Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Drømmer baby-dino-droider om elektriske får?

5. april 2008 kl. 17:181
Artiklen er ældre end 30 dage

Manden kilder den lille baby-camarasaurus under hagen, som brummer velbehageligt og løfter hovedet, blinker med de store øjne. Han fører sin pegefinger ned over snuden af dyret, der hurtigt snapper ud efter den og kort efter er de to midt i en styrkekonkurrence. Dinobabyen sætter hælene i og pruster, haler i mandens finger som en legesyg hundehvalp.

Lidt efter løfter manden den lille fyr i halen og straks vrider den sig og klynker ynkeligt. En dame hvisker, "lad være, det er synd!" Da manden kort efter stryger camarasaurussen over ryggen og holder den op til skulderen som en lille killing er alt godt igen og det ender med at dyret falder i søvn med en tung prusten. Publikum har forlængst overgivet sig, illusionen af et levende væsen er næsten perfekt.

De elektriske kældedyr fra Philips K. Dicks 1968 sci-fi klassiker, "Do Androids Dream of Electric Sheep", bedre kendt i sin filmiske kult-inkarnation, Blade Runner fra 1982, er ikke langt væk. Pleo som den lille fyr hedder er en robot med et væld af berøringsfølsomme sensorer, mikrofoner, kamera, IR, højttalere og motorer. Sammen med en nuttet indpakning og temmeligt alsidig software har robotten fået et meget levende udtryk, der om kort tid kan udvides efter forgodtbefindende af alle og enhver via PDK'et (Pleo Development Kit) og et C-lignende sprog.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg har taget familien med til NEXT no. 5 i Filmbyen i Århus, en udstilling der lørdag og søndag i denne weekend demonstrerer alskens sjove, nyttige og pudsige forskningsprojekter fra vore egne forskningsinstitutioner, USA, Japan mm.

Her er biblioteksstolen, der meget bekvemt forfølger låneren rundt i læsesalene når denne har kørt sit RFID-baserede lånerkort forbi et område på forsiden. Her er Lego legetøjsæsker med Bionicle figurer, der springer til live på en computerskærm når de tages ned fra hylden og placeres på en følsom flade. Her er også farve-3d printere, en interaktiv bardisk med former og farver der reagerer på berøring fra f.eks. hænder og glas, laserudgaven af det gamle "pong" spil nu spilbart på en tavle og et væld af andre ting.

Pleo tager dog prisen som det mest gennemførte, imponerende projekt, på en gang dragende og skræmmende i sit løfte om morgendagens livstro maskiner. Det kunne godt se ud som om vi bliver nødt til at give Isaac Asimovs 3 love om robotics lidt ekstra opmærksomhed i den ikke alt for fjerne fremtid ...

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
6. april 2008 kl. 17:14

Jeg er netop kommet hjem fra en søndag i Filmbyen og Dino var helt klart det største hit på konferencen for mig. Det er den slags kæledyr, som jeg kan overskue. Det eneste den rigtig mangler er indbygget varme, så den virker mere levende.

Jeg bemærkede at pong faktisk var populært i flere udgaver - både på tavle og på gulv. Generelt er jeg meget for alle spil, som kræver bevægelse og dermed giver motion - min favorit i denne kategori var nogle ålborgenseres vippebræt som styring af spil - simpelt og godt. Jeg har selv et vippebræt til optræning af knæ og ankler derhjemme som jeg ikke får brugt - sikkert fordi jeg ikke kan spille computer med det lige nu.

Det var også muligt at prøve en Segway og ja, det er sjovt at køre rundt på sådan en, men en dag skal jeg altså prøve den, når der er meget plads istedet for indendørs med masser af folk at køre ind i.

Til gengæld skal jeg ikke have en Nabaztag efter at have set den "live" - det bliver vist for hurtigt kedeligt.

Jeg kendte til en del af projekterne i udstillingen i forvejen, men ved flere af dem er det første gang jeg ser dem "live" og det giver et lidt andet perspektiv og udstillingen kan anbefales - om ikke andet så til næste år.