Politiken, ved journalist Jakob Sorgenfri Kjær, har i en længere periode skrevet en række artikler om de mange, der er efterladt på perronen, mens digitaliseringslyntoget ubekymret kører hastigt forbi, non- stop.
Politiken kalder dem for de digitalt udsatte, og nævner eksemplet på en ældre dame på 80 år, der ikke længere selv, som hun plejer, kan vaske sit tøj i boligforeningens vaskekælder, fordi hun ikke har en tidssvarende mobiltelefon.
Men det er ikke kun de gamle og ældre der rammes, der er masser af unge og andre i blandt. En undersøgelse i Avisen Danmark viste, at 77procent af danskerne mente, at staten kræver for meget af borgerne it-mæssigt – især i forbindelse med MitID.
Eksemplerne i artiklerne er mange og vidner om at digitaliseringen nok er gået for stærkt, og gennemført uden fornøden omtanke, hverken for cybersikkerhed eller hensynet til befolkningen og den enkelte borger.
Også Justitia, den juridiske tænketank, har i en rapport beskrevet hvor grelt det står til, idet op mod 25 procent af befolkningen ikke kan eller vil benytte sig af teknologiens-, it- og digitaliseringens muligheder.
Alt imens tech-giganterne, de digitaliseringsivrige og staten kræver mere af det samme, og ser store muligheder med register- og datasamkøring af blandt andet befolkningens personlige- og følsomme oplysninger.
Verdensmester-medaljens bagside
Regeringen, både denne og den tidligere, går i spidsen med sit life-science projekt og en ny digitaliseringsstrategi, der skubber på for at Danmark igen skal blive verdensmestre – Digitaliseringsverdensmestre!
Og mange forskellige interesseorganisationer og brancheforeninger har allerede været til møde med den nye Digitaliseringsminister, for at overbevise hende om at en af de vigtigste opgaver for hende og hendes stab, er at gøde vejen for endnu mere digitalisering.
Marie Bjerre har dog slået lidt koldt vand i blodet på de meget digitaliseringsivrige og sagt, at der også bør tages hensyn til de digitalt udsatte, men er ikke særlig konkret og antyder, at også den enkelte borger må tage sig sammen og hoppe med på vognen.
Få – ganske få - får mulighed for at blive undtaget tvangs-digitaliseringen, der naturligvis er i samfundets og statens interesse, forstås.
Her er det vigtigt at påpege, at fritagelse fra det digitale kræver at man umyndiggør sig selv og overlader økonomi og helbred til andre – det er meget ydmygende.
Er det muligt og realiserbart bør det kunne lade sig gøre, at det digitale sættes fri – at man kan vælge det fra og til som man vil – og er det et godt produkt skal befolkningen nok vælge det.
Danskerne mangler forståelse for cybersikkerhed
Balancen mellem digitalisering og den sikkerhed der burde følge med har ikke haft de bedste vilkår. Meget af digitaliseringen er sket på bekostning af manglende sikkerhed, især på IoT- fronten, men også anden teknologi halter efter.
Og næsten dagligt hører vi om de mange læk og brud på cybersikkerhed, uden egentlig at få en nærmere forklaring. Her er mainstream public service TV- kanalerne forbløffende tavse og kun ved sjældne lejligheder dækkes angrebene.
Når det endelig sker er det ved en sporadisk og med meget dårlig journalistisk dækning, der vidner om manglende indsigt og forståelse for hvad problemet egentlig er, og hvad der kan gøres for at afhjælpe problemerne.
Nogle gange indkaldes eksperter, men de får kun ganske lidt tid til at forklare, hvad der egentlig er sket og studieværten læser op fra teleprompteren, uden egentlig at forstå hvad der tales om, og haster videre til den næste breaking- news nyhed.
At gøre digitalisering, it og teknologien mere sikker og robust er for tiden højt på dagsorden fra lovgivernes side, specielt EU har været fremme med talrige initiativer. Seneste skud på stammen er NIS2-direktivet, og hvem husker ikke GDPR lovgivningen og ISO 27000 standarderne?
Alt sammen initiativer og projekter, der har til hensigt at forbedre cybersikkerhed, men som alligevel har svært ved at få flyvehøjde. Og kravene i forordningerne og direktiverne ses af mange som meget ressourcekrævende, og noget der koster kassen.
Men udgifterne og regningen sendes ufortrødent videre til befolkningen og de myndigheder og private virksomheder, der skal følge lovgivningen. I sidste ende er der kun én instans der betaler regningen, og det er den enkelte skatteborger og forbruger.
Efterlevelse af NIS2 direktivets krav bliver noget der kommer til at trække tænder ud. EU’s egen økonomiske konsekvensanalyse er ikke for sarte sjæle. Det bliver dyrt, rigtig dyrt, og regningen sendes uden at blinke videre til de instanser og aktører der skal efterleve reglerne, som igen videresender regningen til befolkningen.
Staten kompenserer kun ganske lidt ved småprojekter som eksempelvis tilskud til SMV’erne, der i den grad mangler fokus på cybersikkerhed og anses for at være det svageste led i kæden.
Også kommunerne og andre offentlige myndigheder må finde penge i eget budget, der betyder at andre samfundsvigtige opgaver må vige eller slet ikke løses. Pengene til cybersikkerhed skal tages af eget budget.
Hvad kan der gøres ved det?
Rigtig meget, efter min mening.
Indtil nu er der gennemført en større heldags cybersikkerheds- konference den 10. november 2022, i IDA’s Kongressal, hvor der fremkom rigtigt mange gode forslag til hvordan digitalisering og cybersikkerhed kan løses bedre end hidtil.
I forlængelse af konferencen er der gennemført i alt seks TV- udsendelser og webinars fra IDA’s eget TV-studie på Kalvebod Brygge. Den første udsendelse var onsdag den 11. januar og den sidste onsdag den 15. februar.
Til hver udsendelse har der været gæster i studiet med stor indsigt og forståelse for digitalisering og cybersikkerhed og dets implikationer.
Formålet har været at samle op på de mange gode forslag der fremkom på konferencen fulgt op af interviews med en række gæster på skift i studiet, bl.a. Christoffer Høgsberg Tetzlaff, Leif Jensen, Ditte Vinterberg Weng, Amalie Lyhne, Kasper Skov Mikkelsen, Mette Nikander, John M. Foley, Lauri Almann, Morten Hybschmann og Henning Mortensen.
Resultatet af bestræbelserne samles nu i en "Kalvebod Brygge Deklaration", der i nærmeste fremtid bliver publiceret og præsenteret for offentligheden og en række myndigheder og private aktører med ansvar og interesse for samfundets og befolkningens sikkerhed i cyberspace.
Parallelt hermed vil en delegation mødes med Digitaliseringsministeren, Forsvarsministeren, Digitaliseringsudvalget og Forsvarsudvalget m.fl. og der præsentere den omtalte Kalvebod Brygge Deklaration.
Alt sammen for at fremsætte forslag til løsninger, der kan forbedre Danmarks digitalisering og cybersikkerhed.
Studieværterne til alle omtalte TV- udsendelser var Mogens Langballe Nørgaard og Anders Kjærulff Christensen.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
