Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Effektivt arbejde - arbejde effektivt

5 kommentarer.  Hop til debatten
Blogindlæg21. juni 2010 kl. 12:00
errorÆldre end 30 dage

Hver gang der er en deadline der nærmer sig starter panikken.

Det er lige meget om det er en overenskomstforhandling, en milepæl i et projekt, et udbud der skal afleveres eller en hvilken som helst anden deadline.

Reaktionen er forudsigelig: Mere kaffe, kortere pauser og længere arbejdsdage, indtil man tager det sidste lange seje træk indtil aflevering hvor man arbejder igennem, uden pauser, uden rigtig mad men med masser af cola, kaffe og chokolade.

Forudsigeligt, macho - og tåbeligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ting er hvad koffein - og andre stimuli - gør ved koncentrationsevnen som disse forsøg fra 60'erne viser:

![Eksternt billede](http://www.version2.dk/modules/xphoto/cache/84/6584_900_375_0_0_0_0.jpg" alt=")

Noget andet er hvor længe det giver mening at arbejde uden at holde pauser.

På sidste JAOO havde Linda Rising et indlæg der (bl.a.) talte om mere effektive arbejdsmetoder. Det konkrete forslag hun kom med kaldes Pomodoro-teknikken.

I korthed går den ud på at arbejde 25 min. uden afbrydelser og derefter tage 5 minutters pause. Gentag 3-4 gange og hold så en ordentlig pause.

Hemmeligheden i det er at

  • de 5 minutters pause skal være en pause - ikke noget med liiiiige at checke mail, ordne et opkald eller svare på et par messenger-beskedder. Til gengæld er det rigtig godt at komme op at stå og måske hente et glas vand. Eller hen til den nærmeste yderdør og få lidt rigtig frisk luft - rygepause for ikke-rygere.
  • for at kunne arbejde 25 min uden pause skal telefonen være på lydløs og ligge så man ikke kan se skærmen, mail skal være uden lyd og pop-up, messenger skal stå på "vil ikke forstyrres", døren skal være lukket.

Når man så har haft sit 1,5 - 2 timers møde med sig selv og virkelig fået udrettet noget kan man ringe tilbage, besvare mails, tale med kolleger og den slags.

Det lyder måske som et lille offer, men det er utroligt svært. Jeg tror jeg blev forstyrret 3-4 gange mens jeg skrev ovenstående (som så tog én Pomodori = 25 min). De fleste gange var det min egen hjerne der forstyrrede med associationer der lige burde følges, ting der skulle skrives ned så jeg kunne huske dem til bagefter og den slags.

Til gengæld er det effektivt og hårdt. Hvis det lykkes mig at få 8 Pomodori i løbet af en dag er jeg brugt færdig.

Det er lige som løbetræning. Hvis man skal forbedre sin tid eller sin distance er det faktisk bedst at træne meget korte internvaller med max intensitet i stedet for at løbe hele strækninge og se om man forbedrer sin tid fra gang til gang.

Og lige som med interval træning kan jeg ikke holde til at gøre det hver dag. Men når jeg virkelig skal være effektiv så er forskellen mærkbar.

Prøv det og bliv overrasket.

P.S. Therese har lige skrevet lidt om det og hun har også et cheat-sheet.

P.P.S: Pomodoro betyder tomat og teknikken er opkaldt efter det tomat-minut-ur der blev brugt til at udvikle teknikken.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger