Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Elmålersagen: Fogedsagen tabt. Elmåler skiftet - vi tager en civil sag

32 kommentarer.  Hop til debatten
Elmålersagen: Fogedsagen tabt. Elmåler skiftet - vi tager en civil sag
Illustration: Prosa.
Blogindlæg7. december 2021 kl. 10:00
errorÆldre end 30 dage

(Elmålersagaen - kapitel 7. Læs sagaens del 1, del 2, del 3, del 4, del 5 og del 6).

(Soundtrack: https://www.youtube.com/watch?v=XMbvcp480Y4 https://www.youtube.com/watch?v=7-9wXQpzESo https://www.youtube.com/watch?v=54h8TxJyNy0 og https://www.youtube.com/watch?v=RRB3X1P4RBs).

Jeg tabte fogedsagen.

Dommeren lagde vægt på ejerskabet (som frygtet), på at jeg ikke har bevist, at måleren ikke overholder GDPR (som frygtet), og så lagde han vægt på, at Radius har sendt sikkerhedsinformation, og at dette viser, at de overholder GDPR. Informationen fortæller blot, at data sendes krypteret og at de lover at passe på dem. Så dommeren fangede ikke essensen i problemet: At man ikke behøver at opsamle data (og derfor ikke laver Privacy-by-Design), og dermed kommer han heller ikke frem til, at sagen er principiel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi kunne godt appellere, men min advokat mener, at man vil komme til samme resultat: Vi får ikke dommeren til at tage stilling til det spørgsmål, som er centralt for os: Er elmålerens dataindsamling lovlig?

Til det skal vi istedet føre en civil retssag, og her skal vi gøre det mere klart, at deres kryptering af trafikken ikke er nok til at overholde GDPR, og at elmålerdata er følsomme personoplysninger, idet man ud af dem udlede praktiserende kristne/muslimer/jøders religion (elforbruget adskiller sig fra normalt juleaften, under ramadan og sabbat). Efter PhD-forsvaret virker det mere sandsynligt, at vi vil vinde den sag, så hvis ellers vi kan få min retshjælpsforsikring til at dække, så fører vi den.

Måleren er skiftet

Måleren blev skiftet sidste torsdag.

Økonomi

Desværre har jeg stadig en ubetalt regning på omkring 20.000 kr, der stammer fra forarbejderne fra før fogedsagen, og disse kommer retshjælpsforsikringen aldrig til at dække.

Så tak for jeres donationer og MobilePay kommentarer: Det giver energi til at gå videre.

Donationer er stadig meget velkomne på: Broager Sparekasse reg 9797 konto 01325671 eller via MobilePay til 60666699 (se flere donationsmåder).

32 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
32
10. december 2021 kl. 16:22

Hej Et forslag til sagen.

Hvad med at gøre retten opmærksom på at El målerens overvågning af en bolig krænker menneskerettighederne.

Her tænker jeg særligt på at hvis eks en førtidspensionist bor alene, så kan kommunen til enhver tid kræveat få udleveret information om vand/el forbrug i jagten på "sociale bedragere". Dataen som elmåleren indsamler er utrolig detaljeret og registere jo forbruget hver eneste time året rundt, og man kan derfor se nøjagtigt hvilken dag og time der har været eks ekstra forbrug eller man kan se på en persons dags/livs rytme hvornår de står op, hvornår de går i seng ud fra den data som er tilrådighed.

MEN faktisk burde det slet ikke være så svært for et el selvskab at gøre det anderledes og respektere folks privatliv. Eks har jeg selv en fastpris kontrakt som gælder 1 år så for mig er det sådan set bedøvende lige meget at få registeret data om hvad jeg bruger af EL hver time og alle mulige grafer som viser forbruget pr time Ærligt talt burde det jo være nemt at lave en elmåler som tæller forbrug men KUN indberetter forbruget en gang hver 14 dag og hvor man ikke kan se forbruget "live" eller for hver time.

El data osv. er jo personlig data og falder data i de forkerte hænder så kan det jo bruges af eks indbruds tyve til at se i hvilket tidsrum der typisk ikke er noget aktivitet i huset.

Alternativt giv os en gammeldags kedelig elmåler, de virkede jo glimrende. Sværere er det vel ikke. ( jeg er klar over det er folketinget som har lavet loven så vi all skal dele data hele tiden.. men love er til for at blive ændret især hvis den viser sig at være ulovlig og eks stride imod menneskrettighederne osv )

31
9. december 2021 kl. 22:02

Nævnes det direkte i lovgivningen, så ser jeg ingen problemer i, at Energinet får adgang til data fra de, som tilvælger varmepumper. Det betyder ikke, at det skal gælde for alle de, der ikke har tilvalgt dette. Igen ser jeg ingen modstrid mellem lovgivningen og min løsning som en standardløsningen for de fleste.

Det nævnes i kommentarerne til lovgivningen at formålet blandt andet er at give Energinet mulighed for at sammenkøre data fra forskellige energiformer og offentlige databaser. Men love er ikke lavet så at de forkarer sig selv. Så naturligvis står det ikke direkte i loven men det er der hellere ingen andre formål (overhovedet!) der gør.

Jeg synes du er ude i at du bare er uenig med de folkevalgte i Folketinget om hvor meget data der skal indsamles (månedsbasis i stedet for 15 minutter etc). Det er fair nok, det er jeg nok også uenig med dem om. Men det ændrer bare ikke på at Folketinget har lavet loven sådan at der skal indsamles timedata, til forskellige formål som du kan være enig eller uenig i er nødvendigt. Det står direkte i loven at det skal være 15 minutter så det er ikke Energinet der har fundet på den del.

De har taget stilling til GDPR i lovgivningsarbejdet og noteret i kommentarerne til loven at antal personer med adgang til indsamlet data skal begrænses, at der skal anvendes kryptering og at det derudover er lovligt for energiselskaber at indsamle data til at opfylde den retslige forpligtigelse loven udgør.

Så kan man måske mene at det ikke er nok, at de eksempelvis også skulle have begrænset granulariteten mest mulig (måned i stedet for 15 minutter). Men er vi så ikke ude i at du skal have en sag for EU domstolen? Det er ikke noget byretten finder frem til ved at du sagsøger en part, som bare følger loven som den er skrevet.

Endelig så skal man huske at det er samme Folketing der insisterer på ulovlig mobillogning. Det kan godt være at energiforbedringer er eksemplet i lovens kommentarer, men det er uden tvivl meningen at det offentlige kan tjekke alle de ting, som du frygter at de vil tjekke. Ikke det med religion, men de vil helt sikkert godt vide om der snydes med forsøgerpligten, bopælspligt, kontanthjælp og så videre. Det styrker din sag men ændrer ikke på at den ikke kan vindes i byretten.

30
9. december 2021 kl. 18:21

Antag at du har fået tilskud til installation af en varmepumpe. Energinet er blevet pålagt (ved lov vedtaget af Folketinget) at sammenkøre offentlige databaser og føre tilsyn med at du faktisk også har installeret den varmepumpe. Det kan de ved at tjekke dine timemålinger og sammenholde med udendørstemperaturen og dit historiske forbrug.

Men det kan Energinet jo også gøre på månedsbasis. Så muligheden for sammenkørslen er dermed opfyldt. Og er der mistanke om snyd, så vil en retskendelse i min løsning kunne åbne for timemålingerne.

Så jeg er ikke enig i, at dette ikke er opfyldt. Du kan godt være uenig i min vurdering, men så lad os blive enige om, at det er en vurderingssag.

Under alle omstændigheder vil man næppe vurdere det på nogle få timer, men over en længere periode - du kunne jo være på ferie/i fængsel/udstationeret/ønske at spare på strømmen/have fjollet rundt med termostaten/bruge gasvarmeovn fordi strømprisen er gået amok.

Det kan også anvendes til generelle forskningsmæssige formål (statistik). Hvor meget strøm bruger varmepumper i gennmensnit målt op imod vejrdata så som temperatur, vind, regn etc.

Men dette vil være en helt klar formålsforskydning, hvis det ikke er direkte nævnt i lovgivningen (og jeg har godt nok ikke set det i nogen paragraf - har du?). Ønsker man det, må det være rimeligt at bede om samtykke.

Nævnes det direkte i lovgivningen, så ser jeg ingen problemer i, at Energinet får adgang til data fra de, som tilvælger varmepumper. Det betyder ikke, at det skal gælde for alle de, der ikke har tilvalgt dette. Igen ser jeg ingen modstrid mellem lovgivningen og min løsning som en standardløsningen for de fleste.

29
9. december 2021 kl. 15:32

Prøv at give et eksempel, hvordan du ville snyde. Vi antager, at du ikke kan ændre i softwaren på elmåleren.

Antag at du har fået tilskud til installation af en varmepumpe. Energinet er blevet pålagt (ved lov vedtaget af Folketinget) at sammenkøre offentlige databaser og føre tilsyn med at du faktisk også har installeret den varmepumpe. Det kan de ved at tjekke dine timemålinger og sammenholde med udendørstemperaturen og dit historiske forbrug.

Eller det kunne måske være at du har fået tilskud til at hulmursisolere i et hus der er elopvarmet. Igen skal Energinet sammenholde dit energiforbrug med graddage etc.

Det kan også anvendes til generelle forskningsmæssige formål (statistik). Hvor meget strøm bruger varmepumper i gennmensnit målt op imod vejrdata så som temperatur, vind, regn etc.

Men dit forslag går ud på at Energinet ikke skal kunne tilgå timemålingerne uden din accept. Det er præcis det som Folketinget ikke er enige i. De vil netop tilgå timemålingerne for at sammenkøre databaser for at kunne afsløre snyd. Snyd med energitilskud, ikke snyd med målingerne.

28
9. december 2021 kl. 13:36

Jeg antager at de effektbærende dele af din elmåler er simple kobber-baserede ledninger, og datahøsten sker ved at f.eks. måle den inducerede støm/spænding i en leder der er trukket parallelt med effektledningen, eller tilsvarende .. Den analoge datahøst sendes derefter ind i et digitalt kredsløb.

Effektlederene vil være upåvirkede, men det digitale kredsløb kunne tænkes at være følsomt for EMP-pulser i tistrækkelig stor skala.

Inspiration :

https://www.youtube.com/watch?v=JvpZXmYRP4o&ab_channel=Hacktuber :-)

25
8. december 2021 kl. 19:56

Men der står jo netop, at det er Energinet, der skal skal lave forskrifter, der indfører en model for timeafregning.

Ja men den model, som Ole har foreslået som alternativ til det Energinet har lavet, opfylder ikke kravene i bekendtgørelsen. Oles model er at Energinet ikke skal have indsigt i en kundes timedata. Men lovens formål, jævnfør kommentarerne til loven, er at Energinet skal sammenkøre data og føre tilsyn med at kunden ikke snyder med tilskud til energiforbedringer. Det er ikke muligt med Oles model.

Når man fører sag med påstand om at designet kunne være anderledes, så bør man måske også have nogle argumenter for hvorfor Energinet skal tilsidesætte både lov og bekendtgørelse og lave et design, hvor de ikke kan udføre det lovpligtige tilsyn. Det argument var GDPR men den holder ikke når GDPR eksplicit angiver at national lovgivning har forrang. Så er der argumentet med menneskerettigheder og til det kan man kun sige at krigskassen skal være godt fyldt for det bliver en lang kamp.

24
8. december 2021 kl. 11:44

Mener du at ovenstående ikke er gældende lov eller ikke udgør en retslig forpligtiglese for Radius og Energinet fordi det er en bekendtgørelse? Den taber du.

Det er ikke i sig selv gældende lov, men det udgør en retslig forpligtelse med grundlag i gældende lov.

Men der står jo netop, at det er Energinet, der skal skal lave forskrifter, der indfører en model for timeafregning.

Energinet vil være ansvarlige for, at disse forskrifter lever op til såvel denne bekendtgørelse som anden lovgivning.

Det er klart, at Energinet er i en klemme, hvis de ikke samtidig kan leve op til både bekendtgørelsen og øvrig lovgivning. Men det fritager dem ikke for ansvar.

23
8. december 2021 kl. 11:14

Han er imod, at der ikke er indbygget Privacy (for kunden) i den elmålerløsning som Energinet har implementeret!

Der er da netop indbygget Privacy by Design i elmålerløsningen - data er transportkrypteret. Og Fogedretten fandt også, at Radius havde bevist, at elmåleren behandlede data efter forskrifterne i GDPR. Jeg ved ikke, hvad der ellers bliver sendt af data, udover forbrugsdata. MålerID? Det ville tælle som pseudonymiseret data, som også hører under 'privacy by design' paraplyen.

Privacy by Design betyder ikke, at man skal sikre alting som Fort Knox. Det betyder heller ikke, at man ikke må krænke andre rettigheder. Det betyder, at man må acceptere, at der er en risiko, og at man derfor skal gennemføre nogle praktiske tiltag for at reflektere disse risici (af varierende sandsynlighed). Det fremgår i art. 25, hvilke momenter man bør lægge vægt på.

Ja, der er en risiko for krænkelse af nogle frihedsrettigheder. Men hvor høj er den risiko? Hvor sandsynligt er det? Og ud fra risikoen vurderer man, hvad der er nødvendigt: Pseudonymisering, transportkryptering, login med NemID for at se forbrugsdata, adgangskontrol og logging, overvågning af netværkstrafikken, ulovlig indtrængen, mv.

22
8. december 2021 kl. 10:22

Du/i bedes venligst huske, at jura er ikke en eksakt naturviden! Jura er samfundsvidenskab, hvor grænserne ikke altid er tydelige og der er næsten altid modsatrettet hensyn i dommen.

Denne lidt barnlige tro på at man lige Googler ”Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere” som så rydder bordet – er lidt naiv.

Nu må Ole rette mig hvis jeg tager fejl, for som jeg forstår Ole Tange, så er Ole ikke imod ”Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere”.

Han er imod, at der ikke er indbygget Privacy (for kunden) i den elmålerløsning som Energinet har implementeret! Retten til privatliv fremgår af Grundloven, såvel som Menneskerettigheder og EU-forordninger om særligt beskyttede oplysninger.

Min vurdering at Energinet blot kunne havde gjort som jeg skriver ovenfor.

Altså lav en Privacy-by-Designløsning, hvor elmåleren beregner prisen udtrykt i DKK i yderste krypteringslag og i inderste krypteringslag ligger de faktiske data som kun kan tilgås med kundens forudgående accept eller efter en dommerkendelse herom.

21
7. december 2021 kl. 23:16

Jeg mener ikke, at forskrifterne er del af loven. Jeg mener, at forskrifterne skal leve op til GDPR, og at disse ikke er omfattet af undtagelsen i GDPR's artikel 6.1.c

Bekendtgørelsen finder du her:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/75

§ 8. Netvirksomhederne indsender timemålte forbrugsdata til datahubben fra de af netvirksomhedernes slutbrugere, hvor der er idriftsat fjernaflæste elmålere, når der i forskrifter udstedt af Energinet er indført en model for timeafregning af alle slutbrugere.

Her står der at Radius skal indsende timemålte forbrugsdata til datahubben. Så kan man ikke vinde en retssag med påstanden om at de kan nøjes med at kalkulere prisen og indsende data med længere interval end 15 minutter (der står 15 minutter i loven på trods af ordet "timemålte") eller data krypteret på en måde, så at datahubben ikke kan tilgå data.

Mener du at ovenstående ikke er gældende lov eller ikke udgør en retslig forpligtiglese for Radius og Energinet fordi det er en bekendtgørelse? Den taber du.

Det er jeg så ikke enig i for jeg er ret sikker at ministeriet siger at det aldrig har været meningen med ”digitalt dyneløfteri” ligesom jeg tvivler på folketinget skulle støtte den nuværende løsning.

Hold fast og tag lige noget blodtrykssænkende - formålet er præcis digitalt dyneløfteri og det har Folketinget debatteret og godkendt. Se her:

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l165/20171_l165_som_fremsat.htm

Læs sektion "3.4 Samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser" (søg efter det, der er meget tekst). - det er for langt til at citere her. Et hurtigt citat fra sektion 3.4.1 som skud fra hoften er dog:

I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, er en behandling lovlig, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige

Eller hvad med:

Formålet med samkøringen er således først og fremmest at sikre, at den samme energibesparelse ikke tælles med flere gange. Såfremt en sådan dobbelttælling opdages, vil forholdet have en konsekvens for de forbrugere eller slutbrugere af energi, som f.eks. har modtaget flere tilskud fra flere forskellige energiselskaber til realisering af den samme energibesparelse, idet det ene energiselskab kan kræve tilskuddet tilbagebetalt og har mulighed for at anmelde forholdet til politiet

Og hvis i undrer jer over hvor det med energibesparelser kommer fra, så kan jeg kun sige at jeg trackede hvornår en af de relevante paragrafer i "lov om elforsyning" blev indført og det kommer herfra. "Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget" er vedtaget 1 år senere.

Eftersom at Oles sag går på at timeaflæst målinger kan bruges til digitalt dyneløfteri men at Folketinget er blevet informeret om at formålet med loven er digitalt dyneløfteri, så ser jeg ikke at sagen kan vindes medmindre det er staten Danmark der er modpart og retsinstansen er en overstatslig domstol (EU-domstolen, Menneskerettighedsdomstolen etc).

20
7. december 2021 kl. 22:40

Jeg har forsøgt at følge med i denne sag fra Dag 1. Men sagen er blevet lidt TL;DR - vi mangler måske en samlet historisk tidslinje, så alle kan være med?

Sagens udfald i Fogedretten er ikke specielt overraskende - det er sjældent, at de laveste retsinstanser vil tage stilling til det principielle - det er de øvre retsinstansers opgave at gøre, imens de laveste retsinstanser skal udmynte retspraksis. Det er dermed ikke et overraskende udfald, at sagen af Fogedretten behandles som en ren og skær rutinesag med henvisning til tidligere sager ved Landsretten.

Jeg har fulgt med i diskussionen om art. 6(1)c. Jeg er nok ikke helt enig i, at Energinets forskrifter er ugyldige. I min undervisning har jeg noteret mig, at "retlig forpligtelse" udspringer af officialprincippet, og at det dermed er alle autoritativt fastsatte retskilder, der hører under denne paraply: lov, administrative forskrifter, domstolsafgørelser, mv. Og så vidt jeg lige kan forstå, så strækker Energinets forskrifter sig ikke udover lovens fastsatte ramme, jf. Elforsyningsloven, Lov om Energinet, mv.

Andre kommentatorer her på version2 har også tidligere henvist til, at det fremgår i Elforsyningsloven, at de fjernlæste elmålerne skal indsamle data om forbrug minimum hvert kvarter. Alene det sætter vel automatisk GDPR ud af spil?

Som jeg husker det fra min undervisning i Persondataretten, så kan man trække en direkte linje fra TEUF og EUs Menneskerettighedscharter, navnligt Retten til Privatliv og Retten til Beskyttelse af Personoplysninger ned til GDPR. Derfor bliver man også nødt til at se på - som du selv tidligere har været inde på - om der er undtagelser opad i fødekæden.

Helt generelt er det sådan, at retten til privatliv i Menneskerettighedschartret ikke er absolut. Den kan undtages, hvis der foreligger særligt vægtige årsager hertil. Fx politiets efterforskning. Eller samfundssituationen, terrorisme, mv. I den forbindelse kan det nævnes, at vi i EU både har en ret til at blive tilsluttet elnettet — under regler fastsat af den nationale operator, dvs. EnergiNet — og en ret til religionsfrihed.

Så - og nu gætter jeg - er denne sag vel i bund og grund et abstrakt principielt spørgsmål, om du må tåle, at dit privatliv og din religion potentielt kan krænkes ved at have en elforbindelse tilsluttet dit hjem? Men det det er først her, at sagen bliver principiel og rigtigt interessant efter min mening. Men det skal man nok op på EU Domstolsniveau for at få svar på.

Som jeg forstår sagen, så handler det indtil videre om, hvorvidt vi kan samkøre elforbrugsdata med andre typer data for på den måde at udlede en persons religiøse overbevisning eller privatliv.

Selv hvis du får overbevist en domstol om, at eldata skal nyde en højere behandlingssikkerhed - så får du ikke flyttet oplysningskategorien. Artikel 9 er præskriptiv. Forbrugsdata er ikke i sig selv en særlig oplysningskategori, så det bedste udfald er, at eldata skal nyde en højere behandlingssikkerhed. Og selv hvis vi udledte religion og privatliv fra eldata, så ville vi måske alligevel kunne falde tilbage på art. 9(2)g - nemlig at levering af el til din husstand er en væsentlig samfundsinteresse, som sandsynligvis opvejer din individuelle ret til privatliv og religionsfrihed i det omfang, at behandlingssikkerheden er i orden. Pt. er transportkryptering åbenbart i orden. Her bør du nok overbevise Datatilsynet, som igen skal overbevise alle de andre datatilsyn om at gennemføre en praksisændring og udgive en forskrift omkring behandling af forbrugsdata.

Jeg tror simpelthen ikke, at det er en sag værd at køre gennem retsvæsnet. Din tid ville nok være givet bedre ud ved at føre noget lobbyarbejde med store rettighedsorganisationer og kontakte politikere og medier.

19
7. december 2021 kl. 18:47

Ja og som du har konkluderet, så er GDPR ikke en sådan. Derfor virker det lidt mærkeligt at køre sagen på GDPR - den taber du bare.

Måske udtrykker jeg mig uklart. Måske er der bare dele, som vi er uenige om?

Jeg mener ikke, at forskrifterne er del af loven. Jeg mener, at forskrifterne skal leve op til GDPR, og at disse ikke er omfattet af undtagelsen i GDPR's artikel 6.1.c:

  1. Processing shall be lawful only if and to the extent that at least one of the following applies: ... (c) processing is necessary for compliance with a legal obligation to which the controller is subject;

Den samme holdning har min advokat samt en stor del af de jurister, som jeg har vendt sagen med. Andre jurister er uafklarede, men ingen er af den opfattelse, at forskrifterne har samme retsstatus som loven, og ingen af dem er overbevist om, at forskrifterne falder ind under 6.1.c.

Jeg fornemmer, at du er uenig i dette, og vi kan formodentlig blive enige om, at dette punkt er væsentligt og at der ikke er klare domme, som viser hvem af os, der har ret.

Jeg snakkede tidligere med en af dem, der sidder hos mit forsikringsselskab og som afgør om selskabets retshjælp vil dække. Kort opsummeret så ville de kun dække, hvis de vurderede, at der var en reel chance for at vinde.

hvis sagen er tabt på forhånd, så vil jeg forvente, at de vil afvise at dække sagsomkostninger, når vi er klar med den civile sag.

Jeg tvivler på, at Folketinget har tænkt over, at elmålerdata kan bruges til at sandsynliggøre husstandens religion. Jeg havde ikke, før jeg var til PhD-forsvaret. Hvis Folketinget var klar over det, tror jeg, de ville bede Energinet om at rette forskrifterne. Men Energinet kan lave denne rettelse uden Folketingets involvering: Det kræver ikke lovændring.

18
7. december 2021 kl. 18:15

Der er intet der tyder på at Energinet har udfærdiget reglerne anderledes end Folketinget har tænkt at det skulle gøres.

Det er jeg så ikke enig i for jeg er ret sikker at ministeriet siger at det aldrig har været meningen med ”digitalt dyneløfteri” ligesom jeg tvivler på folketinget skulle støtte den nuværende løsning.

Man kan jo blot lade måleren beregne prisen og tilbagesende det akkumulerede forbrug til datahubben udtrykt både i kroner og forbrug, men krypteret på en sådan måde, at ingen kan tilgå de detaljerede oplysninger om forbruget, uden forbrugerens samtykke. Mener nogen at måleren ikke fungerer kan de jo udskifte måleren, opdaterer softwaren på måleren eller tage en retssag om adgang til målerens detaljerede forbrugsdata.

Ole T har ret i at alle retsakter ikke har ”samme styrke” og her ligger beskyttelse af personfølsomme oplysninger som religion, seksualitet, race, etnisk oprindelse, religiøs eller filosofisk overbevisning osv. klart over hvad et ministerium kan lave lovbekendtgørelser om.

Det er ikke afgørende om f.eks. Radius skriver at kunden er muslim. Det afgørende er om man kan udlede dette af de oplysninger som Radius register.

For læsere i dette forum vil det ikke være nogen større opgave at beregne hvordan f.eks. Ramadanen og andre religiøse højtider falder og sammenholde dette med solens op- og nedgang med det eksakte elforbrug på mikroniveau pr. dag og på den måde beregne sandsynligheden for en bestemt religiøsitet.

Jeg kan derfor ikke se at den valgte model med at sende forbrugsdata til datahubben fordi man i realiteten register folks personfølsomme oplysninger som religion og seksualitet ligesom der er store muligheder for ”digitalt dyneløfteri”, hvis der samkøres med vand og varme som aflæses på samme vis.

Og det er det en ”Syn- og Skønsmand” skal konkludere – ellers tabes den sag.

Og gør ”Syn- og Skønsmanden” det, så lægger ministeriet sig fladt ned og siger at dette naturligvis ikke var hensigten ad bagdøren indføre ”digitalt dyneløfteri”, ligesom at de vil tørre sagen af på energinet som ”de bare lyttede til om, hvad der var teknisk muligt”.

17
7. december 2021 kl. 16:55

Præcis. Og derfor kan de heller ikke lave regler, der strider mod retsakter, der er højere i den retslige trinfølge: De skal overholde rammeloven og alle andre (højerestående) retsakter.

Ja og som du har konkluderet, så er GDPR ikke en sådan. Derfor virker det lidt mærkeligt at køre sagen på GDPR - den taber du bare.

Kan du køre den på menneskerettigheder? Måske, jeg er ikke ekspert, men Energinet repræsenterer Folketinget i det her og det er effektivt staten Danmark du søger at føre sag imod. Jeg tvivler på at det fører til noget at gå efter den forkerte part.

Der er intet der tyder på at Energinet har udfærdiget reglerne anderledes end Folketinget har tænkt at det skulle gøres. Enten skal denne kamp vindes politisk eller du skal have indbragt Danmark for Menneskerettighedsdomstolen. Jeg fornemmer dog at det er et long shot og det også er derfor i ikke forsøger at gå den vej.

15
7. december 2021 kl. 16:33

Kan man så ikke sørge for at de ikke kan fjernaflæse den ?

Det er jeg sikker på, at nogle af de strålingsfølsomme vil prøve. Det bliver ikke mig.

For mig har det hele tiden været et juridisk spørgsmål - ikke et spørgsmål om civil ulydighed: Jeg er jo som sådan ligeglad med min elmåler, men dette kan skabe den præcedens, der skal til for at datahøsterne tager privacy-by-design alvorligt.

14
7. december 2021 kl. 16:28

Kan man ikke køre sagen mod ministeriet på at Målerbekendgørelsen er i strid med GDPR ?

Men Målerbekendtgørelsen er så vidt jeg kan se ikke i strid med GDPR, hvis forskrifterne ændres. F.eks. så forskrifterne istedet bruger en indsamlingsmetode ala den løsning som tidligere skitseret.

Med andre ord: Der skal ikke ændres nogen love. Kun nogle forskrifter. Og disse ændres jævnligt. (Så vidt jeg kan se, er det forskrift D1+2, der skal rettes).

11
7. december 2021 kl. 14:59

Kan de f.eks. kræve, at du skal kalde førstefødte for René, hvis du vil have strøm?

Nej Energinet kan kun lave regler indenfor de rammer som er beskrevet i rammeloven. Det er ikke et nyt koncept, faktisk er en meget stor del af den danske lovgivning lavet som rammelove. Alt omkring din bil er eksempelvis specificeret med rammelovgivning og du kan altså komme i fængsel for at bryde disse regler.

Hvis Radius dømmes til, at de ikke må lave dataindsamlingen på grundlag af menneskerettighederne, så er det jo tydeligt, at de burde have sagsøgt Energinet, da forskrifterne blev vedtaget.

Meget usandsynligt. Det vil være Danmark der skal dømmes for brud på menneskerettigheder, ikke Radius. Og givet vi ved hvordan det er gået med masseovervågning i telebranchen, så skal du være mere end almindeligt vedholdende for at komme i mål med den.

10
7. december 2021 kl. 14:49

</p>
<ol>
<li>
<p>Folketinget vedtager en lov om at der skal dataindsamling. Folketinget vedtager at Energinet skal specifere detaljerne indenfor de rammer som Folketinget har sat (kaldes også en rammelov).</p>
</li>
<li>
<p>Energinet laver nogle regler, der har lovgivende magt, men som man her i forumet mener er i strid med GDPR. Reglerne er klart indenfor de rammer som Folketinget har sat.</p>
</li>
<li>
<p>Radius implementere de regler som Folketing og Energinet har vedtaget.</p>
</li>
</ol>
<p>I sidste ende er det altså Folketinget der skal sagsøges og det kan man ikke. Jeg skal ikke gøre mig klog på om Danmark kan indbringes for EU retten. Men sagen er bare at Folketinget fra starten af ikke har været underlagt GDPR - det står eksplicit i GDPR at national lovgivning er undtaget.

Humlen ligger i den retslige trinfølge. Alle retsakter er ikke lige: Grundloven, menneskerettighederne, EU-forordninger, danske love, bekendtgørelser, cirkulærer/anordninger, forskrifter.

Hvis en af de underliggende retsakter strider mod en overliggende, så er det den overliggende, der gælder, og den underliggende, der skal rette ind.

Jeg vurderer, at indsamlingen strider mod en EU-forordning. GDPR giver mulighed for at lave undtagelser, hvis man gør det i national lov, men det er tvivlsomt om forskrifter kan betragtes som lov: De kan ændres af Energinet uden at spørge Folketinget.

Men den civile sag skulle gerne gør det klart, om forskrifter i GDPR-sammenhæng kan betragtes på samme niveau som loven. Forskrifter giver fint mening til lige at blive enige om hvordan vi gør ting, men det vil være ret vildt, hvis de kan betragtes som sidestillede med love, for så har demokratiet deponeret lovgivningsmagt hos nogle embedsfolk hos Energinet. Kan de f.eks. kræve, at du skal kalde førstefødte for René, hvis du vil have strøm? Jeg tror ikke, der eksisterer en dom for det endnu. Hvis du kender en, så drop et link.

PhD-afhandlingen lægger op til, at indsamlingen er i strid med de europæiske menneskerettigheder. Og så bliver det ligegyldigt med GDPR, danske love og forskrifter: De skal alle overholde menneskerettighederne.

Hvis Radius dømmes til, at de ikke må lave dataindsamlingen på grundlag af menneskerettighederne, så er det jo tydeligt, at de burde have sagsøgt Energinet, da forskrifterne blev vedtaget. At de ikke var opmærksomme på menneskerettighederne er ikke en undskyldende faktor.

(Og som tidligere nævnt, så vil den civile sag formodentlig blive ført mod både Energinet og Radius i forening - bare for at sikre, at de ikke kan sende aben videre).

9
7. december 2021 kl. 14:13

Jeg så gerne at du kommenterede på indlæg #3 og #5

Min advokat og jeg har snakket om at den civile sag skal føres både mod Energinet og Radius - netop fordi der er en risiko for, at de blot vil pege på den anden. Men dette var ikke en mulighed i fogedretssagen: Her var det jo Radius, der sagsøgte mig.

Det samme gælder for syn- og skønsmand: Fogedretten gav os ikke lov til at føre vidner, men det vil vi kunne i en civil retssag. Her vil jeg f.eks. gerne føre PhD'en som vidne.

Jeg vil ikke kunne få den gamle elmåler tilbage - uanset hvor meget ret jeg får. Det fremgår tydeligt af Målerbekendtgørelsen:

§ 2. Stk. 3. En fjernaflæst elmåler, der opfylder kravene i §§ 4-7, kan ikke udskiftes med en elmåler, som ikke opfylder disse krav.

Der hvor man kan sige, at min advokat har fejlet er, at han troede, at dommeren kunne se det principielle i sagen og derfor ville henvise sagen til en civil retssag. Og det lykkedes tydeligvis ikke for os, at få ham til at se det, for når dommeren tror, at transportkryptering er nok til at overholde GDPR, så er det ikke fremgået tydeligt nok af vores fremlægning. Det skal vi have gjort langt tydeligere i den civile sag.

8
7. december 2021 kl. 14:10

Det har ingen gang på jorden.</p>
<p>Når Radius Elnet A/S anlægger en sag, er spørgsmålet om Energinet vs Radius Elnet A/S overstået.

Fogedsagen er overstået, elmåleren er installeret. Den bliver ikke fjernet igen. Radius har ingen planer om at starte en ny sag imod Ole.

Min mening er at fogedsagen var håbløs, da elmåleren i sig selv ikke er påstået ulovlig. Det er ikke ulovligt at have et apparat der kan dataindsamle, det er måske ulovligt at benytte dette apparat til at dataindsamle. Det er dataindsamlingen der er sagen. Fogedretten kommer derfor naturligvis frem til at ejeren af en elmåler også kan udskifte den. Hvorvidt de efterfølgende anvender den nye elmåler på en ulovlig måde er en sag for en anden retsinstans end fogedretten. Det er derfor Ole ikke kan få dommeren til at tage stilling til dataindsamlingen.

Nu skriver Ole at han overvejer at sagsøge Radius. Og det mener jeg måske er uklogt da de igen bare vinder med henvisning til forkert modpart. At sagsøge Energinet eller Radius og Energinet i forening, sådan som du foreslår, er nok en bedre ide.

Jeg ved godt at jeg ikke bliver populær på at sige det, og at man giver tommel ned til dem man er uenige med, men jeg tror ikke der er nogen sag her. Problemet er at lovgiverne ikke er forpligtet af GDPR. Fra et helikopterperspektiv er det sådan her:

  1. Folketinget vedtager en lov om at der skal dataindsamling. Folketinget vedtager at Energinet skal specifere detaljerne indenfor de rammer som Folketinget har sat (kaldes også en rammelov).

  2. Energinet laver nogle regler, der har lovgivende magt, men som man her i forumet mener er i strid med GDPR. Reglerne er klart indenfor de rammer som Folketinget har sat.

  3. Radius implementere de regler som Folketing og Energinet har vedtaget.

I sidste ende er det altså Folketinget der skal sagsøges og det kan man ikke. Jeg skal ikke gøre mig klog på om Danmark kan indbringes for EU retten. Men sagen er bare at Folketinget fra starten af ikke har været underlagt GDPR - det står eksplicit i GDPR at national lovgivning er undtaget.

7
7. december 2021 kl. 13:26

Hej Ole,

Jeg så gerne at du kommenterede på indlæg #3 og #5 (af René Nielsen) som de ses ovenfor !

6
7. december 2021 kl. 13:08

Muligvis, men der giver du samtykke og du har mulighed for at trække tilbage.

Med en elmåler er du pålagt at have, hvis du vil have strøm, og i det moderne samfund er det ikke rimeligt at forvente man ikke har behov for strøm.

Ole tak for opdateringen.

4
7. december 2021 kl. 12:48

Elselskabet implementere bare en lov og er derfor undtaget. Det er energinet der er de skyldige i at lave kravspecifikation som den er.

Det har ingen gang på jorden.

Når Radius Elnet A/S anlægger en sag, er spørgsmålet om Energinet vs Radius Elnet A/S overstået.

Hvis Radius Elnet A/S bestrider at de er rette modpart, vil en erfaren procesadvokat ville protesterer og kræve en straksophævelse af fogedkendelsen da Radius Elnet A/S fra starten har været uberettiget - og samtidig bede retten om at sagen afvises.

Desuden vil en erfaren procesadvokat bare stævne både Energinet og Radius Elnet A/S "in solidum", hvis der er den mindste tvivl om hvem "rette modpart" er.

Den part som ikke mener de er rette modpart plejer allerede under den indledende sagsforberedelse at protester højlydt, hvorefter det spørgsmål er overstået.

5
7. december 2021 kl. 12:48

Hvad med streamingtjenester og andre former for sociale medier, kan de udlede praktiserende kristne/muslimer/jøders religion ?

3
7. december 2021 kl. 12:27

Hej Ole, jeg er lidt forvirret, så jeg læste dommen i dit link.

Det dommeren har dømt er at Radius Elnet A/S skal have lov til at skifte elmåleren her og nu – IMEDENS sagen løber i retssystemet.

Der står udtrykkeligt i dommen at ”Sagen er udsat” efterfulgt af ”Fogedretten hævet”.

En fogedret er jo bare en midlertidig afgørelse som pålægger Rekvirenten (altså Radius Elnet A/S) at føre BEVIS for sine påstande i en egentlig retssag. Rekvisitus, altså dig, behøver ikke at forsætte sagen.

Du kan ”give op” og jeg forstår dig godt hvis du gør. I så fald bliver fogedretten ord - ”det sidste ord”.

Modsat følger jo procesrisikoen i den kommende retssag. Så længe det ikke er gældsinddrivelse og lignende som er udtrykkeligt undtaget i retshjælpsforsikringens betingelser, så plejer retshjælpsforsikringen at dække når selvrisikoen er betalt.

For Radius Elnet A/S gælder det ”nulstilling” af de indsamlede data herunder de data de allerede har videregivet, genopsætning af den gamle måler, samt selvfølgelig betaling af sagens omkostninger. Alt skal være som før den nu ophævede kendelse i fogedretten.

For sagen er ikke afgjort før du har givet op eller by- eller landsretten har talt.

Hvis du vil have mit råd, så skal der udmeldes ”Syn- og Skøn” så snart at retshjælpsforsikringen har accepteret sagen. Husk at retshjælpsforsikringen normalt dækker det hele hvis du taber (selvrisikoen hænger du på, men regningen til din advokat plus alle sagens øvrige omkostninger).

Uanset om ”Syn- og Skønsmanden” har forstand på det eller ikke, så er hans ord afgørende. Du skal derfor forvente modstand fra modparten imod de spørgsmål du gerne vil have ”Syn- og Skønsmanden” til at besvare (eg. Er elmålerens dataindsamling lovlig iht. GDPR?).

Og jeg er lidt forundret over at din advokat tilsyneladende ikke har drøftet ”Syn- og Skøn” med dig fordi dommere (og jurister i det hele taget) sætter en faglig ære i ikke at vide noget som helst om teknik.

Jeg er også forundret over at din advokat tilsyneladende heller ikke (ifl. kendelsen) har påberåbt sig, at spørgsmålet om GDPR er overholdt, er for kompliceret en bevisførelse til en fogedsag, samt at dit privatliv kun svært kan reetableres når fogedkendelsen efterfølgende ophæves.

Og til sidst at du ikke bestrider lovbekendgørelsen om at elselskabet skal implenterer nye målere men at den faktiske implementering skal overholde GDPR og at dette bevis har Radius Elnet A/S ikke løftet.

2
7. december 2021 kl. 12:14

Elselskabet implementere bare en lov og er derfor undtaget. Det er energinet der er de skyldige i at lave kravspecifikation som den er.

Hvis du sagsøger elselskabet sker der bare det samme en gang til. Du får ikke dommeren til at tage stilling til sagens kerne når han kan afvise den med henvisning til energinet. De vælger altid den nemmeste vej ud.

1
7. december 2021 kl. 10:30

Nu du har fået el-måleren, så kan du vel gå til Datatilsynet som det første (du skrev tidligere, at de ikke ville behandle sagen, da der ikke var opsamlet data).