DrivingIT 2014 - glæd dig til 14. november
Jeg har som mange ved lavet konferencer siden 1998; især Linuxforum og Open Source Days som mange har været med til. Efter kerneholdet stoppede med at lave Open Source Days har jeg gerne ville lavet noget nyt - men med kobling til det gamle hold. Nu sker det - IDA-IT afholder 14. november konferencen DrivingIT 2014. Sidsel Jensen, Kristian Vilmann, Kenneth Geisshirt er med fra det “gamle” hold, og IDA har et energisk hold med anført af Kåre Løvgren (tidligere kollega fra Nokia) og Rolf Ask Clausen (tidligere Ingeniøren). Det er rigtig godt hold.
Vi har fra start ønsket at lavet en hel-dags konference med fire spor, hvor vi sætter fokus på:
- Privacy: Vi har nok alle erfaret at NSA mv. har ført vores IT-samfund langt ud over kanten for hvad der er fornuftig overvågning. Vi har prøvet at kontakte Edwards Snowden. Det er helt umuligt at få ham som taler. Heldigvis har vi andre som er langt inde i de problematikker :-) Jeg glæder mig til at diskutere dette intensivt.
- eGov: Dels vil vi gerne præsentere gode erfaringer fra digitalisering - men også forstå og lære af de kæmpe fadæser vi allerede har set.
- Startups: Danmark er notorisk “ikke-så-gode” til at starte nye firmaer op. Heldigvis er der en del som nu kommer frem med interessante planer og vi præsenterer dels deres koncept, men fokuserer også på hvordan vi håndterer de første leve-år. Danmark skal klart have flere start-ups de næste par år.
- Cool stuff især gadgets: Dette spor er helliget teknologier eller “dimser” som er på vej med storm-skridt. Spændende ting, som ikke er main-stream endnu - men som viser et stort potentiale.
Der er en del Open Source i programmet - men også mange andre spændende ting. Vi har inviteret ca 40 talere fra Danmark og udland og de sidste talere er ved at være på plads nu.
Programmet kan allerede nu ses på denne URL.
Sæt kryds i kalenderen ved 14/11 allerede nu. Jeg glæder mig allerede :-)
Mere information følger på http://drivingit.dk og på Twitter med #drivingit2014
/pto

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.