foretaget de fleste steder. Især i private hjem

Hvis vi også skal have sparet EL i erhver, så er man nødt til at øge prisen for EL. El er så billigt for erhver, så det ikke kan betale sig at høste selv de lavthængende frugter.

7
26. juli 2019 kl. 17:07

Hvis løsningen ikke bliver computeriseret, så kan vi jo ikke flygte fra ansvaret når noget går galt ("Computer says no" )

Og en kedelig manuel løsning kommer sjældent i aviserne som innovativ tænkning, som bruger banebrydende teknologi til at fremme synergistiske løsninger.

I mit arbejde med bygningsautomatisering og energioptimering har jeg også været ude for at kunderne ikke er så interesserede i lavteknologiske løsninger. Min tommelfingerregel er at hvis man kan opnå 80% af funktionaliteten med et tænd/sluk-ur, så kan det næppe svare sig at implementere noget mere avanceret.

6
26. juli 2019 kl. 17:05

Klima problemer? Det kan sikkert løses med en masse analyse og AI, eller kan det .....? I virkeligheden kræver løsningen ikke en masse analyse og AI. Løsningen er ellers ret simplet. Planeten er overbefolket, så der skal fødes færre børn i de næste mange årtier. Der skal skæres gevaldigt i mængden af flyrejser og containerskibe, og en masse lavteknologisk som selv burhøns kan svare på, så her er AI unødvendigt.

Så man kan få en bot til at slå en verdensmester i et eller andet spil, men man kan stadigvæl ikke lave en 100 procent sikker bot til førerløse biler, og en 100 procent sikker løsning på kræft behandling er vist nok stadig flere årtier væk, men man kunne jo starte med noget så lavteknologisk som at forbyde farlige kemikalier så procentdelen af dem som får kræft bliver minimeret fordi folk ikke render rundt med farlige kemikaler i kropen. Og så er der selvfølgelig problematikken med antibiotika, og for ikke at tale om, mishandling at dyr i landbrugs sektoren. Løsningen kræver heller ikke en AI at løse disse problemer.

5
26. juli 2019 kl. 16:42

Hvis vi ser tilbage eller frem, så ser vi ikke meget ændringer dag til dag. Eller store landvining eller teknologi spring, som bare ændre hele verden. Men de sker dog.

Se på micobølge ovenen. Den var først meget dyr, besværligt. men startet med at brede sig først i erhverskøkkener. Nu står den selv i en studenter hybel, til at lave popkorn i. Hvis du tager en person fra 1940-1950, så vil microbølge ovnen virke lige så magisk og overvælden, som hvis du mødte star trek replicatoren.

Det samme med mange andre teknologier, de kommer langtsomt og vi ser dem ikke. Men prøv at se hvor meget medie og underholdnings billedet er ændret på de sidste 10-15 år, på 3 områder

Spil, som nu er en større industri en film, og hvor film laves på basis af spil og ikke omvent som i 90'erne.

Eller stremining som nok vil tage livet af det meste live TV, når den ældre genneration dør sammen med det. Der er ikke mange mennesker under de 30 år, som overhovedet ser TV eller høre radio.

Desuden har facebook og andre medier jo total vent den måde som poltitik, samfundet og nyhedsformidling fungere på. Aviser er næsten ubetyderligt, og en influenser eller youtube vært kan have mere indflydelse på et emne end selv en landsdækende avis eller medier som tv2 og dr.

Det er 3 ting store ting, som er ændre med big data og computer. Det er kommet snigende, men prøv at forstille dig, at du for 30 år siden vil forklare hvor meget at verden var forandre på kun 20 år. At IBM ville væer ude af PC verden, at de 3-4 dyreste og vigtigste firmaer i verden knap eksisteres og rigtigt mange andre ting. Du ville blive betrakte som fantast eller sifi forfater.

Alt dettte er er lige stille kommen snigen.Det vil AI også samen med mange andre ting, vi slet ikke tænker på i dag. Det er jo ikke noget som skulle forhindre. at udviklingen ikke bare vil gå endnu stærkere de næste 20-30 år

Så igen hvor lang tid tog det dig inden Internetet og google at finde svar på hvad der kommer i TV i aften, hvem der vandt i VM i 1956, eller hvor når en person er født. Eller finde og invitere din gamle skoleklasse.

Når du tænker på hvor hurtigt og let det er sket, og det bare er "kommet luskende" Så tror jeg også vi vil se AI, lige så stille komme ind på områder som vi ikke tror i dag. Og om 30, så kan du igen se forbavset tilbage på den tid, hvor Jurister, socialforvaltning, telefonpasser/service,taxia og bilister samt en helt masse andre ting var styret af mennesker og ikke en form for AI.

4
26. juli 2019 kl. 14:13

Som fhv. konsulent har jeg flere gange ønsket at droppe kommende it-løsninger med manuelle og mere menneskelige løsninger - men det kniber med accept fra projektmagerne. Fortsæt din missionering.

3
26. juli 2019 kl. 13:01

Tak for kommentaren Lars.

Ja, jeg har lært at man skal være meget varsom med at kritisere Elon Musk ;-)

På den ene side så er det jo ildsjæle som ham der kan få udviklingen indenfor f.eks. el-biler til at accelerere, bare fordi han VIL det. På den anden side så skaber han urealistiske forventninger og presser sine folk i ekstrem grad.

Netop i dag har Teslas teknologi-direktør kastet håndklædet i ringen. Måske fordi han var for realistisk? Jeg ved det ikke.

God sommer!

2
26. juli 2019 kl. 12:52

Godt skrevet Johnny, og jeg er enig i det meste, selvom jeg synes du er for hård/kynisk/unuanceret ved den gode Elon. Jeg har også bemærket at der blandt gamle "IT ræve" er en pæn portion IT skepsis, netop pga. de forhold du har beskrevet. Mit motto for i dag ville være noget i retning af: IT er ikke magisk sovs men blot et værktøj, som skal behandles med store mængder sund fornuft, da det er svært at lave og vedligeholde, især korrekt, og kan have store negative konsekvenser.

1
26. juli 2019 kl. 07:43

Tak. Jeg håber, at din tankegang vil brede sig, inden digitalituret/teknokratiet er blevet helt enerådende.