Er CFCS pengene værd ?
Da CFCS for seks år siden blev oprettet blev konstruktionen kritiseret for dens næsten totale mangel på transparans, som ikke giver nogen mulighed for at evaluere om det faktisk virker.
Enhver evaluering må nødvendigvis forholde sig til udgiftssiden, men det er altsammen hemmeligt. Vi ved kun at vi hælder en lille millard skattekroner i FE om året, vi ved ikke hvor store indtægter de har, f.eks fra salg af overvågningsdata til andre stater og vi ved ikke hvor stor en andel af det samlede budget der bliver brugt på CFCS.
Det nærmeste vi kommer at få noget at vide er deres årsrapport, hvor 2017 udgaven nu foreligger.
Opgørelsen af sikkerhedshændelser som CFCS har været ind over afrapporteres i følgende inkompetente lagkagegrafik:
Hvor mange "Alvorlige" hændelse har der været ? Et godt gæt er "en", men det burde ikke være nødvendigt at gætte.
Imidlertid er det først med NIS direktivet fra 10 maj i år at der er indberetningspligt for offentlige myndigheder, så tallene siger os ingenting, for vi har ingen ide om hvor mange begivenheder der ikke blev indberettet.
Tallene bliver desværre ikke væsentligt bedre fremadrettet, for NIS direktivet påbyder ikke private aktører ("erhvervssektoren") at indberette sikkerhedshændelser.
Som tidligere omtalt i pressen har to private virksomheder opsagt deres tilslutningsaftale til CFCS's "sensornetværk" og årsrapporten siger at der ikke er kommet nye tilslutninger.
Tilbage i netværket er 39 offentlige myndigheder som reelt ikke har valget og 2 private virksomheder der er tilsluttet fordi en offentlig kunde har krævet og betalt for det.
CFCS har med andre ord næppe nogen betydning udenfor den offentlige IT.
Og det er sådan set det.
Resten af årsrapporten er en blanding af dårlig og meget forsinket IT journalistik og en enkelt tabel med "proaktive indsatser" der mest handler om mødeaktivitet.
Hvis man sætter øret på telegrafmasten kan de virkeligt kompetente IT sikkerhedsfolk lige svinge sig op på "Inderligt ligegyldigt tidsspilde", men det er sådan set fair nok, det er ikke dem CFCS skal hjælpe, de kan selv.
Jeg har derimod ikke kunnet opspore et eneste "Takket være CFCS..." eller "Hvis det ikke havde været for CFCS..." noget sted og har CFCS heller ikke, for så havde det sikkert været en prominent placeret i årsrapporten.
I alt er der ca. 825.000 offentlige ansatte i Danmark, heraf halvdelen i børnepasning, skoler, hospitaler og plejehjem.
Det er nok ikke helt forkert at gætte på at der er en halv million computere i den offentlige IT og omkring 1 million mobiler/tablets/håndterminaler.
Sætter vi CFCS's budget til en kvart milliard og fordeler det 50/50 mellem mennesker og computere koster CFCS 250 per offentlig ansat og 75 kroner per CPU+OS.
Det synes jeg er for dyrt, taget i betragtning hvad vi ser ud til få ud af det.
phk

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.