Dikkedik den lille Mac
Hver gang jeg ser en Mac, kortslutter min hjerne. Jeg formoder reaktionen er nogenlunde den samme, som det der sker når kvinder får en baby i armene.
Jeg får en ustyrlig lyst til at tage den lille Mac op og dikkedikke den, tage den med hjem og passe på den. Og jeg ved ikke hvorfor, for jeg har i princippet ikke noget at bruge den til.
Undertegnede og lillebror var for nylig ude at kigge på bærbare og efter at have det været meste af Storkøbenhavn rundt, rendte vi ind i en forhandler, der havde en række Macs stående.
Vi havde ellers set en hel del bærbare på det tidspunkt, og der var ikke rigtigt nogen der passede til hans højhed, men det ændrede sig øjeblikkeligt da han så Mac'en.
Det skal være sådan en! udbrød han og pegede på en sort MacBook. Det betød, at jeg måtte igang med en forklaring om, hvad en Mac egentligt var for en størrelse og et hurtigt kursus ud i Windows kontra Mac OS.
Jeg kom i tanke om, at de nye Intel baserede Macs vist nok kunne håndtere en Windows XP, så vi blev enige om at det skulle være en Mac og så skulle jeg nok installere Windows, hvis det var nødvendigt.
Og det var det selvfølgelig. Men jeg må indrømme at Apples Boot Camp program var en fornøjelse at arbejde med. En hurtig installation af programmet, brænde en skive med drivere og så var jeg ellers klar til at installere Windows XP på Mac'en.
Faktisk lå det største arbejde i, at få slipstreamet hans Windows XP til en Service Pack 2-udgave, da det kræves for at kunne installere operativsystemet.
Efter Windows XP var blevet lagt ind på maskinen var det blot at sætte driver-cd'en i Mac'en, så håndterede den ellers installationen af alle driverne helt automatisk. Det kunne en hel del pc-producenter godt lære noget af.
Nu er der gået et par måneder og Windows-partitionen er den eneste der rigtig bliver brugt og det er egentligt synd. For det er ellers et lækkert operativ-system, der følger med sådan en Mac.
NeXTSTEP/Unix-delen er gemt så godt af vejen, bag intelligent design og lækre menuer, at det i hvert fald ikke er de ting, der kan skræmme Windows-brugere væk.
Men en Office-pakke er bare ikke helt nok til at gøre Mac'en kompatibel i det undervisningsmiljø han færdes i. Mange af de programmer han skal bruge findes nemlig kun til Windows. Og så er det jo ikke et valg.
Så OS X får nu lov til at ligge gemt væk og kommer sikkert ikke frem igen. Og det samme ville formentlig ske for mig.
Jeg ville dog kunne anvende den lidt i forbindelse med mit arbejde, da der jo efterhånden kan kompileres en hel del Linux-programmer i OS X, men jeg ville nok hurtigt ende med at smide en Windows og en "rigtig" Linux på maskinen i stedet for. Og så er det jo bare en (næsten) almindelig bærbar pc.
Og alligevel, selvom jeg ved at det er dybt irrationelt, kan jeg ikke lade være med at drømme om, at jeg en dag skal ha' min egen lille Mac jeg kan dikkedikke.
