Begejstringen var til at tage og føle på, da Danmark i december måned for første gang fik en digitaliseringsminister. Den nyudnævnte Marie Bjerre satte it-sikkerhed og digital tilgængelighed øverst på sin dagsorden fra starten. Særligt understregede hun, at der skal være plads til alle i det digitale samfund.
»Vi skal sikre, at digitale tilbud er nemme at bruge for alle uanset alder, og hvor dygtig man er til at bruge skærme. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi prioriterer det område endnu højere,« lød det fra Marie Bjerre, da hun fik overdraget nøglerne til ministeriet.
Siden er der ikke sket det store. Eller jo, vi har fået de rituelle besyngelser af Danmark som digital verdensmester, og ministeren har talt om mangel på it-uddannede. Men med ministerens svigtende fokus på tonstunge udfordringer som AI-våbenkapløb og en voldsomt sårbar it-infrastruktur, så fristes man til at stille spørgsmålet, om det gør nogen forskel at have en digitaliseringsminister?
Vi har i årevis digitaliseret til den helt store guldmedalje. Men som både Version2 og andre medier over længere tid har afdækket, har den guldmedalje en alvorlig bagside, når det kommer til nogle af de svageste borgere i samfundet.
Myndigheder og virksomheder har i årevis undladt at gøre hjemmesider og digitale løsninger ordentligt tilgængelige for eksempelvis svagtseende og it-udfordrede borgere, og en løsning så central som MitID bliver rullet ud med absurde krav om dyre, opdaterede smartphones, og et nærmest M.C Escher-lignende procesdesign, der har udløst stormløb på Borgerservice over hele landet og ekskluderet tusinder fra det digitale samfund.
Det er med andre ord hårde tider for de omkring 20 procent af befolkningen, der har svært ved it-systemer og mobiltelefoner. Kronen på værket er nu, at EU indleder en traktatbrudssag mod Danmark, fordi vi ikke lever op til de basale krav om at gøre det digitale samfund tilgængeligt for de svageste, og trods ministerens indledende skåltaler om tilgængelighed, har hendes eneste konkrete bedrift indtil videre været et enkelt lovforslag om gøre det lidt nemmere at blive fritaget for digital kommunikation med det offentlige.
Hvis man ikke ligner den uofficielle standardbruger (it-kyndig person mellem 18 og 50 år med en opdateret iPhone), så bliver man efterladt på perronen. Det er decideret pinligt for Danmark, og ministeren må og skal sørge for, at tvangsdigitaliseringen i det mindste sker med udgangspunkt i den virkelighed, borgerne lever i.
Heller ikke på it-sikkerhedsfronten har den efterhånden ikke så nye digitaliseringsminister adresseret bare de mest presserende ting. Rigsrevisionen og vores søstermedie Radar har afsløret alvorlige mangler i den helt basale beskyttelse af centrale it-systemer på tværs af ministerier, og hackerangreb på danske universiteter, SAS og Nationalbanken for blot at nævne nogle stykker. Verdens mest digitaliserede land er således kun nummer 32 i verden, når det kommer til at udmærke sig i cybersikkerhed. Det bør give yderst svedige håndflader inde i ministeriet på et tidspunkt, hvor Europa oplever krig, fjendtlige påvirkningskampagner og statsfinansieret hacking.
En del skal løses med EU-regulering, og med det nye NIS2-direktiv er der skrappe krav på vej til de omfattede virksomheder og myndigheder i Danmark, der kan forvente massive bødestraffe, hvis de ikke strammer op.
Direktivet skal dog først udmøntes i dansk lovgivning, og mens dansk erhvervsliv river sig i håret af frygt for både hackere og bøder, har digitaliseringsministeren ikke så meget som givet et praj om, hvornår der kommer et stykke dansk lovtekst, og hvem der har myndighedsansvaret for implementering af de nye regler for cybersikkerhed.
Heller ikke på den altoverskyggende AI-dagsorden har ministeren formået at markere sig med noget, der minder om et konkret udspil. Mens it-sikkerhedseksperter i kor efterlyser regler for brug af ChatGPT i de myndigheder, der behandler fortrolige oplysninger om rigets sikkerhed eller følsomme personoplysninger om borgere, afviser Marie Bjerre blankt at lave dansk lovgivning på området, før EU's bud på en regulering af kunstig intelligens træder i kraft. Hvornår det sker er i skrivende stund uvist, og ministerens største frygt er tilsyneladende at komme til at stå i vejen for erhvervslivet.
»Det vil være uetisk ikke at gøre brug af mulighederne i kunstig intelligens,« lød det fra Marie Bjerre på et samråd i Folketingets Digitaliseringsudvalg, hvor hun samtidig også afviste overhovedet at få lavet en trusselsvurdering af, hvad AI kan komme til at betyde for det danske samfund.
Lidt drillende kan man sige, at ministerens skarpeste udmelding i forhold til it-sikkerhed og nye teknologier har været at proklamere, at hun har slettet sin TikTok-profil. Hvis det er niveauet, så ser det desværre ud til, at svaret på det indledende spørgsmål er ja. Så kan det måske være lidt ligemeget med den digitaliseringsminister.
/adf
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
