Algoritmer24. juni
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Elmålersagen: PhD-forsvar
Illustration: Prosa.
Blogindlæg2. november 2021 kl. 10:00
Ældre end 30 dage
(Elmålersagaen - kapitel 6. Læs sagaens del 1, del 2, del 3, del 4 og del 5).
Jeg var mandag d. 2021-10-25 til Lisa Hjerrilds PhD-forsvar om: "Retlige rammer for anvendelse af fjernaflæste elmålere i lyset af retten til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger".
Helt kort kan afhandlingen opsummeres til at handle om menneskeretten til privatliv holdt op mod den grønne omstilling, og i den balance vinder menneskerettighederne fordi dataindsamlingen er et uproportionalt stort indgreb i privatlivet.
Lisas forsvar startede derfor med at tale om prioriteringer. Vi kom rundt af EU-direktivet for smart meters, som siger, at slutkundernes privatliv skal beskyttes. Dette skal ikke blot ske i dag, men også i fremtiden, så en dataindsamling, der sker i dag skal også tage højde for fremtidig teknologi: Så hvis man med rimelighed kan forudse, at ny teknologi vil kunne lave re-identifikation af pseudonymiserede data, så skal disse data allerede i dag behandles som persondata – dette gælder også, hvis det kræver, at der er flere, der skal samarbejde for at kunne lave denne re-identifikation.
Artiklen fortsætter efter annoncen
At elforbruget er persondata eksemplificerede Lisa ved, at man kan se, hvornår folk står op og går i seng, men også at man formodentlig vil kunne se, om man holder ramadan, eid, juleaften og sabbat, og religion er i GDPR-sammenhæng en følsom personoplysning, hvilket folks døgnrytme ikke er.
Lisa havde fundet europæiske sager, hvor man har kikket på privatliv. Bl.a. vil telelogningsfolk nikke genkendende til Tele2-sagen og Digital Rights Ireland-sagen. Hun havde derudover en afgørelse fra det franske datatilsyn og en udtalelse det europæiske datatilsyn.
Og så fandt hun det ret uheldigt, at forskrifterne primært er udarbejdet af netselskaberne: De har ikke privatlivsbeskyttelse af borgeren som en primær interesse.
Til et PhD-forsvar er der opponenter, som er de, som skal finde svagheder i afhandlingen.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Den første indledte med at sige: ”Du har ødelagt mit forhold til min elmåler,” for han havde aldrig tænkt over, at elmåleren på den måde sladrer om hans privatliv. "Jeg er begyndt at skule ondt til den," som han sagde.
Han bad hende forholde sig til forskrifterne som retskilde: Hvilken status har de? Lisa mente, at de var at sammenligne med bindende administrative forskrifter, men de i øvrigt over tid havde ændret voldsomt form, så de var lidt svære at sætte i bås: Det var usædvanligt, at forskrifter giver rettigheder og pligter. Måske kunne man bruge lovkvalitetsvejledningen som ramme, når man skulle vurdere disse.
Han bad hende også om at komme med anbefalinger til politikerne, for hendes afhandling var formodentligt det største juridiske værk på netop dette område, og ville formodentlig være med til at definere retspolitikken.
Opponent 2 startede også med at tale om balancen mellem privatliv og de legitime interesser som kapacitetsplanlægning og balanceringsaktør, der begge har brug for data til at gøre deres arbejde. Hun talte desuden om den grønne omstilling.
Så spurgte hun, om det var rimeligt at antage, at disse indsamlede data ikke ville blive udsat for formålsforskydning. Kan vi forvente, at disse data for evigt blive holdt i et lukket system og ikke f.eks. blive brugt til dyneløfteri på et senere tidspunkt? Det mente Lisa ikke, at vi kunne forvente.
Men samtidigt bliver det absurd, hvis man skal indhente samtykke, for hvad hvis borgeren siger nej? Kan han så ikke få strøm? Når IoT-devices (og el-bilen) desuden gerne vil kende elprisen så kan det være svært at udøve sine rettigheder til at sige nej.
Lisa havde kikket på retsstatus i andre EU-lande, og flere lande (specielt i Sydeuropa) var det valgfrit at være få en fjernaflæst elmåler. Måske fordi sydeuropæerne er mere skeptiske over for myndighederne? Men selv i Holland, som vi normalt sammenligner os med, er det valgfrit. Derfor er det påfaldende at den danske lov ikke giver mulighed for dispensation.
Flere steder bliver det beskrevet, at man ved implementeringen af smart meters skal huske privatlivsbeskyttelse, men Lisa kunne ikke finde, at nogen i Danmark havde kikket på proportionaliteten i indsamlingen, og hun vurderede, at indsamlingen var uproportional.
”Men man vænner sig jo til det.” For mig var det en lidt for opgivende kommentar: Det gør det ikke i orden, at vi vænner os til det. Vi har også vænnet os til et post-9/11-samfund, men det gør det altså ikke i orden, og jeg synes, det er forfærdeligt, at børn i dag aldrig har oplevet andet.
Opponenterne var tydeligvis heller ikke klar over, at priserne for el er kendte nogle timer frem, men troede, at den blev fastsat på sekundbasis, og det gjorde, at de kom ud af nogle lidt underlige tangenter.
Også opponent 2 efterspurgte løsninger til lovgiverne.
Opponent 3 startede også med fokus på balancen mellem privatliv og samfundets interesse.
Men herefter gik hun efter grundlovens §72 (retten til privatliv fra staten). Er Energinet Danmarks Datahub i virkeligheden at betragte som staten og skal derfor følge Forvaltningsloven? (Ja, ifølge Lisa) og er netselskaberne ligeså (måske, ifølge Lisa).
Opponent 3 glædede sig desuden til at se sagerne som måtte komme, så vi kan få prøvet, om det er et uproportionelt stort indgreb. Lisa vurderede, at på det grundlag hun havde, så var det uproportionelt, for hun havde ikke kunnet ikke finde grundlagt for, at man behøvede at indsamle så mange data for at markedet kunne fungere. Kunne det ikke f.eks. gøres med en elmåler for enden af vejen, som dækker så mange husstande, at det ikke længere er personoplysninger af aflæse den hvert minut?
Alt i alt var det virkeligt godt input til elmålersagen, så jeg skal have sendt afhandlingen til Datatilsynet. Hvis den førende juridiske ekspert på netop fjernaflæste elmålere og menneskerettigheder mener, at indsamlingen i dag er uproportionel, så kan det kun gavne elmålersagen.
Men jeg er ked af, at Lisa ikke lige havde brugt 5 minutter på at kikke efter Privacy-by-Design løsninger på scholar.google.com, for en stor del af de juridiske overvejelser bliver irrelevante, hvis dataindsamlingerne gøres anonyme (f.eks. med mit design eller med andres, som går all-in på signerede virtuelle digitale målere og hvad ved jeg). Og dette kunne fint have været en anbefaling til en løsning.
Med hensyn til om målerdata kan bruges til at forudsige religion, så kunne jeg godt tænke mig at se, om man faktisk kan se, om man holder ramadan, eid og sabbat. Så hvis du kender nogen, der holder disse og som kunne lokkes til at give mig fuldmagt til at rekvirere en kopi af deres timemålerdata for det seneste år, så vil jeg meget gerne i kontakt med dem.
