Dissektion af en business case – ANPG: Politiets skjulte guld-(nummer)plade
Som jeg var inde på i min blog ” Dissektion af en business case: Digital Post, NemLog-in og NemIDs hemmelighed – og de muligheder jeg ser” part I og part II, så er en af mine ambitioner med denne blog at komme med konkrete eksempler på business cases; fremhæve de gode og gøre de knap så gode til bedre business cases.
Denne gang er patienten Politiet og deres ANPG – Automatisk nummerpladegenkendelse. Dette må være en af de bedste bevarede business case i den offentlige sektor og burde give et kæmpe løft til Politiet. Hvorfor har Politiet ikke med rank ryg fortalt mere om det? - Det ville jeg have gjort!
Hvad er automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG)?
Som gammel ingeniør, synes jeg, at løsningen er fantastisk. Der er både mobile og stationære ANPG-kameraer. Det fungerer ved, at der er kameraer monteret på en patruljevogn, og kameraer monteret på master ved vejene, som filmer de forbi kørende (eller holdende) køretøjer.
Den bagvedliggende applikation genkender nummerpladen, og er køretøjet kendt i de tilkoblede systemer udløses en notifikation. Hvis en patruljevogn udstyret med ANPG får et hit, kan medarbejderne reagere med det samme. Hvis et af de stationære kameraer får et hit, vil der blive givet besked til politikredsen, der så kan reagere på oplysningerne. Alt sammen real time.
Simpelt princip og mega effektivt.
Sådan et værktøj bliver mere og mere udbredt. I USA er politiet f.eks. udstyret med briller, som tager billeder af dem, de møder, og giver betjenten besked om personens navn, alder, etc. til evt. brug for en anholdelse eller tilsvarende. Det lyder som en scene fra en Robocop film, men det er virkeligheden i dag. Et andet eksempel er overvågningskameraer i London, hvor man kan følge personers færden gennem byen. Seneste eksempel er, at dansk politi nu kan samle informationer fra systemer i et system (POL-INTEL), som giver betjentene mulighed for hurtigere at opklare sager ved hjælp af analytics.
Prisvindende projekt
ANPG vandt i sidste uge 'Implementeringsprisen' ved Digitaliseringsprisen 2018. Begrundelsen var bl.a.: "Rigspolitiet har gennemført et omfattende projekt, som har haft betydning bredt i organisationen … Man har i implementeringen været åben for at udvide anvendelsen af systemet og for at udnytte de muligheder for øget samarbejde og for ny efterforsknings- og forebyggelsesmuligheder, systemet gav mulighed for.
Projektet er et godt eksempel på, hvordan en automatiseret indsamling af nye data kan ændre opgaveløsningen ret grundlæggende, hvis data bringes i spil på rette vis. Det er et rigtigt stort puslespil at få til at fungere: både den tekniske del med scannere på bilerne, behandling af de indsamlede data i realtid samt ændringer i organisationen og processer for at kunne reagere straks på den indsamlede viden. Det er imponerende, at politiet er lykkes med det, og det gør det relevant for omverdenen at have høje forventninger til den videre anvendelse af it, data og analytics i politiets arbejde."
Hmm … men indtil denne pris, har det været småt med omtale i offentligheden, og det synes jeg er en skam! Gode business cases skal frem i lyset, så andre kan lære og lade sig inspirere.
Hvad er så business casen?
Politiet har selv angivet en række anvendelser, ANPG bruges til på denne side. I øvrigt et af de få steder på nettet, som omtaler ANPG.
Men i bund og grund handler dette system om, at slutbrugerne får en notifikation om, at noget kan eller skal gøres. Teknologien hjælper os med at rapportere problemstillinger og finde opgaverne ved at anvende kendte teknologier og udnytte eksisterende data. Dvs. man har en meget mere effektiv patruljering til bl.a. gavn for bekæmpelsen af både den alvorlige kriminalitet, men også at sikre, at der fx ikke kører biler rundt uden forsikring eller lignende. Ydermere har man "styr på", hvem der kommer forbi de forskellige checkpoints (fastopstillede kameraer). Det giver en mere effektiv bekæmpelsen af terror og anden alvorlig kriminalitet. Noget der ellers ville kræve et betydeligt og urealistisk brug af mandskab.
Med andre ord: Teknologien med den tilsvarende organisationsændring/adfærdsændring sikrer en mere optimal brug af ressourcer.
Noget alle organisationer (især den offentlige sektor) kommer til at fokusere på, da vi kommer til at se ind i en problemstilling, hvor færre skal nå mere. Med den demografiske udvikling bliver vi færre til at servicere hinanden. Dem som automatiserer deres processer og gør det mindre personafhængigt kommer til at vinde kapløbet. Og dermed er det IKKE fokus på reduktion af ressourcerne, som ellers har været tilfældet i den offentlige sektor – ressourcerne bliver brugt til noget andet. Politiet - i særlig grad - har alt for mange opgaver, så de er tvunget til at finde smartere måder at være effektiv på. ANPG er et godt eksempel.
Hvorfor er det, at Politiet ikke deler denne solstrålehistorie?
Mit umiddelbare gæt på hvorfor Politiet ikke deler denne solstrålehistorie kan være, at man ikke har fulgt op på, om man har fået gevinsterne hjem. Dermed deler dette projekt skæbne med så mange andre projekter – at gevinstrealiseringen halter. Man kan godt mærke i dagligdagen, at det har gjort en forskel – men der findes ikke en objektiv måling. Måske har man ikke haft et mål undervejs i forløbet, så man kunne se en forskel? Det kan også være, at da man fik udstyret, dalede interessen for rapportering.
Dermed så flugter dette med størsteparten af alle andre initiativer i det danske land – både initiativer i private som i den offentlige sektor. 1strokes årlige business case undersøgelser viser år for år, at folk simpelthen ikke aner, om de objektivt har fået noget for pengene. Derfor har man heller ikke lyst til tale om projektet. For man ved ikke, hvad der skal svares til spørgsmålet: Hvor meget har I opnået efter I har fået dette nye legetøj? Der bliver helt stille i den anden ende … (indsæt selv en kunstpause) …
Jeg følger mig igen privilegeret, da jeg får mulighed for kort at diskutere denne problemstilling med en af de ansvarlige for ANPG, nemlig Michael Kjeldgaard, politiinspektør og leder af NEC og ansvarlig for nationalt overblik på efterforskning. Der er flere grunde til, at politiet ikke har fortalt mere om denne IT-succes. Så nu behøver I ikke at trækkes med mine generelle betragtninger om gevinstrealisering.
Michael sagde bl.a.: ”Hvorfor har vi så ikke ranket ryggen?” Det har vi skam også, men nok mere internt. ANPG er nok det IT-system i Politiet, som hurtigst har vundet fuld accept og tillid hos samtlige politifolk i kongeriget, hvilket jo i den grad har hjulpet implementeringsfasen og integrationen af ANPG i politiarbejdet. Den eneste kritik der har været, er hvorfor der ikke hurtigst muligt kommer flere kameraer op - stationære som påmonteret køretøjer. Men når vi eksternt ikke klapper os selv på skulderen, skyldes det blandt andet, at vi ikke har en tradition om at fortælle om IT-projekter. Nok også fordi vi i vores eksterne kommunikation skal gå hånd i hånd med myndighedsrollen. Derfor går vi gerne lidt stille med dørene og undgår gerne at fortælle vidt og bredt, om systemets muligheder, lokationer, og hvor finmasket det mobile udstyr er lagt ud over landet.” Med min erfaring fra projekter er ANPG en solstrålehistorie, som godt kunne tåle dagens lys. Her er både god adoptering hos brugerne, systemet er bygget til brugerne (analyse af brugerrejse antager jeg), og Politiet fanger faktisk flere vha. ANPG for at nævne et par positive træk.
Michael siger med nogle andre ord, at man kan være bange for at dele baggrunden for en business case, fordi det kan ødelægge realiseringen. Med andre ord - man fortæller ikke fjenden, hvordan man vil angribe... Man vil ikke gøre det sværere for sig selv at udføre sit arbejde efterfølgende.
ANPG kan også puste til den ild, som ligger i befolkningens aversion af ”overvågningssamfundet” og brug af persondata samt at hvis man fortæller for meget, så får man automatisk et overtag. Et eksempel på modstand overfor ANPG er denne side: anpg.dk, hvor man kan se, hvor ANPG kameraerne er opstillet. Denne side er ejet af en, som er indædt modstander af overvågningssamfundet. Jeg anslår, at han får travlt i den kommende tid – det kommer kun til at gå en vej, som eksemplet fra USA og London også indikerer. Men personer som denne er antageligvis også med til at forhindre Politiet i at arbejde effektivt, da der flere gange har været hærværk på kameraer og de kriminelle nu kører af andre ruter, så de undgår de veje med de fastopstillede kameraer.
Denne modstand skal man tage med i arbejdet med gevinstrealiseringen – og sikre, at det ikke ødelægger den gode business case: det samme antal personer skal kunne mere. For vi skal den vej med digitalisering og automatisering, men vi skal kalkulere med, at folk vil gøre meget for at stoppe selv de bedste initiativer. Det er således ikke nok, at Politiets medarbejdere tage systemet til sig, hvis de hver morgen vågner op til smadrede kameraer. Med andre ord hver gang der bliver opstillet en tese, så opstår en antitese – eller aktion skaber en reaktion. Udviklingen stopper ikke, og bl.a. derfor skal business casen hele tiden justeres til den nye situation efter antitesen eller reaktionen. Men hvordan kan vi så fortælle de gode historier, som faktisk også er i den offentlige sektor, så de historier giver modvægt til alle de knap så gode historier, som vi også må erkende er der? (hvem sagde POLSAG)? Vel at mærke historier, som ikke forhindrer, at man får svære ved at udføre sit arbejde efterfølgende?
Det er et spørgsmål, som er meget svært at svare på, og det er derfor, at jeg brænder for dette arbejde. Det skal ikke være nemt. Dog savnede jeg at høre Politiet sige, vi har faktisk fået 20% flere anholdelser som følge af ANPG. Det kan man godt sige uden at gøre det sværere for sig selv efterfølgende.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
