Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Død over blybatterier!

11. marts kl. 14:2846

Statens IT har i forbilledligt tempo ladet verden se hændelsesrapporten fra i Onsdags:

https://twitter.com/DRMoltke/status/1634529590193340416

Det korte og det lange er at man "testede" UPS'ens blybatterier, anslog at de skulle kunne holde i 7 minutter … og det kunne de så ikke.

Man fristes næsten til at sige:  … som sædvanlig ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blybatterier er noget skrammel og de kan, rent elektrokemisk, ikke være andet.

Men de er gode til at starte biler med og derfor er de relativt billige og derfor bruger man dem i UPS anlæg.

Og fordi man kun skal bruge 30 sekunder til at starte dieselgeneratoren, dimensionerer man typisk blybatterierne i UPSen til at kunne bære belastningen 5-10-15 minutter.

Hvis man taler med folk der faktisk ved noget om blybatterier, kalder de en afladning der tager en hel time for "torturtesten" og den måde blybatterier bruges i en UPS kalder de for "misbrug, useriøst og uprofessionelt".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men i sidste ende er det naturligvis en cost/benefit ting.

Hvis UPS'en skal have blybatterier til en hel time, skal der ud over en masse tons bly også investeres i et eller flere dedikerede rum til blybatterierne, inklusive brintalarm, kattegrus og alt det andet tilliggende og tilhørende.

Fordelen ved at dimensionere på den måde er naturligvis at man også har strøm hvis nødgeneratoren ikke starter i første, andet eller tredje forsøg, eller hvis den skal have skiftet oliefiltre eller på anden vis serviceres.

Men det jeg gerne specielt vil brokke mig over, er det med at man "testede" batterierne, for det gjorde man med garanti ikke.

Man målte bare lidt på dem og til trods for over 100 års intens forskning i præcis det emne, findes der stadig kun én måde at teste blybatterier på og det er ved at udsætte dem for den belastning man forventer de lever op til.

Mange UPS anlæg har en funktion hvor de i nogle få sekunder skifter til batterierne og UPS leverandøren vil gladeligt prale af, at hvis det går godt, kan man have fuld tillid til at det hele vil virke som det skal.

Nogle gange er der en lille stjerne og en fodnote der siger noget om at det kun gælder med "den anbefalede batterikonfiguration", hvilket man et eller andet sted omme bag i manualen, kan læse sig til er batterier der kan holde "mindst en time".

Ideen i den test er, at man måler "Coup de Fouet" (Fransk for "piskesmæld") effekten: Det spændingsfald der kortvarigt opstår, når elektrokemien i batteriet skal skifte retning fra opladning til afladning.  Det er i noget omfang en indikation af batteriets elektrokemiske helse, forudsat man ikke planlægger at misbruge batteriet.

Hvis man derimod har dimensioneret sine batterier til at skulle aflevere hele den lagrede energi på få minutter, er der kun én måde at teste dem på:  Aflad dem på nogle få minutter - hvilket koster 5-10% af batteriernes restlevetid.

Helt så slemt er det ikke, når UPS'en hikker over på batterierne et par sekunder fordi energinet.dk gjorde et eller andet i højspændingsnettet, det koster kun omkring 1% af batteriernes restlevetid og med mindre man er meget hysterisk med sin overvågning, har man ingen ide om hvor ofte dét sker.

Hvis man laver den månedlige test af dieselgeneratoren på den korrekte måde, ved at tage bystrømmen, koster det også et par procent af batteriets levetid.

Når man tager alle disse ting i betragtning, skal et blybatteri dimensioneret til 5 minutter udskiftes en gang om året, mens man kan nøjes med hvert andet år, hvis batteriet er dimensioneret til 10 minutter.

Hvis man skifter batterierne hvert, eller hvert andet år, siger erfaringen at sandsynligheden for en dårlig forbindelse bliver stor nok til at påvirke oppetiden.

Hvis man derimod dimensionerer sine batterier til at kunne holde en hel time, giver batterileverandører frejdigt en 10års garanti og ofte holder de 15 år, fordi hverken højspændingshik, dieseltest eller faktisk udfald af nettet kommer i nærheden af at overbelaste batteriet.

Verdens bedste blybatteri til den slags opgaver er det legendariske "Round Telecom Cell" batteri, som har en gennemsnitlig levetid på over 40 år "& counting", fordi de fleste af dem stadig er i drift:

https://archive.org/search?query=bstj+lead+acid+battery

Det store spørgsmål, som ingen endnu kender svaret på, er om alting bliver bedre med Lithiumbatterier ?

I teorien bør lithiumbatterier bedre kunne holde til at blive afladet på 5 minutter og de er per definition frit for de specifikke kemiske ulemper som svovlsyren i blybatterierne medfører.

Til gengæld går der ild i dem og de er dyrere.

Da det udenfor konkurrence mest veldokumenterede faktum indenfor nødstrøm er, at der altid bliver sparet for meget på batterierne, er mit personlige gæt at lithiumbatterier ikke kommer til at forbedre nødstrøms dårlige rygte.

phk

46 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
43
17. marts kl. 22:14

De anlæg, jeg har været indblandet i, kunne lave synkronisering med nettet på vej tilbage fra generatordrift, men ikke den anden vej. Rationalet var, at når bystrømmen røg, havde det ingen betydning, og batteri-UPS'en blev nød til at holde skansen, indtil dieselgeneratoren var oppe efter ca. 30-45 s. Når bystrømmen kom tilbage gav det dog god mening at dreje fasen på generatoren på plads ift. bystrømmen og så skifte over med et kort overlap. Af ukendte grunde kostede det også spidsen af en jetjager at få den feature med (selvom al hardwaren allerede var der), så det blev som oftest fravalgt. De gav ellers god mening at kunne indkoble generatoren og køre last op i mod nettet, istedet for at leverandøren skulle kører den store varmeblæser ud på en lastbil, når der skulle testes.

46
20. marts kl. 10:52

De anlæg, jeg har været indblandet i, kunne lave synkronisering med nettet på vej tilbage fra generatordrift, men ikke den anden vej.

Synkronisering til eksterne kilder er en standard funktion for 3-fasede nødstrømsanlæg. Hvordan det implementeres er afhængig af hvordan de enkelte anlæg er sat forbundet med hinanden. En "Double Conversion" UPS vil normalt synkronisere til sin "bypass" kilde, som er den kilde, der normalt er tilgængelig, hvis UPS'en er nødt til at gå off-line af en eller anden grund - dette kan være en intern fejl i UPS'en eller en kortslutning på udgangen, som ikke kan fjenes af den strømbegrænsede inverter, eller indkobling af en last med meget høj inrush strøm.

39
16. marts kl. 10:02

Hvorfor ikke synkronisere nødgeneratoren mod nettet.

Nedbruddet skete før en servicering på strømforsyningen. Serviceringen fordrede at flytte lasten over på nødgeneratoren. Upsen, kunne ikke bære lasten under omkoblingen. Nødgeneratoren skal køre indtil uge 11, for lasten kan ikke flyttes tilbage til nettet, før batterierne er udskiftet. 

Jeg har testet nødgeneratorer, skibe og kraftværker, men har aldrig set en opstilling hvor nødgeneratoren kunne synkroniseres. Jeg synes det er en dum udeladelse/besparelse. I nævnte tilfælde havde man sluppet for omvejen over upsen. Nødgeneratorer skal helst testes med last, de har også godt af at få lov til at strække benene ind imellem.

40
16. marts kl. 10:48

Jeg har testet nødgeneratorer, skibe og kraftværker, men har aldrig set en opstilling hvor nødgeneratoren kunne synkroniseres. Jeg synes det er en dum udeladelse/besparelse. I nævnte tilfælde havde man sluppet for omvejen over upsen. Nødgeneratorer skal helst testes med last, de har også godt af at få lov til at strække benene ind imellem.

Jeg har for mange år siden arbejdet som radartekniker. De regelmæssige check af diesel-reservene skete uvægerligt samtidig med at der var in-bound fly når de skulle lægge tilbage til normal power. De kunne dog (manuelt) synkronisere generatoren til nettet, så radar ikke faldt ud når de lagde tilbage.

37
15. marts kl. 15:24

Man må vel konstatere at "rigtige" No break anlæg med svinghjul blev udfaset grundet økonomi eller Hvad? På "vores" radaranlæg havde vi en elmotor der via et svinghjul var koblet til en Dynamo, der igen via en elektromagnetisk kobling var koblet til en MAN diesel. Ved strømsvigt ville svinghjulet under normale omstændigheder kunne opretholde rotationshastigheden ca 1½ gang den tid det tog at få dieselen op i omdrejninger. Dette aggregat forsynede det livsvigtige forbrug. vi havde også short break diesler der forsynede lys og andet. Ved strømsvigt havde vi dog nødbelysningsbatterier som var alkaliske (jeg husker ikke typen) dem brugte amerikanerne til deres no break. Der er selvfølgelig kommet bedre batterier i dag, men er det bedre end det vi brugte?

38
15. marts kl. 16:05

Ofte vil vedligeholdelsesomkostningerne og direkte driftomkostninger være højere for roterende løsninger end statiske ditto. Igen er det behov versus omkostninger (som vel også er et behov) trade-offs :)

31
14. marts kl. 14:19

Kan redox-flow batterier ikke konfigureres til no-break operation? -De fylder mere, bevares, men har ellers en masse andre fordele

33
14. marts kl. 15:01

Kan redox-flow batterier ikke konfigureres til no-break operation? -De fylder mere, bevares, men har ellers en masse andre fordele

De meget få steder jeg kender til, bruges de i stedet for en dieselgenerator foran en normal UPS - fordi man ikke kan få lov til at placere en dieselgenerator.

32
14. marts kl. 14:42

Kan redox-flow batterier ikke konfigureres til no-break operation? -De fylder mere, bevares, men har ellers en masse andre fordele

Det kan de såmænd godt, men lagt de fleste af dem er forholdsvis små (mht spænding og effekt) og grundet forholdsvis lang opstartstid, kræver de ofte et mindre energilager (batteri eller kondensator) for at kunne benyttes i en no-break situation.

34
14. marts kl. 15:40

Tak for svaret Martin. Som med alt andet, er der både fordele og lemper... Visblue kæmper med at komme ind på markedet for energilaring og salg. Tænk engang hvis de rent faktisk kunne levere på UPS-siden.

27
14. marts kl. 13:42

Lysmaskiner på de små øer blev typisk startet med trykluft (fex Alpha Diesel 404) fra egen kompressor. Var tryktanken uheldigvis tom, ringede maskinisten så til den lokale dykker, som så kunne starte dyret med luft fra en dykkerflaske...

20
14. marts kl. 12:28

Hvordan med LiFePo4 teknologien kontra LiIon ?

24
14. marts kl. 12:42

Hvordan med LiFePo4 teknologien kontra LiIon ?

Umiddelbart vil jeg tro at Lithiumbatterier til UPS'er kommer til at handle om hvad der er billigst, så formodentlig vil man som udgangspunkt anvende hvad elkøretøjer bruger på det givne tidspunkt.

Hvis det bliver gjort rigtigt (der var den igen...) er der ikke umiddelbart noget sikkerhedsmæssigt problem i en stationær lithium-batteri installation som tvinger valget af katodekemi.

Fodnoten er, at hvis man placerer et enormt batteri lige under en børnehave, kan det godt være der bliver stillet krav fra brandmyndighederne.

I USA er det langt hen ad vejen brandmyndighederne der regulerer batteriinstallationer, herhjemme er det forbavsende ureguleret.

36
15. marts kl. 03:18

LFP batterier bliver brugt i mange elbiler, eksempelvis Tesla Model 3 Standard Range. De er ikke brandfarlige på samme måde som de mere energirige typer, eksempelvis NCA der bruges i Tesla Model 3 Long Range. LFP er også billigere. De vejer mere hvilket er irrelevant i denne sammenhæng. Men de er ikke gode til at aflade hurtigt og er derfor formodentligt ikke førstevalg til UPS+generator.

Til gengæld er LFP meget populært til solcelleanlæg, hvor nogle anlæg også kan køre off grid eller som backup ved strømafbrydelse. Det vil fungere fint til UPS hvor batteriet skal kunne holde i mindst en time. Det vil sige UPS uden generator.

Det kan også nævnes at Tesla er skiftet til LFP i deres grid storage produkter. Det er deres backup til elnettet og som kan være på 100+ MW og 100+ MWh per installation. Disse anlæg må antages at blive belastet og dermed automatisk testet på en helt anden måde end UPS løsninger til datacentre.

28
14. marts kl. 13:42

Umiddelbart vil jeg tro at Lithiumbatterier til UPS'er kommer til at handle om hvad der er billigst, så formodentlig vil man som udgangspunkt anvende hvad elkøretøjer bruger på det givne tidspunkt.

Ikke nødvendigvis og "billigst" er mange ting. EV batterier er ikke optimale til traditionelle UPS'er, da de slet ikke er lavet til det aflademønster der er krævet. EV celler er typisk rated til 1 eller 2 timer for en fuld afladning, mens batterier til en UPS er optimeret til 5 - 15 minutters fuld afladning. Dette faktum gør at EV batterier ikke kan benyttes i de fleste tilfælde, medmindre man vil benytte sin UPS til andet en nødstrøm. De Li-ion batterier vi benytter er har et optimalt afladeforløb på 8-10 minutter når de er 100% SOH (State-of-Health).

22
14. marts kl. 12:32

Hvordan med LiFePo4 teknologien kontra LiIon ?

LFP er en Li-ion technologi på linje med NMC, NCA, LCO, LMO, LMNO, ... Det angiver blot katodesammensætningen.

19
14. marts kl. 12:19

Der ER altså alternativer til lagring af elektrisk energi end de kemiske batterier: Prøv at Google 'Flywheel energy storage'.

Et flywheel kan leveres fra mange forskellige leverandører, findes i mange størrelser, (dem jeg har arbejdet med, var henholdsvis 30 og 100 kWh), effekttabet er minimalt - langt oppe i 90 %'erne, hvis der bruges magnetiske lejer både i top og bund, og de har nærmest uendelig mange ladecykler i deres levetid. De kan både oplades meget hurtigt, og de kan afgive deres energi MEGET hurtigt.

Anvendelser:

  • Peak-shaving af el-net.
  • Remote lagring af bremse-strøm fra el-tog langt ude på landet, hvor energien så kan bruges til at starte toget op igen, uden at strømmen skal sendes hele vejen frem og tilbage til en eller anden transformerstation langt væk.
  • Forsyning af kraner m.m. på bore-rigs og el-skibe.

... og Gud véd, om det ikke er en idéel anvendelse til større UPS-anlæg?

23
14. marts kl. 12:34

... og Gud véd, om det ikke er en idéel anvendelse til større UPS-anlæg?

Det har man faktisk brugt tidligere på forskellig vis.

En meget anvendt variant var en AC-motor, DC-motor og DC-dynamo på samme aksel som et svinghjul.

Det blev f.eks brugt til anodespændinger i telefoncentraler.

Så længe der var bystrøm var det AC-motoren der drev DC-dynamoen, men når bystrømmen forsvandt blev DC-motoren koblet på central-batteriet's 48V forsyning.

Cray-1 computeren brugte også en motor-generator kombination fordi den skulle have 400Hz strøm, her var det også meget almindeligt at der var koblet et svinghjul på akslen, så man kunne nå at lukke ned i god orden.

Jeg tror dog ikke der er noget stort perspektiv i svinghjul til UPS anvendelse, med mindre energinet.dk gør det attraktivt at levere "inerti" til nettet med dem.

41
17. marts kl. 14:59

Det virker da som om at svinghjul ville være en god løsning på det problem du nævner. Kunne du ikke uddybe hvorfor svinghjul skulle være dårlige til UPS anvendelse? Er det prisen?

42
17. marts kl. 16:50

Er det prisen?

Ja, nødstrøm handler kun om penge og derfor er alt andet end den billigste l

30
14. marts kl. 14:01

En meget anvendt variant var en AC-motor, DC-motor og DC-dynamo på samme aksel som et svinghjul.

Jeg synes jeg har hørt om at inertien i svinghjulet i visse tilfælde blev brugt til at slå back-up dieselen i gang i visse short-braek systemer

25
14. marts kl. 12:47

Jeg tror dog ikke der er noget stort perspektiv i svinghjul til UPS anvendelse, med mindre energinet.dk gør det attraktivt at levere "inerti" til nettet med dem.

Der findes faktisk "roterende" UPS'er, men de anvendes primært på mellemspændings niveau (typisk 5 - 30 kV). De har den store fordel i forhold til "statiske" UPS'er at de kan levere høje kortslutningsstrømme, så de er bedre til at "fjerne" sikringer når de er i "backup" mode. I det tilfælde har en statisk UPS typisk kun 2.5 - 3 gange den nominelle strøm at gøre godt med, til forskel fra en roterende UPS, det har 6-10 gange den nominelle strøm at gøre godt med.

26
14. marts kl. 12:54

Der findes faktisk "roterende" UPS'er, men de anvendes primært på mellemspændings niveau (typisk 5 - 30 kV).

Det nye "sort" i den branche er "inertigeneratorer" eller "synkronkompensator", der i virkeligheden bare er et svinghjul som hjælper med at stabilisere frekvensen.

Så vidt jeg husker er der allerede en lille håndfuld af dem i det danske elnet.

29
14. marts kl. 13:45

Det nye "sort" i den branche er "inertigeneratorer" eller "synkronkompensator", der i virkeligheden bare er et svinghjul som hjælper med at stabilisere frekvensen.

Ikke det samme i dette tilfælde, selvom funktionen kan minde om det. Den primære forskel er hvad de enkelte produkter er certificeret til. Grid eller UPS funktion har forskellige produktstandarder.

21
14. marts kl. 12:31

... og Gud véd, om det ikke er en idéel anvendelse til større UPS-anlæg?

Er gjort og det virker, men er dyrt både i indkøb og drift så markedet for FW er mikroskopisk i forhold til batterier (VRLA/NiCD/Li-ion som de primære kilder).

9
13. marts kl. 11:24

Hvad blev der af NiFe og NiCd?

"I Gamle Dage" mødte man ofte et rum med den type batterier på Telecom, Jernbanen og lejlighedsvis 110 V DC manøvrestrøm til højspændingsanlæg.

10
13. marts kl. 11:56

Hvad blev der af NiFe og NiCd?

NiCd er dømt ude af RoHS direktivet, men er bedre end NiFe.

NiFe ("Edison-batterier") er umulige at destruere og du kan købe dem i tonsvis på Alibaba.

Desværre er NiFe kemien ret ineffektiv ikke mindst pga. elektrolyse.

Det betyder at de fylder en masse, at man kun får ca. halvdelen af energien ud igen, at der konstant udvikles brint og at batterierne skal have efteryldt vand ret ofte.

Men de er umulige at destruere og derfor rigtig gode til backup formål.

En overgang så det ud til at de også skulle have en ny karierre i stand-alone solcelleanlæg, men det blev vist ikke rigtig til noget.

44
18. marts kl. 10:19

Det betyder at de fylder en masse, at man kun får ca. halvdelen af energien ud igen, at der konstant udvikles brint og at batterierne skal have efteryldt vand ret ofte.

Det er vel kun det sidste som er problemet ved sol og vind ? Når man lader så er strømmen vel næsten "gratis", og når man skal bruge eller sælge den, så er det når det er rigtigt dyr. På en bar mark er det også nemt at udlufte, eller Brinten kan vel opsamles og bruges, hvis det kan betale sig. sådan en 2 i 1. Brint og EL lager Hvis vi taler større anlæg, kan vand vel også automatisk efterfyldes. Desuden vil materialer vel blive genbrugt, hvis vi taler store anlæg.

Så det er vel kun fordi der er bedre (billigere) alternativer på vej, eller at store batteribanker ikke kan betale sig ?

Men det vil vel ændre sig, når "billigt" gas og olie er ude af billedet. Putin har gjort mere for folkesunden, og den grønne omstilling end resten af verdens ledere tilsammen :-)

45
20. marts kl. 07:23

Det er vel kun det sidste som er problemet ved sol og vind ?

Korrekt og kombineret med meget bedre holdbarhed end bly-syre batterier, det var formodentlig derfor folk som "EdisonBatteries" vejrede morgenluft.

Men så vidt jeg kan se, er det ikke blevet til et egentligt gennembrud, formodentlig på grund af prisen.

14
13. marts kl. 21:02

Et lille pip. NiFe/Eddison batterier ser umiddelbart at være de andre teknologier mht backupstrøm. Regelmæssigt eftersyn, evt påfyldning af vand mm er så bare en del af gamet.

https://ironedison.com/shop/batteries/nickel-iron/nickel-iron-ni-fe-battery/

Argumenter imod er størrelse og effektivitet. Det er da nemt at løse,mere plads og flere batterier :-) who cares når vi diskutererer samfundskritiske systemer.

15
13. marts kl. 21:16

Argumenter imod er størrelse og effektivitet. Det er da nemt at løse,mere plads og flere batterier :-) who cares når vi diskutererer samfundskritiske systemer.

Jeg er totalt teknologineutral på det punkt, men hvis prisen er nogenlunde i samme lag vil jeg da klart foretrække en 100år gammel velkendt teknologi, der gang på gang har vist sig ufattelig robust, frem for noget nyt vi kun har 5-10 års erfaring med.

11
13. marts kl. 14:32

En overgang så det ud til at de også skulle have en ny karierre i stand-alone

Hvor står så NiMh batterier. Når der er tale om stationære batterier er vægt og rumfang vel af sekundær betydning. Er der problmer med en passende lade / afladecyklus. hvis de bruges til backup?

13
13. marts kl. 14:53

Hvor står så NiMh batterier. Når der er tale om stationære batterier er vægt og rumfang vel af sekundær betydning.

Det største problem er udbudet af leverandører, mere end det er teknologien som sådan. Vores overvejelser var i sin tid, at hvis vi skulle til at se på en ny batteriteknologi, så have Li-ion mere at byde på end NiMh batterier. Både mht. teknologiperspektiv, men også mht leverandører.

12
13. marts kl. 14:46

Hvor står så NiMh batterier.

Jeg er ikke bekendt med at de er blevet brugt som backupbatterier i noget større omfang.

1
12. marts kl. 18:31

Det er heldigvis ikke helt så galt som phk udtaler, men der er da lidt om snakken.

Jeg skal med det samme sige at jeg ikke har den fjerneste ide om dette er UPS'er fra os (Schneider Electric) eller en af vores kollegaer i branchen og at jeg til dagligt og igennem de sidste 20+ år har arbejdet med batterier til store nødstrømsanlæg.

Et blybatteri, der er konstrueret til brug i applikationen (high-rate discharge), normalt holder 3-7 år i den virkelige verden, men det kræver et meget godt udstyr (battery management system) for at kontrollere batteriet tilstand og til trods for det, er blybatterier notoriske for at kunne fejle selvom alt se godt ud. Dette skyldes ofte at batteriet er korroderet internt.

Et blybatteri til en normal datacenter applikation dimensioneres ofte til 5 minutters kørsel på batterier ved fuld last og ved end-of-life (EOL), hvilket betyder at et nyt batteri kan klare omkring den dobbelte køretid ved fuld last, når det er nyt.

Normalt er UPS'er (nødstrømsanlæg) ikke lastet 100% og ofte er det lavere end 75%. Det betyder at det batteri, der er designet til at kunne bære lasten i 5 minutter (end-of-life) og 10 minutter som nyt, vil have en kapacitet til 15 - 20 minutter hvis det er sundt. Der til kommer ar der normalt også er mere end en parallel batteristreng, så skulle en svigte, er der energi nok i det resterende batteri til 5 minutter ved den normale last.

Batteriet i den pågældende situation har været hårdt belastet og uden redundans, hvis det er kollapset momentant.

Der er ingen større datacentre, der benytter batterier, der understøtter batteridrift i en time eller mere - det ser man kun i gammeldags telefoncentraler eller andet, forholdsvis laveffekts, teleinfrastruktur.

Der bør være omkring 100 - 200 fuld last scenarier for et kvalitetsblybatteri før det er udslidt i den normale UPS applikation. Gennemsnitstemperaturen har en stor indflydelse på levetiden, da en stigning på 10 grader giver en halvering af levetiden.

Vi startede med Li-ion tilbage i 2012 og den første installation 30 x 500kVA i 15 minutter kører stadig på de samme sæt af batterier og begyndte fuld kommercielt salg af Li-ion tilbage i 2016. Kvaliteten af de løsninger er helt klart bedre end standard bly-løsningerne, men også lidt dyrere - men ikke mere end at det er en god forretning når man ser det over 8 - 10 års indkøb og drift. Dertil kommer at vi ikke har set samme uheldige opførsel mht. tilsyneladende sunde batterier, der fejler pludseligt.

Det er forskelligt hvor ofte vores kunder tester deres batteriløsninger, men der er oftest 1 gang per måned eller per kvartal - med enkelte, der kun gør det en gang om året - og mange tester kun når de har redundans i systemerne.

35
14. marts kl. 18:03

Når der kommer catridge til brint skal der ikke bruges ret stort batteri, det kan ikke kræve meget startstrøm at starte en fuel cell i forhold til at starte en stor dieselmotor.

2
12. marts kl. 19:48

Jeg ser egentlig ingen forskel mellem hvad du skriver og hvad jeg skriver ?

Du ser det fra leverandørens side, med solen i ryggen, ned af bakken osv: "når det er nyt", "hvis det er sundt", "der bør være ..." osv.

Jeg ser det fra brugerens side, hvor det er møjvejr 3 dage om ugen og op ad bakke halvdelen af vejen.

Det er også nemt som leverandør at sige at "en stigning på 10 grader giver en halvering af levetiden." for det er brugerens forbandede problem at finde et køligt sted at placere batterierne i den existerende bygning.

Du har formodentlig ret når du skriver at "Der er ingen større datacentre, der benytter batterier, der understøtter batteridrift i en time eller mere".

Men det er også bare en anden måde at sige det samme som jeg sagde:

Nødstrømmen er sparet ned til det absolut mindste man kan slippe afsted med.

Og fordi alle gør det, kan alle krydse i feltet "In line with Best Industry Practice." og bruge pengene på noget andet.

Men objektivt set er det ikke godt nok, specielt ikke til samfundskritisk infrastruktur.

3
12. marts kl. 20:16

Dine tale for degradering er forkerte og alt for høje, hvis vi taler om (bly) batterier, der er konstrueret til UPS brug. Det koster ikke 5 - 10% (point) at teste et blybatteri ved en 5 - 10 minutters afladning. Det reelle tal er nærmere optil 1% point per afladning.

4
12. marts kl. 22:20

Det koster ikke 5 - 10% (point) at teste et blybatteri ved en 5 - 10 minutters afladning.

Igen tror jeg ikke der er så meget forskel på hvad vi siger - kun på hvor vi kommer fra.

For det første taler vi om batterier dimensioneret til 5-10minutter under fuldlast og ikke større batterier der testes "ved en 5-10 minutters afladning".

For det andet mener jeg en rigtig batteritest, dvs. afladning under fuld design-load til design cut-out spænding, også selv om det tager længere tid end kontrakten lover.

Det er den eneste måde at estimere om batteriet også klarer mosten næste gang der er brug for det.

Er der tale om to batteristrenge, skal hver streng testes for separat, men stadig med fuld design-last. (Ellers er de jo ikke redundante.)

Batteriet skal naturligvis heller ikke boost-charges eller på anden vis "motioneres" før testen, ligesom testen ikke er bestået før batteriet er bragt tilbage til opladt tilstand, med alle celler indenfor nominelle parameter (spænding, temperator osv.)

Jeg gætter på, at du med "teste et blybatteri" taler om at belaste alle strenge i parallel med den belastning der tilfældigvis er på UPS'en den dag, i det antal minutter som kontrakten foreskriver og kalde det "bestået".

...og så kan jeg sagtens se hvor forskellen på min "5-10%" og din "optil 1%" kommer fra.

5
13. marts kl. 09:12

For det andet mener jeg en rigtig batteritest, dvs. afladning under fuld design-load til design cut-out spænding, også selv om det tager længere tid end kontrakten lover.

Det er den eneste måde at estimere om batteriet også klarer mosten næste gang der er brug for det.

Hvis bare det var så nemt, så ville der jo ikke være nogle problemer. Desværre siger en afladetest af et blybatteri ikke meget om hvordan det vil yde ved næste afladning.

...og så kan jeg sagtens se hvor forskellen på min "5-10%" og din "optil 1%" kommer fra.

Jeg har desværre ikke samme indsigt her - kan du uddybe din betragtning?

Batteriet skal naturligvis heller ikke boost-charges eller på anden vis "motioneres" før testen, ligesom testen ikke er bestået før batteriet er bragt tilbage til opladt tilstand, med alle celler indenfor nominelle parameter (spænding, temperator osv.)

Hvilket let tager 24 - 36 timer for et blybatteri i den størrelse vi taler om her. Det er normalt ikke en udgift, som kunderne er villige til at betale.

For det andet mener jeg en rigtig batteritest, dvs. afladning under fuld design-load til design cut-out spænding, også selv om det tager længere tid end kontrakten lover.

Er normalt den måde som vi lave overdragelsestest på, medmindre kunden har andre ønsker. Kan dog ikke anbefales hvis batteriet har et BMS monteret med brydere for de enkelte strenge, da det øger risikoen for et "Cascading shut-down event", som giver en høj risiko for at springe evt. sikringer i installationen. Denne type installationer er dog sjældne for blybatterier.

6
13. marts kl. 10:22

Hvilket let tager 24 - 36 timer for et blybatteri i den størrelse vi taler om her. Det er normalt ikke en udgift, som kunderne er villige til at betale.

Og så er vi tilbage til sagens kerne: Blybatterier er noget bøvl og ingen ønsker at betale hvad det koster at gøre det ordentligt, det skal bare være "industry best practice"

... hvilket ikke er godt nok til kritisk infrastruktur.

Desværre siger en afladetest af et blybatteri ikke meget om hvordan det vil yde ved næste afladning.

Nej, det gør det ikke.

Men alt andet, hvad enten det er impedansmålinger, måling af "piskesmæld" og alle de andre ting man har prøvet de sidste 100 år, siger endnu mindre om det.

Hvis vi taler om kritisk infrastruktur, hvor nødstrømmen pinedød skal virke, og blybatterier indgår, så er overdimensionering og periodiske afladningstest det eneste værktøj vi har.

Kig f.eks på NRC.GOV: Der vil du finde bunkevis af rapporter hvor man har prøvet af finde en billigere måde at sikre at USAnske atomkraftværkers batterier er fit-for-fight.

16
13. marts kl. 21:29

Og så er vi tilbage til sagens kerne: Blybatterier er noget bøvl og ingen ønsker at betale hvad det koster at gøre det ordentligt, det skal bare være "industry best practice"

Så ja, der findes masser af mulige tekniske løsninger. Vægt og rumfang er i praksis ikke et problem når der er tale om stationære løsninger. Det er et spørgsmål om hvordan/hvornår man kommer der til at det bliver et krav, og hvor længe politikere/embedsmænd vil fortsætte med deres fedtspil ..."for det er jo mange penge".

Hvad kommer først en havarikommision, reelle GDPR krav til servere, ejet og opstillet i EU, eller krav til ordentligt backup af sikkerhedskritisk infrastruktur?

7
13. marts kl. 10:40

Kig f.eks på NRC.GOV: Der vil du finde bunkevis af rapporter hvor man har prøvet af finde en billigere måde at sikre at USAnske atomkraftværkers batterier er fit-for-fight.

Den billigste måde at sikre sig er oftest ved at have en passende redundans - hvad/hvor det er afhænger af applikationen og hvor mange penge man er villig til at ofre på det. Atomkraftværker har helt andre krav til løsningerne og også helt andre midler til rådighed. Det giver ikke den store mening at sammenligne de to applikationer i min mening. De fleste datacentre kan klare sig fint med "N+1" redundans, mens andre behøver "2N" for at opfylde deres krav til oppetid.

8
13. marts kl. 11:02

og hvor mange penge man er villig til at ofre på det.

...men jeg gentager mig selv :-)

Atomkraftværker har helt andre krav til løsningerne og også helt andre midler til rådighed.

Ja og Nej :-)

De fleste datacentre kan klare sig […]

De fleste datacentre kører ikke samfundskritisk infrastruktur.

Men i dem der gør, er dimensionering af blybatterier til 5-10 minutter simpelthen ikke godt nok.