Dissektion af en business case: IoT - lige til skraldespanden
Det har været et stort ønske hos undertegnet at taget business casen for IoT under kærlig behandling. Hermed en blog mere i min serie af blogs under det mundrette navn – ”Dissektion af en business case”.
Emnet IoT er mindst lige så bredt, som hvis jeg skulle besvare spørgsmålet: Hvad af business casen for IT? Det kan ikke lade sig gøre. Jeg bliver nødt til at tage udgangspunkt i noget konkret. Derfor denne kække overskrift; IoT – lige til skraldespanden.
Hvad er Internet of Things (IoT)?
For dem som endnu ikke kender begrebet: Internet of Things (IoT) er alle de enheder, som er på internettet; f.eks køretøjer, bygninger og dimser, som ikke er traditionelle computere, men som indeholder CPU, software, elektronik, sensorer og internetforbindelse. Selvom begrebet Internet of Things ifølge Wikipedia har været anvendt siden 1999, er det nu, at der for alvor begynder at ske noget. Det kan være alt fra køretøjer til de små personlige assistenter som Google Home og Amazon Echo. Det kan også være dit Smart TV, elmåler og wearables.
Internet of Things består af tre elementer:
- Enheden (”Things” i IoT) – opsamler eller udsender data
- Dataoverførsel (”Internet” i IoT) – netværket, enheden er koblet til
- Visualiseringen/præsentationen af data – de opsamlede data behandles og præsenteres. Det kan både være som tale via de små personlige assistenter samt som billede og tekst på en pc eller mobil
Det er typisk på enheden, at visualiseringen eller præsentationen foregår. Hvis du eksempelvis stiller din enhed et spørgsmål, vil det også være enheden selv, der giver dig svaret.
Analysefirmaet ABI Research vurderer, at der i 2013 var flere end 10 milliarder enheder koblet til internettet via trådløse forbindelser. Det tal vil være steget til flere end 40 milliarder i år 2020
Som det fremgår af ovenstående definition, så er det alle dimser, som kan måle, tænke og fremfor alt er på nettet, som er interessant for denne blog. Men som vi alle ved, så har alt med en værdi på nettet en risiko for at blive udsat for kriminelle handlinger. Dvs. en business case skal også indeholde det aspekt, at det kan blive en lang kamp for at beskytte dimserne, deres data mm. mod kendte og nye former for kriminalitet. Herunder den cybertrussel, som kommer fra Kina. Ren sisyfos arbejde.
Hvis man skal komme med nogle generelle betragtninger om business casen for IoT dimser, så skal man huske på, at det er en ny funktion sammen med adfærdsændringer, der giver gevinsterne. Der er selvfølgelig eksempler på, at nye funktioner alene giver gevinster, f.eks. noget blive skiftet ud med noget andet og dette er billigere i strøm. For at komme tilbage til IoT så skal dimsen give en funktion, som brugerne gør noget for at få noget ud af. Ellers har vi bare købt teknik for teknikken skyld. Klassisk problemstilling, som vi har set 1000-vis af gange før. For eksempel udlevering af iPads til alle i ledergruppen, men lederne brugte den ikke i deres daglige virke – i stedet fik børnene den til at spille eller se YouTube på.
Københavns Kommune udruller en IoT løsning, som er lige til skraldespanden på den fede måde
Dette er naturligvis sagt i den mest positive ånd. Løsningen går ud på, at Københavns Kommune monterer sensorer i alle offentlige skraldespande, så man har tjek på om den enten lugter eller skal tømmes. Godt tænk, Nordsense! Dvs. man kan nemmere holde byen ren. Det vil vi jo alle gerne have. Københavns Kommune er ikke de eneste. San Fransisco er også blevet en case for Nordsense – bare se den reportage fra NBC.
Udfordringen er; hvad er business casen?
Jeg mener, at der en række fordele ud over ”blot” en tom skraldespand. Og jeg har indtil videre identificeret fem hovedbidrag eller, som jeg kalder det, fem arketyper:
Reduktion af omkostninger – TCO - denne arketype er typisk mest populær hos økonomidirektøren og hans område, da dette bidrager til en omkostningsreduktion af dette serviceområde. Vi må forvente, at via målrettet logistikstyring af tømning, kan den samme service håndteres af færre medarbejdere. Færre medarbejdere kan føre til en mindre maskinpark og evt. et reduceret antal depoter. Alt sammen noget, som er nemt at realisere med en regnskabsmæssig effekt. Nordsense har eksempler på at kunne spare mellem 30 og 50% af skraldespandstømninger. Det er noget som rykker!
Gladere borgere – mindre tid på klager. Normalt er der en sammenhæng mellem overfyldte affaldsbeholdere og antallet af klager hos kunderne. En klage er spild jf. LEAN. Og en klage kan koste rigtig meget tid for mange interessenter. Færre klager kan frigive en del tid hos interessenterne, men typisk ikke give en regnskabsmæssig effekt.
En renere by – og dermed en mere attraktiv by. Et eksempel på en mere politisk agenda, er at byen ønsker at tiltrække borgere ved at fremstå som en ren by. Løsningen vil i denne forbindelse kunne bidrage til det. Den er en af de svære bidrag til business casen, da der dels ikke kommer en procesforbedring eller en regnskabsmæssig påvirkning – men skal måles via noget, som rigtig mange andre forhold kan påvirke.
Forbedringen af arbejdsmiljøet. Et bidrag i den social økonomiske afdeling er forbedring af arbejdsmiljøet, da man forventer at løsningen samlet set vil kunne reducere antallet af løft. En reduktion af løft vil alt andet lige også forbedre det fysiske arbejdsmiljø.
Forbedring af hygiejnen. En renere by kan også måles ved reduktion af skadedyr, som har relation til at affaldsbeholdere ikke er tømt rettidigt. Det er der følgeomkostninger forbundet med.
Jeg hører gerne om andre arketyper – hit me.
Der skal være fokus hos topledelsen, på hvorfor!
Dem af jer, som kender mig, ved, at jeg nu vil komme ind på følgende emne: Hvad er det for et behov, som vi vil prøve at løse med IoT dimsen? Hvad er årsagen til, at vi nu skal putte IoT ned i skraldespanden? Det er præcis det, som første afsnit af en business case skal indeholde, nemlig baggrunden for vi har brug for denne investering.
Forhåbentlig er svaret ikke, at naboen har en, så det skal vi også. Eller andet i den dur.
Hvad er behovet hos – i dette tilfælde Københavns Kommune – ledelsen? Hvilken kombination af de fem arketyper, som jeg har nævnt kunne de være interesseret i? Eller er det noget helt andet? Igen – hit me.
Det er vigtigt, at have IoT med i sine strategiske overvejelser for værdikæden. Kan denne teknologi flytte noget? Altså flytte noget signifikant? Eller bliver en given IoT dims bare en dims, som er rar at have. Hvis der er for mange af de sager, så bliver det en negativ spiral for IoT dimsen. Vi skal derimod sikre, at IoT får en betydende rolle i organisationens værdikæde.
Jeg er ret sikker på at Nordsense IoT sensor bliver standard hos samtlige kommuner, for det er en god idé – en IoT dims, som gør en forskel.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.