IDA-IT's medlemmer fik lejlighed til at beundre hvor langt vi er kommet, da vi forleden aften startede en 54MB disk til ære for dem ude i datamuseum.dk.
De fleste af jer har opvaskemaskiner der er mindre, bruger mindre strøm og som larmer mindre end diskdrevet på vores RC4000.
Men den grundlæggende teknologi er den præcist samme: skiver med magnetiserbar belægning kører rundt, en arm med et læse/skrivehoved per overflade bevæger sig frem og tilbage.
Dengang fulgte der en manual med diskdrevet, der omhyggeligt opremsede de sliddele der skulle skiftes, filtre, pakninger og børster, eventuelt kullene i motoren, hvad der skulle renses og smøres, lejer, hængsler på låget osv. osv. osv.
Idag køber man et diskdrev og kyler det i en maskine og glemmer alt om det.
Med mindre man er en kynisk gammel type som mig: Hver måned checker jeg at alle lagermedier i alle maskiner jeg har ansvaret for, kan læse alle sektorer.
Det er så simpelt som:
<pre>dd if=/dev/ad0 of=/dev/null bs=64k</pre>Men hvis jeg kan, bruger jeg
<pre>smartctl -t long /dev/ad0</pre>Fordi det giver meget bedre diagnostik hvis det går galt.
Nu er der efterhånden SSD diske i et antal af mine maskiner, men jeg fortsætter ufortrødent min månedlige rutine, blot nu meget hurtigere, fordi jeg har allerede afsløret en type SSD disk i at fumle med deres metadata.
Hvornår har du sidst checket at du kan læse alle dine data ?
phk
